Pernille Slot

Pernille Slot

Pernille Slot : Kropssprogsekspert og foredragsholder Foredrag af Pernille Slot Foredrag 1: Ansigt sladrer … og fødderne fortæller sandheden!…

Læs mere
Book Pernille

Pernille Slot : Kropssprogsekspert og foredragsholder

Foredrag af Pernille Slot

Foredrag 1: Ansigt sladrer … og fødderne fortæller sandheden!
På foredraget får du et let indblik i de syv grundfølelser, der vises i ansigtet. Du bliver præsenteret for de fem gængse universelle nonverbale signaler for kropssprog, kogt helt ind til benet. Du får mindst mulig viden, som giver dig mest mulig indsigt – og som giver dig størst mulig indflydelse til at bruge nonverbale signaler fremadrettet. Kombineret med en forståelse af, hvor kropssproget bor i hjernen, hvorfor vi har det og hvorfor det har så stor en indflydelse på vores tanker og handlinger i hverdagen.

Pernille holder foredraget på en personlig, nærværende og humoristisk måde. Hun bruger sig selv og de signaler der er i rummet. Herved lærer og husker hjernen bedst og det er lettere at anvende i nye situationer.

Foredrag 2: Læs din Mand … helt uden ord!
På foredraget kan du blive klogere på hjernens strukturelle og biologiske forskelle mellem hanner og hunner. Hvordan det afspejler sig i adfærd og handling og hvor stor forskel der rent faktisk er på vores styresystemer. Du får indblik i, hvad skal du gøre og hvad der ikke så effektivt at gøre i relation til det modsatte eller det samme køn.

Pernille kommer med sjove og praktiske eksempler fra hverdagen, der præsenterer dig for de store forskelle mellem hanner og hunner. Stemningen er åben og i øjenhøjde, hvor der er masser af plads til spørgsmål og løsninger. Et godt supplement til dejlig mad og vin.

Om Pernille Slot

Kropssprogsekspert Pernille Slot (f. 1977 i Odense) lever og ånder for at videregive viden. Hun har igennem de sidste 11 år uddannet og dygtiggjort sig, og er i dag ekspert i at afkode nonverbal kommunikation med speciale i ansigtet. Denne viden har hun givet videre via foredrag og undervisning i hele Norden til bl.a. Politiet, Forsvaret, Novo Nordisk, Danske Bank, HTH og andre større og mindre virksomheder.

Nonverbal kommunikation er alt det vi siger, helt uden ord. Det er den måde øjnene kigger på, hovedet bevæger sig, hvordan ansigtet folder, den vinkel kroppen indtager, den stilling fødderne har, højde og drøjde, det er lyd, dufte, smage, farver og rum. Vores fysiske udfoldelser er nonverbale effekter, der har en betydning for vores måde at kommunikere på, og er med til at skabe mening for vores ord. Flere og flere mennesker går til hverdag og frygter, om de er købt eller solgt i deres relationer på jobbet eller i privatlivet.

Det er Pernille Slots mission, at de skal sættes fri til at være sig selv og vide, at de er gode nok som de er. For at nå dertil, kræver det, at de ved, hvad kropssprogets signaler betyder. Mange lader sig guide af en god mavefornemmelse, men det er ikke altid nok, da det kan blive for unuanceret. Når vi forstår alt det, der foregår uden om ordene, bliver ordene tydeligere. På denne måde bruger vi mindre spildtid på fejlfortolkninger og unødvendig mellemregninger. Vi får gjort kål på mindreværd, forkerte antagelser og for meget dårlig energi. I stedet opnår vi tydelighed, ærlighed, troværdighed, gennemslagskraft og fremdrift. Vi kan begynde at skabe meget mere positivt sammen.

Pernille Slot ønsker, at kropssprog skal kunne anvendes let og give mening for den enkelte. Keep it simple!

Udgivelser:

Følelsernes Ansigt®
En trænings bog i Pixi-format, med billeder af de 7 universelle ansigtsudtryk. Kendetegnene beskrevet for hver enkelt følelse. Hvad der tricket følelsen, hvad der er godt at gøre og hvad der ikke er godt at gøre, når du hhv. selv har følelsen eller møder den i andre.
TRUTH SPOTTER® Online
Et komplet online forløb, med samtlige universelle nonverbale signaler fra ansigtsudtryk og kropssprog. Leveret over 6 moduler med videoer og teoretisk arbejdsmanual.

Foredrag med Pernille Slot booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular