Lone Frank

Lone Frank

Lone Frank er videnskabsjournalist, forfatter og foredragsholder med en baggrund som forsker og ph.d. i neurobiologi. Hun er tilknyttet…

Læs mere
Book Lone

Lone Frank er videnskabsjournalist, forfatter og foredragsholder med en baggrund som forsker og ph.d. i neurobiologi. Hun er tilknyttet Weekendavisen og kendt som en markant debattør og meningsdanner i forhold til sundhed, medicin, teknologi og etik.

Sideløbende har hun bl.a. skrevet følgende bøger: “Det nye liv” (2004), “Klonede Tigre” (2005), “Den femte revolution” (2007), “Mit smukke genom” (2010), ”Lystens pioner” (2016) og “Størst af alt” (2020).  Lone Frank har modtaget en række danske og internationale priser for sin formidling, herunder Svend Bergsøes Fonds formidlerpris, Fremtidsprisen, Dansk Forfatterforenings faglitterære pris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award og AAAS Kavli Science Journalism Award.

Viden, engagement og humor, er tre ord, der karakteriserer Lone Frank som foredragsholder. Hun brænder for sine emner, hun pirker til den herskende vanetænkning – og så er hun sjov.

Lone skræddersyr eller tilpasser gerne sine foredrag til et konkret arrangement, og hun holder Lone Frank er forfatter og journalist med en baggrund som hjerneforsker. I dag regnes hun bredt for Danmarks absolut bedste formidler af videnskabelige emner, som hun er kendt for at gøre tilgængelige for alle i både bøger, på tv og ikke mindst gennem foredrag.

Foredrag af Lone Frank:

Foredrag 1: Størst af alt (bogforedrag)
Om bogen: I sin nye bog sammenstykker Lone Frank brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur. Hvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig? Spørgsmålet rammer Lone Frank hårdt, da hun pludselig mister den, kærligheden. Hendes kæreste er død, familien er for længst borte, og vennerne er ikke så tæt på, som hun troede. Midt i livet går det op for hende, at hun har taget kærligheden for givet og forstået meget lidt af dens væsen og store betydning. Sædvanligvis retter vi de store spørgs- mål om kærligheden til digtere, kunstnere og filosoffer, men i sin åbne søgen efter svar vælger Lone Frank at gå nye veje. Sammen med en psykolog gransker hun sit ophav, og deres samtaler sender hende ud på en anderledes rejse – en videnskabelig undersøgelse af kærlighedens natur. Kærlighedens videnskab er en ny disciplin. Den afdækker en historie, som strækker sig fra de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for arten, til den spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende former det enkelte menneskes kærlighedsliv. Størst af alt – Om kærlighedens natur er en mosaik, hvor Lone Frank sammenstykker brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur, og samtidig en personlig opdagelsesrejse, der fører hende til et nyt sted i livet.

Foredrag 2: HJERNELAMMELSE – DEN DIGITALE UDFORDRING
”Multitasking er den mest effektive måde at reducere din hjernes kapacitet mens du øger dit stressniveau,” lyder det fra hjerneforskningen. Vores konstante online eksistens med krævende sociale medier og evige digitale afbrydelser laver om på vores – og vores børns – hjerner. De fysiologiske forandringer gør os mindre effektive, mindre kreative og dårligere til at tænke dybt. Fremtidens vindere bliver dem, der midt i det digitale kaos evner at styre deres opmærksomhed, regulere deres følelser og kontrollere deres motivation. Hør hvordan du bliver én af dem.

Foredrag 3: VORES INDRE KODE – HVEM ER VI, HVEM KAN VI BLIVE
Hvad er det egentlig, der former vores personlighed? Og hvorfor er man robust, sensitiv, indadvendt eller udadvendt? Vi går alle rundt med nogle vage formodninger om, hvordan livet har gjort os til dem vi er. Men holder de? I den prisbelønnede dokumentar ”Genetic Me” tager Lone Frank på en fascinerende rejse ind i den nyeste forskning, som med et kig på gener og hjerner afslører, hvad der faktisk foregår. Få hendes personlige historie og de overraskende opdagelser af, hvad arv og miljø i virkeligheden betyder – og navnlig ikke betyder – for vores psykologi. Foredraget giver et øjenåbnende og befriende indblik i vores inderste, og åbner nye døre til, hvordan vi kan forandre os. Foredraget kan tilbydes med udvalgte filmklip eller forevisning af hele filmen (52 min). Se en trailer her.

Foredrag 4: DEN FEMTE REVOLUTION – HJERNENS EPOKE OG HVAD SÅ?
Hjerneforskningen revolutionerer vores selvforståelse, og virkningen forplanter sig til alle hjørner af dagligdagen. Den dybere indsigt i den menneskelige naturs grundlæggende mekanik giver redskaber, som kan bruges overalt, hvor der arbejdes med mennesker. Alt fra pædagogik over psykologi til ledelse er under forandring og med god grund. Men der er masser af misforståelser og halve sandheder i omløb. Dette er foredraget, som giver det store overblik over, hvad den nye viden om hjernen betyder for den måde vi opfatter os selv, og som samtidig udfolder præcis det aspekt, som har relevans for jer. Hør for eksempel om hjernen og læring, hjernen og ledelse eller om, hvordan hjerneforskningen griber ind i psykologien og kan være et værktøj i dit personlige liv. I kan også selv foreslå noget helt fjerde – foredraget tilpasses jeres ønsker og behov.

Foredrag 5: Lystens pioner – strøm til sindet
Den store forskel på mænd og kvinder findes i hjernen. Forandring er det nye sort, men hvor langt vil vi gå – var det noget med et par diskrete elektroder i hjernen? Dyb hjernestimulation er ved at indtage psykiatrien, hvor elektronikken skal behandle de patienter, som medicin ikke hjælper. Men hvad med de raske, som bare gerne vil være bedre eller anderledes? Hjernekirurgerne vil snart være klar med et brain lift eller lidt mental botox. Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, vi ikke leger med tanken om at ville forandre. Men hvad er prisen? Få et øjenåbnende og debatskabende foredrag, som rækker tilbage i mørke kroge af psykiatriens historie og kaster lys på en fremtid, som er lige om hjørnet. Bygget over Lone Franks kritikerroste bog Lystens Pioner.

Foredrag med Lone Frank booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular