Lone Kühlmann og Henning Kirk

Lone Kühlmann og Henning Kirk
Afskaf alderdommen – Bliv i de voksnes rækker

Bliv udfordret, bliv provokeret, og bliv klogere når to af landets mest erfarne foredragsholdere vittigt og vidende tager livtag med vores nedarvede begreber om alder og affældighed.

Forfatter og journalist Lone Kühlmann og dr. med. og aldersforsker Henning Kirk kaster sammen et kritisk humoristisk blik på vores forestillinger om alderdommen. De viser ud fra den nyeste forskning, hvordan utroligt mange ”sandheder” bygger på fordomme og uvidenhed.

I gamle dage sagde man om konfirmander at de trådte ind i de voksnes rækker. Det bliver ikke sagt direkte, men det ligger i luften, at når man pensioneres, træder man ud af dem igen! Man er ikke længere voksen, man er ældre. Ikke længere en del af, men et problem for samfundet.

Kühlmann og Kirk gør op med elendighedsretorikken, der gør alle ældre til ofre. Og påviser hvordan vi som samfund kan vælge at anskue ældre voksne som en ressource eller som en belastning. Ligesom hvert enkelt menneske selv kan vælge at se sin alderdom som dødens forgård eller som en del af livet. Resultatet bliver i vid udstrækning der efter.

Deres videnskabeligt dokumenterede pointe er, at man ikke holder op med at udvikle sig, fordi man bliver gammel. Man bliver gammel fordi man holder op med at udvikle sig.

Foredrag med Lone Kühlmann og Henning Kirk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen