Peer Kaae, f. (1965), har en urolig journalistisk sjæl, der konstant vil i nye retninger. Han har arbejdet med dokumentarprogrammer på DR, musikudsendelser på P3, underholdningsjournalistik på SE og HØ;;;R og sportsjournalist på Eurosport. I 2009 skrev han bogen I Sandhedens Tjeneste om sin tid på SE og HØ;;;R, en bog, som Casper Christensen i øjeblikket arbejder på at filmatisere. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er hans fjerde bog, som Regner Grasten og Anne Grethe Bjarup Riis i øjeblikket arbejder på at filmatisere.

Foredrag af Peer Kaae:

Foredrag 1: Maries morder – Historien om Højbjergdrabet
Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen er Danmarkshistoriens største kriminalsag og en af de mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød Marie Lock-Hansen ned med koldt blod? True crime-bestsellerforfatteren Peer Kaae går i dette foredrag bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

Foredrag 2: AXEL STRØBYE FOREDRAG
Axel Strøbye var en af Danmarks største skuespillere. Han nåede det hele fra legendariske roller i Olsen-banden og Matador til det store klassiske repertoire på Det Kongelige Teater. Men bag facaden var den sprudlende og komiske skuespiller et angstpræget menneske. Han var tvilling og forældrene, der forbød ham at blive skuespiller, gjorde hele vejen gennem barndommen stor forskel på ham og broderen. Axel brød igennem på teatret, men blev for alvor kendt for sine roller i et hav af danske lystspil fra 60’erne og 70’erne. Ved sine af sine store præstationer på filmlærredet og på Det Kongelige Teater levede Axel Strøbye i flere stormfyldte parforhold, som han gennem hele livet formåede at holde hemmelig for offentligheden. Hør hele historien om Axel Strøbyes spændende liv og utrolige karriere. Foredraget har udgangspunkt i den biografi, som Peer Kaae og Per Kuskner udgav i 2013.

Foredrag 3: HELE HISTORIEN OM DOBBELTMORDET PÅ PETER BANGS VEJ
Peer Kaae har som en af de første fået eksklusiv adgang til Landsarkivets enorme samling af hemmeligstemplet materiale fra sagen og bygger sin historie på tekniske spor, vidneforklaringer og politirapporter, som ikke tidligere har været tilgængelige. Hændelserne på morddagen dokumenteres minutiøst, og sporene følges ud i den tåge af rygter og konspirationsteorier, som politiets efterforskere siden forsøgte at trænge gennem. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er en efterforskningsrejse gennem Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag. Det er en rejse, som både forfølger alle sporene, både blandt modstandsbevægelsens mænd og i det myrdede ægtepar Jacobsens omgangskreds. Fortællingen vrimler med mistænkte og motiver, men kun én morder – som gik fri. Hør hele historien om, hvordan Peer Kaae kom frem til en overraskende og simpel løsningsteori på århundredets mordgåde – underbygget af eksklusive fotos fra politiets arkiver og en omfattende privat efterforskning, der tog over 20 år. Efterfølgende stiller Peer Kaae gerne op til debat.

“Dobbeltmordet på Frederiksberg” ligger på bestsellerlisten og anmelderne roser den til skyerne:

**** overlegen opsummering af århundredets dobbeltmord, Jyllandsposten

**** dramatik for alle pengene, BerlingskeTidende

Reference:

Mordet der ikke vil dø …
Da Peer Kaae blev fyret fra et højtlønnet job gennem mange år på Se & Hør i 2010, besluttede han at begynde et nyt arbejdsliv og udleve nogle af sine mange journalistdrømme. En af dem havde han haft i 20 år, nemlig at skrive en bog om dobbeltmordet på Peter Bangsvej 74 på Frederiksberg i 1948.

Det er en dødssyg idé, sagde mange. Ingen i København vil læse en bog om sådan en gammel begivenhed – og da slet ingen i Jylland, sagde det ene forlag efter det andet, før det lykkedes Peer Kaae at få ét til at ”bide på krogen”. Det har forlaget nok ikke fortrudt. Bogen er spændende som en kriminalroman, fik fine anmeldelser og salgssucces. Den læses nu både i København (og i Jylland!) – og selv udenlandske forlag (Italien) interesserer sig nu for århundredets største mordgåde i Danmark, og bogen er ved at blive til en spillefilm eller tv-serie, formentlig klar om et års tid.

Historien er fantastisk – og ikke mindst i dén version, Peer Kaae giver den. Hans fortælling, ledsaget af mange billeder, er dramaturgisk lagt op, så tilhørerne virkelig lever med  i 2 timer og derefter har mange spørgsmål. Hovedspørgsmålet er naturligvis, om det er lykkedes Peer Kaae med FBI’s hjælp og ekstra vidner, han har fundet, og som politiet ikke har afhørt, at få ram på den rigtige morder: Hr. X, død i 2005 og begravet på Søllerød Kirkegaard.

Måske får vi flere overbevisende indicier i en ny bog, Peer Kaae er i gang med, en fortsættelse,  der koncentrerer sig om den familie,  der også rummede morderen.

90 veteranklubmedlemmer var tryllebundet den 1. februar 2012, da Peer Kaae gav sin performance i klubben – 18 dage før 64-årsdagen for det berømte mord, endnu officielt uopklaret.

BEJ, Journalisternes Veteranklub 

Foredrag med Peer Kaae booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

 

Til toppen