Lillian Gjerulf Kretz

Lillian Gjerulf Kretz

Lillian Gjerulf Kretz er journalist, forfatter og moderator. Hun er til dagligt vært på DRs nyhedsflagskib Tv-avisen kl. 21…

Læs mere
Book Lillian

Lillian Gjerulf Kretz er journalist, forfatter og moderator. Hun er til dagligt vært på DRs nyhedsflagskib Tv-avisen kl. 21 og har stået i spidsen for en række af stationens store satsninger som folketingsvalg og programmet ”Året, der gik”. I oktober 2009 fulgte en milliard tv-seere verden over med, da Lillian Gjerulf Kretz var vært ved den Internationale Olympiske Komités konference i København. Her kunne hun sammen med sin medvært fra BBC afsløre, at Rio bliver værtsby for OL i 2016.
Tidligere har Lillian Gjerulf Kretz rapporteret fra brændpunkter som Afghanistan og Libanon til både aviser og tv. Hun har dækket nationale og internationale begivenheder som indsættelsen af den amerikanske præsident. I 2005 var hun med-producent på DR´s store internationale interview-serie, ”De Skrev Historie”, med ti verdensledere i den varme stol. Serien er siden blevet vist i en lang række lande og bl.a. på den arabiske satellitkanal Al Arabiyan. I 2007 tog Lillian Gjerulf Kretz seerne med jorden rundt som rejsende vært i den hidtil mest succesrige serie af afsnit af programmet ”Sporløs”. Hun er forfatter til bogen ”Et kongeligt bryllup” fra 2005.

Foredrag af Lillian Gjerulf Kretz:

Foredrag 1. De afghanske kvinders hemmelige liv
Hvordan er det at skulle dele sin mand to andre hustruer? At være nægtet en uddannelse? At drømme om at være smuk og tiltrækkende – men at skulle dække sin krop fra hår til fodsåler? Lillian Gjerulf Kretz flyttede ind hos en familie i Afghanistan for at lede efter svar på disse spørgsmål. Undervejs blev hun veninde med husets kvinder og oplevede deres private liv, som kun deres mand ellers ser: Hørte deres tanker og drømme – indbyrdes jalousi og frustration over begrænsningerne i deres liv. I Kabuls kvindefængsel mødte Lillian Gjerulf Kretz fanger, der var dømt til døden for utroskab – og i det nye parlament talte hun med kvinder, der satte livet på spil for at søge politisk indflydelse i det krigshærgede land.
I dette foredrag tager Lillian Gjerulf Kretz tilhørerne med ind i en verden, som er lukket for de fleste, men som samtidig rummer nøglen til at forstå både problemerne og de mulige løsninger på den tilsyneladende endeløse konflikt i Afghanistan.

Foredrag 2. Sådan finder ”Sporløs” de forsvundne forældre
I 12 måneder rejste Lillian Gjerulf Kretz jorden rundt sammen med danskere, som i et helt liv har ledt efter deres forsvundne far eller mor. Dramatiske familiehistorier og spor, der førte tværs over seks kontinenter, bragte de søgende frem mod målet og svaret på de helt eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg, og hvor kommer jeg fra? Men hvordan lykkes det for holdet bag Sporløs at finde mennesker, der ikke har ladet høre fra sig i årtier? Og sker det aldrig, at sporet ender koldt? Hvor går grænsen mellem at hjælpe søgende seere – og at gøre deres følelser i pressede situationer til underholdning? Lillian Gjerulf Kretz var med til at relancere Sporløs og fortæller i dette foredrag om de svære overvejelser undervejs og om livet som sporhund bag kameraet.

Lillian Gjerulf Kretz kan også engageres som ordstyrer.

Lillian Gjerulf Kretz booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular