Morten Kirckhoff

Morten Kirckhoff har vist sig som en fantastisk formidler gennem sin karriere. Hans evne til at fange publikums opmærksomhed…

Læs mere
Book Morten

Morten Kirckhoff har vist sig som en fantastisk formidler gennem sin karriere. Hans evne til at fange publikums opmærksomhed og engagere dem i de historier, han deler, er bemærkelsesværdig. Uanset om det er gennem hans bøger, tv-programmer eller foredrag, formår han at tage seere og publikum med på en inspirerende rejse.

Morten Kirckhoff – Eventyrer og inspirator
En alsidig rejse fra reklamebranchen til eventyrets verden
Oplev et foredrag med Morten Kirckhoff er en dansk eventyrer, foredragsholder, tv-vært og iværksætter, der har markeret sig som en alsidig og inspirerende skikkelse i dansk underholdning og forretningsverden. Kirckhoff begyndte sin karriere i reklamebranchen i 1999 og steg hurtigt i graderne. Fra 2001 til 2017 var han partner og kreativ direktør i reklamebureauet Advance, hvor han spillede en central rolle i at skabe succesen bag LEGO Bionicle-kampagnen. Men en dag tog han en drastisk beslutning og sagde sit job op.

Fra kreativ direktør til eventyrer i Nul Stjerner
Foruden sin succesfulde karriere inden for reklameverdenen, var Morten Kirckhoff en dedikeret eventyrer – også medlem af Eventyrernes Klub, en organisation bestående af eventyrlystne globetrottere og pionerer, der delte en brændende nysgerrighed og en kærlighed til at dele deres fortællinger. Morten valgte at følge hans indre eventyrer og drog ud i verden med sin gode ven og rejsemakker Jan Elhøj – og efterhånden blev rejseprogrammet Nul Stjerner til. Serien blev en succes, fordi den tilbød en alternativ måde at se verden på. Morten og Jan viste, at skønhed og historie kan findes selv i de mest uventede og forladte hjørner af verden. Deres eventyr i Nul Stjerner opfordrer seerne til at tænke anderledes, udforske det ukendte og værdsætte den skjulte skønhed i vores omgivelser.

Du kan ligeledes booke Elhøj & Kirckhoff til dit næste arrangement med foredraget der tager publikum bag om Nul Stjerner samt et foredrag om de to’s rejser til forladte steder rundt om i verden.

Gennem sine egne eventyr og rejseoplevelser viser Morten, at det er muligt at frigøre sig fra hverdagens trummerum og normer for at følge ens inderste drømme. Gennem sine enestående eventyr og rejseoplevelser deler han sin personlige viden og opmuntrer med stor overbevisning andre til at tage risici, udfordre deres egne grænser og udforske nye perspektiver. Han formår at inspirere andre til at tænke stort, træde ud af vores daglige rutine og kaste sig ud i det ukendte – og så er han bare en helt igennem eminent formidler og historiefortæller.

Foredrag af Morten Kirckhoff:

Hvad er det bedste der kan ske? Et foredrag om at leve mere modigt
Morten Kirckhoffs foredrag om mod, tager afsæt i at alle mennesker flytter sig – når de er modige.

Hvad er mod, hvor kommer det fra, hvorfor er det vigtigt og hvorfor er det ikke nemt at være modige i vores liv. Mod er ikke bare for dem, der bestiger bjerge eller krydser verdenshave; det er det der for os til at vokse. Uanset om det er i en virksomhed eller som individ. Vi fødes alle modige, en dyb trang til at udforske, tage chancer og udvikle. Men hvorfor synes det, at modet forsvinder eller bliver begrænset, når vi bliver ældre?

Mortens foredrag om mod er en personlig refleksion over, hvor lidt der egentlig skal til for at vække det tabte mod til live. Morten stiller alle spørgsmålene om hvordan vi kan finde kimen til at få vores mod til at vokse igen, og løfter sløret for, at svaret ikke altid findes, hvor du tror.
Morten er gavmild i at fortælle om egne dumheder, erfaringer og fejl, for at forstå modets natur.

Dette foredrag vil udfordre dine opfattelser af mod og inspirere til at tænke og være mere modig. Det er en invitation til at tænke over modet og tage handling drømme og ønsker.

Foredraget læner sig op ad Mortens bog, af samme titel,

Perfekt til Gå-hjem møder, inspiration i ledelsesgrupper, skoler eller i foreninger.
Varighed: 60 min.

Foredrag med Morten Kirckhoff og Jan Elhøj:

Foredrag 1: Nul Stjerner: Et Rejseforedrag med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff
Med Nul Stjerner – rejseforedrag har du nu muligheden for at få et unikt indblik bag kulisserne, når Jan Elhøj og Morten Kirckhoff tager dig med på en rejse langt væk fra de klassiske turistfælder. Glem alt om charterturismens håndklædereserverede liggestole – her bliver du ført igennem hele følelsesregisteret med humor og eventyrlyst.

Under foredraget deler Jan Elhøj og Morten Kirckhoff deres erfaringer fra mere end 50 lande, hvor de har opsøgt de mest autentiske og ukendte sider af verden. Deres motto “Det værste udgangspunkt, rummer de største oplevelser” illustrerer deres tilgang til eventyret – at de bedste oplevelser ofte opstår, når man tør forlade komfortzonen og give sig hen til spontanitet og nysgerrighed.

Nul Stjerner er ikke kun en populær Tv-serie, men også en dybdegående rejseoplevelse, som nu bringes til live på scenen. Publikum får en sjælden mulighed for at høre de sjoveste og mest mindeværdige røverhistorier fra serien, samt et fascinerende indblik i maskinrummet bag succesen.

Foredraget med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff er ikke kun underholdende – det er også dybt inspirerende. De to rejseentusiaster deler deres indsigter om, hvordan eventyrlyst og intuition kan være nøglen til at udforske verden på en helt ny måde. Både virksomheder og enkeltpersoner kan forvente at blive motiveret til at se rejser fra et nyt perspektiv.

Tag med på et eventyr med Nul Stjerner, og oplev verden som du aldrig har set den før!

Foredrag 2: Forladte Steder: Et fascinerende foredrag med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff
Med foredraget Rejser til verdens forladte steder fortæller Jan Elhøj og Morten Kirckhoff hvordan de i mere end 15 år har rejst verden rundt for at dokumentere og udforske forladte steder. Deres foredrag Rejser til verdens forladte steder giver en unik mulighed for at opleve, hvordan de har udforsket alt fra øde kirker og tomme hospitaler til forladte fabrikker og huse, der engang summede af liv. Mange af disse steder har stået urørte i op til 15-20 år, og nu er de tømt for både formål og menneskelig aktivitet.

Foredraget Rejser til verdens forladte steder er ikke kun en visuel rejse, men også en dybdegående fortælling om fascinationen bag disse forladte områder. Jan Elhøj og Morten Kirckhoff deler deres oplevelser af steder, der står som monumenter over en svunden tid. Gennem deres fortællinger får publikum et unikt indblik i, hvordan disse steder stadig bærer historierne fra fortiden, og hvordan det føles at træde ind i en glemt verden, hvor forfaldet har taget over.

Under foredraget deler Jan og Morten ikke kun historier om de steder, de har besøgt, men også om de metoder, de bruger til at finde og udforske dem. De fortæller om den æstetiske skønhed i forfaldet og de tanker, der opstår, når de bevæger sig rundt i disse tomme, ofte glemte bygninger. Deres billeder og narrativer tilbyder en betagende indsigt i samfundets oversete hjørner, og de udfordrer publikum til at reflektere over spørgsmål som: Hvorfor er disse steder blevet forladt? Og hvorfor bliver de ikke taget i brug igen?

Dette foredrag er ideelt til gå-hjem-møder, virksomhedsinspiration, efterskoler og foreninger, hvor det vil inspirere og vække nysgerrighed hos deltagerne. Få en sjælden indsigt i verden gennem Jan Elhøj og Morten Kirckhoffs øjne.

Foredrag med Morten Kirckhoff og Jan Elhøj booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular