Linda Lassen er født i Odense, voksede op i de nøjsomme efterkrigsår, gik ud af skolen som 15 årig, men uddannede sig senere og blev folkeskolelærer og siden psykolog. Linda har skrevet siden hun var stor pige, men debuterede først i 1997 med en lille digtsamling: Balloner flyver væk. Siden er det blevet til mere end 40 bøger. Mest skønlitteratur for børn, unge og voksne. De seneste år har hun skrevet en del historiske romaner. Siden 2010 har Linda Lassen været forfatter og foredragsholder på fuld tid.
Linda Lassen foredrag:
Foredrag 1: Martha Christensen: De stille eksistensers stemme
”Fremragende” Velskrevet og veldisponeret” er nogle af de ord, der går igen i anmeldelser af den første biografi der er skrevet om forfatteren Martha Christensen.
Martha Christensen (1926-1995) havde læsere i alle grupper af befolkningen. Mange husker hendes bøger om udsatte mennesker, der havde svært ved selv at komme til orde: Vær god ved Remond, En fridag til fru Larsen, Vores egen Irene, for blot at nævne nogle. Hun fik De Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze, hun blev kåret til Danskernes Yndlingsforfatter og modtog mange andre litterære priser. Flere af hendes romaner blev filmatiseret. Alligevel findes der ingen biografi om hende. Før nu.
Martha Christensen skrev om de temaer, der var aktuelle i tiden, men også om de temaer, der ikke kunne tales om. Den tabuiserede og undertrykte seksualitet og de konsekvenser, den fik for det enkelte menneske, er et underbelyst men vigtigt tema.
Mange forfattere bruger deres eget liv og egne oplevelser i deres værker. Det gjorde Martha Christensen også, om end det ikke var så direkte. Det vil jeg også komme ind på.
Hun havde et skarpt blik for den ondskab, vi udsætter hinanden for, ikke altid af ond vilje, oftest på grund af manglende selvindsigt. Vi kan godt bilde os ind, at vi er gode og uegennyttige, men vi er det sjældent.
Der er ikke mange lykkelige slutninger i hendes romaner, men der er håb. I næsten hver bog er der eksempler på, hvor lidt der skal til, for at vi kan gøre brug af ”den lille anstændighed”, Martha Christensen mente, vi alle er i besiddelse af, og gør brud af hvis vi får mulighed for det.
En anmelder skrev: ”Det er livsvigtigt at læse Martha Christensen.” Det gælder stadigvæk.
Med udgangspunktet i biografien vil Linda Lassen fortælle om arbejdet med at indsamle stof om mennesket Martha Christensen, om de temaer hun synes går igennem forfatterskabet.
Linda Lassen vinkler det gerne i forhold til de specielle ønsker, I må have.
Foredrag 2: Men sko må jeg ha – Roman om vandrelærerinden Henriette Gubi
1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. I skolerne blev dansk fortrængt, og i 1888 blev dansk helt forbudt – også i frikvartererne. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.
Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15årig fik hun fjernet det ene øje. Henriette begyndte i ungdomsårene at skrive digte, som hun sendte til avisen Dannevirke. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene i dansk, danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi o.a., og hun vejledte forældrene, så de efter hendes afrejse kunne fortsætte undervisningen på egen hånd.
I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.
Da de første 6 år efter 1864 var gået, kunne sønderjyderne ikke længere optere ( dvs. søge om at bevare deres danske statsborgerskab og alligevel blive boende.) De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Et lille værksted med et klædeskab ,der førte ned til en gammel kartoffelkælder blev hans “hjem.” Han fik en håndfuld børn med forældrenes tjenestepige og forsøgte gentagne gange at komme ud af “Fangenskabet,” men i modsætning til Henriette der øvede aktiv modstand mod det preussiske styre, blev Knud mere og mere forknyt.
Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920. Der er tidligere skrevet en biografi om Henriette Gubi.
Foredrag 3: Den nationale kamp i årene efter nederlaget i 1864 og frem til afstemningerne i 1920
Den nationale kamp bliver ofte fremstillet udelukkende som et sønderjysk kaffebord med fællessang fra den blå sangbog, opildnende taler og fantasifulde måder at drille preusserne på. Men der var også masser af interne stridigheder, der forstyrrede kampen – og overgreb fra det preussiske styre, der kunne stække både mod og kamplyst.
I ”Men sko må jeg ha’ – Om vandrelærerinden Henriette Gubi” fortæller hun set fra Henriette Gubis synsvinkel ”vindernes” historie, om de dansksindede nordslesvigere og deres kamp. I ”Jens og Marie – en genforeningsroman” er det ”tabernes” historie, hun fokuserer på.
I 1918, sluttede 1. verdenskrig. Endelig var opfyldelsen af genforeningsønsket i sigte. Men hvor langt sydpå skulle grænsen gå? Flensborg skulle i hvert fald med til Danmark.
Foredrag 4: Jens og Marie Jessen og drømmen om et dansk Flensborg
Marie kom fra den velstående Fibiger-familie i København og havde venstre-radikale sympatier. Jens Jessen, der i 1882 var blevet redaktør på Flensborg Avis, var vokset op i en lille landsby Toghale ved Møgeltønder. Hans udgangspunkt var nationalt-konservativt. Det var modsætninger der mødtes, men kampen for at få Sønderjylland forenet med Danmark var de fælles om.
I foredraget vil Linda Lassen bl.a. fortælle om tilblivelsen af romanen, om dens historiske kontekst, de mange researchudfordringer der har været undervejs, og om hvad historien om Jens og Marie og deres nationalitetskamp kan sige os i dag.
Foredrag 5: Tysklandsarbejderen – Frederiks valg
Frederik var en af de mere end 100.000 danskere, der arbejdede i Tyskland under anden verdenskrig. Han voksede op på Als i en tysksindet familie, og selvom han flyttede fra øen var det ikke så let at flytte fra sin baggrund, sine Hitlerbegejstrede søskende og sin loyalitet mod det, han kom fra. Da 2. verdenskrig brød ud, var han som mange andre arbejdsløs, og det var et oplagt valg at tage imod det arbejde, han fik tilbudt i Kiel. Men det valg førte flere med sig – valg, der fik store konsekvenser.
I foredraget vil hun bl.a. fortælle, hvad der inspirerede hende til at skrive romanen, og om de spørgsmål, den stiller: Er historiens dom altid retfærdig? Har vi en fri vilje eller er vi bundet af vores opvækst og de normer vi har fået med os?
Foredrag 6: Forsvar for Martha
En roman om husmandskonen Martha, der får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der efter en fødsel bliver indlagt på Middelfart Sindsygeanstalt, hvor hun tilbringer det meste af sit voksenliv og dør som 33 årig. Titlen “Forsvar for Martha” refererer til bibelens fortælling om Martha og Maria, hvor Martha knokler i køkkenet, mens Maria sidder ved Jesu fødder og suger åndelig føde til sig. I bibelens fortællingen bliver Martha bebrejdet – her bliver hun forsvaret. Om kvindeliv før og nu og behandlingen af psykisk syge før og nu. Martha og Maria – en gammel historie men stadig aktuel.
Foredrag 7: Om at være pårørende til en psykisk syg
Mindst hver tredje er i en nær relation til en psykisk syg. Det er Linda også selv. Så både fra sit eget liv og fra de mange år hun har arbejdet som psykolog ved hun en del om, hvilke smertefulde følelser af skyld, skam og afmagt det kan medføre. Det har hun skrevet en roman om. Rundt om Rune handler om Annas forsøg på at få sit liv til at fungere, selvom hun har en psykisk syg søn; om ambivalensen; skammen; skylden; afmagten og om forsøget på at komme bagom de smertefulde følelser og finde en forklaring. Hvorfor blev lige Rune psykisk syg? Hvordan er en god mor? Har Rune, trods sin sygdom også et ansvar for sit liv? Hvor langt rækker en mors kærlighed?
Foredrag af Linda Lassen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
