Lektor Larsen

Lektor Larsen

Lektor Larsen – Optimering af interne kommunikationsprocesser

• Situationer fra kundens hverdag anvendes
• Underholdningen foregår i samspil med publikum
• Live-musik og fællessang indgår i foredraget
• Passer perfekt til: konference, personaledag, kick-off, event, og fest

Komiker og retoriker Allan Larsen optræder i rollen som fynsk kommunikationsekspert med speciale i anerkendende kommunikation, optimering af kommunikationsprocesser og optrapning af konflikter.

Lektor Larsen gennemgår og analyserer hverdagssituationer fra jeres arbejdsliv, og hans foredrag foregår altid i samspil med publikum. Den selvglade lektor deler rundhåndet ud af sin eksorbitante viden og spidder de områder, hvor I skal stramme gevaldigt op.

Tag fusen på dine kollegaer på næste konference, kursus eller personaledag og få en oplevelse, I sent glemmer. Det er absurd. Det er begavet. Og det er sjovt.

Allan Larsen har en unik baggrund som skuespiller og akademiker. Allan Larsen er uddannet skuespiller og master i retorik og kommunikation fra Aarhus Universitet. Han har desuden læst organisation, ledelse og filosofi på CBS og Columbia University. Allan Larsen mestrer både organisationssproget og den klassiske konsulent-lingo. Han har medlemskort til Mensa.

Allan Larsen har allerede holdt flere hundrede fake-foredrag, og blandt kunderne er både ministerier, styrelser, kommuner, brancheforeninger, virksomheder og erhvervsforeninger. De booker ham, fordi han er slagkraftig, underholdende og vanvittigt morsom – og fordi han samtidig sætter fingeren på pulsen hos de virksomheder, han underholder.

Varighed:
30-40 minutter (kan kortes ned til 20 min)

Teknik:
Lektor Larsen skal bruge whiteboard eller flipover (kan selv medbringe)

Lyd:
Ved publikumsantal op til 80 personer behøves ikke mikrofon.
Hvis der er adgang til klaver, vil Lektor Larsen gerne anvende det til fællessang.

Lektor Larsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Referencer

Kære Allan
Jeg vil lige takke dig for dit fantastisk underholdende indlæg i lørdags. Det var meget morsomt, specielt at se mine vantro kolleger, som ikke vidste, om de skulle grine eller græde.
Mange hilsner Henrik Schmidt, Associate Professor, DMSc, Head of Clinical Research Unit, Aarhus Universitetshospital

Kære Allan
Tusind tak for et fantastisk indslag i fredags til vores Kick Off. Det var simpelthen bare en super god oplevelse. Er du klar over, hvor mange roser du har fået herfra….. jeg lover dig – de er vilde med dig. Og alle blev virkelig snydt af dig…. Som nogle sagde: Ja, når man er så intelligent, så grænser det jo nogle gange til det sindssyge….. og det var sådan, mange opfattede dig i starten. Jeg håber virkelig ikke, det er sidste gang, jeg skal opleve sådan et show – det var bare fantastisk!
Jane Thejlman, Human Resources Manager, NORRIQ Danmark A/S

Hej Allan
TUSIND tak for et fantastisk show. Det var virkelig underholdende – og sjovt at se, hvordan folk opfangede svindlen på forskellige tidspunkter. Her bliver stadigvæk talt meget om dig. TAK!
Mange hilsner, Annette W. Larsen, YX Energi A/S

Kære Allan
Tak for at gøre vores hverdag sjovere! Endnu en griner blev udløst på hele fabrikken.
Bo Holm Jensen, produktionsdirektør, Novo Nordisk

Lektor Larsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen