Peter A.G. Nielsen

Peter A.G. Nielsen

Peter A. G. Nielsen er sanger og sangskriver. Gennem 30 år frontfigur i rockgruppen GNAGS. I 2009 udkom bogen “Fra balkonen drysser alle Peter A.G.s sange 1966-2008” – En komplet samling af musikeren Peter A.G. Nielsens sangtekster fra 1966-2008. Der er tekster fra 22 plader – de første er skrevet da Peter A.G. var bare 13 år gammel.

Foredrag af Peter A.G. Nielsen:

Foredrag:
Det sansende menneske – Om livsmod, livsglæde og det sansende menneske.

Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til systematisk at sælge ud af os selv – hele den sanselige tilstedeværelse, ikke se, ikke høre, ikke dufte, ikke røre. Og når vi mister de sanselige dimensioner, mister vi følsomheden og evnen til at opleve sammenhænge og samhørighed – også med naturen. Om den kunstneriske dimension og kunsten som en måde at lære sig selv at kende på. Om kunsten som udtryk for den glædelige harmoni mellem ånd og krop. Om oplevelsen af kunsten som det væsentlige.

Foredraget er skruet sammen som et one man show. Peter A.G. fortæller om sig selv og sin opvækst. Om at være et opmærksomt menneske og om at svare på de udfordringer, som livet byder på. Det hele er holdt i en munter tone, for det er ikke et godt foredrag, “hvis ikke publikum har grinet nogle gange undervejs” som Peter A.G. formulerer det.

Sangaften:
Peter A.G. vælger sange fra Salmebogen og højskolesangborgen. Han fortæller om sangene og om sin tro og så synges sangene sammen. Organisten spiller til – som regel på klaver. Sangudvalget vil blive tilsendt i god tid.

En typisk sangaften ser således ud:

Præsten byder velkommen.
Så synger vi en sang DEN DANSKE SANG.
Derefter går Peter A.G. i gang med 5-6 sange
Pause m. kaffe og kage
5 sange mere m. afslutning fra Peter A.G.
Præsten siger Kom godt hjem

Peter A.G. Nielsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen