Lars Møller

Lars Møller

Foredrag med udgangspunkt i bogen “Tænk som en kriger – Din vej til mental robusthed”

Om bogen:

Som jægersoldat lærte Lars Møller at håndtere stort mentalt pres og vanskelige udfordringer under operationer på Balkan og i Afghanistan og Irak. Nu giver han sine erfaringer og sin viden videre til alle, der gerne vil lære at tænke som en elitesoldat.

I TÆNK SOM EN KRIGER giver Lars Møller således et indblik i mentalt arbejde og fokusering, og hvordan man kan arbejde med det. Med udgangspunkt i konkrete oplevelser fra sin tid som jæger lærer han læseren at kigge ind i sig selv og tage ansvaret for ens egen trivsel, så man opnår en øget mental robusthed og en stærkere selvbevidsthed.

Lars Møller har ingen akademisk uddannelse, men har sin viden og erfaring fra et liv på kanten af det menneskeligt mulige – og det er de tillærte metoder og tanker, han nu giver videre. Bogen indeholder både tankevækkende historier og oplevelser samt opgaver, værktøjer og små redskaber, der skal hjælpe læseren til at arbejde med målsætninger, prioriteringer og problemløsninger. Bogen skal gøre læseren mere selvbevidst, afklaret og handlekraftig.

Lars Møller udgav i 2012 bestselleren “Jæger 200 – med hjertet som indsats”.

CV:

Lars Møller har været aktiv operativ tjenestegørende i Jægerkorpset i 25 år fra 1984 til 2009. Erfaringerne tæller opgaver fra den kolde krigs tid og frem til nye danske udstationeringer som har været et fast billede af Danmark de sidste ti år.

Sideløbende med sit arbejde i Jægerkorpset har Lars Møller brugt sin erfaring til at udvikle organisationer og andre mennesker og arbejder med strategiudvikling, lederudvikling, teambuilding og coaching af private, erhvervsfolk og elitesportsfolk for at optimere deres personlige ydelse og vejlede til større selvtilfredshed med det formål at kunne præstere mere eller bedre. Lars Møllers arbejde i denne forbindelse indbefatter udviklingsforløb for mellem- og topledere fra blandt andet Novo Nordisk, Lego, Lundbeck og Vestas samt coaching for Cykelholdet CSC og Team SaxoBank, Superliga fodboldspillere fra den danske Superliga, VM-ropiger og tre gange speedway verdens mester Nicki Pedersen. Her foruden har han været disciplin designer på TV udsendelsen Stjernetræf i mange år og har medvirket som fysisk træner ved TV udsendelsen BS og Basserne.

Foredrag med Lars Møller booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen