Per Larsen

Per Larsen

Per Larsen er tidligere chefpolitiinspektør.

Foredrag af Per Larsen:

På kanten af livet med Per Larsen

Per Larsen – tidligere chefpolitiinspektør, og nu rådgiver i kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikt. Per er Københavner med stort K, der er glad for at kunne fortsætte med at arbejde for den by han holder af, selv om han nu er holdt ved politiet.

Per har bl.a. stået i spidsen for efterforskningen 1988-91 af Blekingegade-sagen og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-97. Han har ofte optrådt som talsmand for politiet i medierne. Snart 40 år blev det til i politiet, og vi kender bl.a. Per Larsen fra alle kampe mod f.eks. autonome og bandemedlemmer. Han vil også løfte sløret for nogle af politiets store opgaver, herunder gennembruddet i Blekingegade-bande sagen. Per Larsen blev således sammen med Ove Dahl for Københavns Politi hvad deres gode kollega Hans Jørgen Bonnichsen blev for PET og som Niels Brinch nu er for TV2, nemlig kompetente og populære offentlighedspersoner.

Per er jovial og oprigtig når han medlevende og med en altid positiv tilgang fortæller om sit liv og levned. Det er bestemt ikke kedelig, men der imod interessant, spændende og frem for alt et vedkommende og humoristisk foredrag.

I 2008 måtte chefpolitiinspektøren ud i en anderledes og ikke mindre hård kamp – nemlig kampen mod kræft. Han fik konstateret kræft i den ene nyre, og senere fik han så konstateret kræft i binyren. Han er begge gange blevet opereret, inden sygdommen har nået at sprede sig. Han kan således også fortælle om, hvordan han har tacklet sin kamp mod kræften og sit optimistiske syn på livet. I 2010 blev Per valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse og i 2011 blev han vicepræsident, efter fodboldspilleren Ebbe Sand. I 2012 blev Per formand for Børnerådet.

Foredrag med Per Larsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen