Merete Pryds Helle har modtaget De Gyldne Laurbær samt Politikens Litteraturpris for romanen “Folkets Skønhed”.
Foredrag af Merete Pryds Helle:
Foredrag 1: Forfatteraften med udgangspunkt i seneste udgivelse.
Seneste udgivelse: Det vågne hjerte (2. juni 2022).
Om bogen:
I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis? kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
–
Det vågne hjerte- er en selvstændig fortsættelse af?Folkets skønhed”og” Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stor episk fortælling. Fra Langelands husmødre i 30’erne, via 70’ernes nye forstadsliv, når vi frem til rødstrømpebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.
En stærk fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.
Eksempler på digital litteratur af Merete Pryds Helle:
- Julegaverne Sms roman, SMSPress.
- Hvem kunne vide at der var hunde, smsnovelle, Alinea
- Begravelsen, app roman, Touchbooks
- Wuwu & Co interaktiv appfortælling for børn, Touchbooks
- Kalendernovelle, fortælling til digitale kalendre, Touchbooks.
- Du ser kun dig selv, interaktiv approman, Touchbooks
- Hulda VII – Sprogspillet – en app til indlæring af de nordiske sprog.
Foredrag med Merete Pryds Helle booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.