Lars Hovbakke Sørensen

Lars Hovbakke Sørensen

Lars Hovbakke Sørensen er én af de mest anvendte kommentatorer og analytikere i både tv, radio og aviser af aktuel dansk og europæisk politik og andre aktuelle samfundsforhold (f.eks. kongehuset i det moderne samfund). Han har i mange år undervist ved bl.a. Københavns Universitet og Aarhus Universitet og Nordisk Journalistcenter (efteruddannelse for journalister). Til daglig underviser og forsker han ved Professionshøjskolen Absalon. Lars Hovbakke Sørensen har bl.a. skrevet bøgerne: “En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag” (2014), ”Et kontinent i krig. Europas historie gennem 1000 år” (2006) og ”Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år” (2004). Han kan holde mange forskellige foredrag inden for dansk, nordisk og europæisk politik, historie og samfundsforhold (inkl. om kongehuset) og give sine foredrag en særlig vinkel, som passer specielt til det aktuelle publikum. Lars Hovbakke Sørensen har modtaget Statens Kunstfonds pris for bedste bogudgivelse 2014 for sin bog En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag (Gyldendal 2014).

Foredrag af Lars Hovbakke Sørensen:

Foredrag 1: Genforeningen 1920
I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark. I foredraget stiller historiker, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen skarpt på Genforeningen og deres baggrund. Hvad var årsagerne til, at man fik en folkeafstemning om spørgsmålet? Hvorfor stemte nogle dansk, men andre stemte tysk? Og hvilke konsekvenser fik Genforeningen for sønderjyderne, for resten af danskerne og for den danske selvforståelse frem imod i dag?

Foredrag 2: Påskekrisen 1920
I 2020 er det 100 år siden, at Christian X afskedigede regeringen Zahle og dermed for en stund afskaffede parlamentarismen i Danmark. I foredraget går historiker, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen tæt på begivenhederne og deres årsager. Hvorfor ville Christian X af med statsminister Zahle? Hvorfor måtte han hurtigt igen opgive sit forehavende? Og hvilke konsekvenser fik Påskekrisen for demokratiets udvikling i Danmark i de efterfølgende årtier?

Foredrag 3: Dronning Margrethe 2. bliver 80 år
Den 16. april 2020 fylder dronning Margrethe 2. 80 år. Hun er indtil nu den næstlængst regerende monark i Danmarks historie og desuden en af Europas mest populære regenter. I anledning af Dronningens 80-års fødselsdag analyserer historiker, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, hvordan kongehuset og dets rolle i samfundet har udviklet sig i Danmark i løbet af det 20. århundrede og frem til i dag. Ligesom han giver sit bud på, hvorfor det danske kongehus under dronning Margrethe 2. har lagt sig i førertrøjen som et af Europas allermest populære.

Foredrag 4: 75-året for afslutningen af 2. Verdenskrig
I 2020 er det 75 år siden, at 2. Verdenskrig sluttede. I foredraget vil historiker, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen kaste lys over nogle af krigens vigtigste konsekvenser for Danmarks og Europa. Hvilken betydning fik erfaringerne fra Besættelsen for det danske demokratis udvikling i de efterfølgende årtier? Hvilke følger fik den for Danmarks forhold til omverdenen og danskernes holdning til Europa? Og sidst, men ikke mindst: Hvordan kom 2. Verdenskrig til at ændre både danskernes og alle andre europæeres syn på sig selv og hinanden?

Foredrag 5: Kongehuset – fortid eller fremtid?
I løbet af seneste 100 år har de kongeliges rolle i Danmark ændret sig markant. Kongerne/dronningerne er gået fra at være politiske ledere til at være ”kransekagefigurer” i et moderne demokrati. Men har kongedømmet overhovedet nogen berettigelse i dag? Og har kongedømmet nogen chance for at overleve i et moderne, demokratisk samfund? Umiddelbart ser det sådan ud. Kongehuset er blevet mere og mere populært i løbet af de seneste 30-40 år. Men hvordan vil situationen være om 50 eller 100 år? Vil danskerne også til den tid synes, at det er værdifuldt at have et monarki? Og hvilken rolle vil de kongelige spille til den tid? Foredraget går bag om kongehusets historie i Danmark. Vi vil både se på, hvordan kongehusets rolle i samfundet har ændret sig i tidens løb, og se på hvilken indflydelse kongefamiliens enkelte medlemmer har haft på denne udvikling. Vi vil både analysere kongehusets rolle i vore dages moderne samfund og undersøge hvilke fremtidsperspektiver, der tegner sig. Med andre ord: Er kongehuset fortid eller fremtid?

Foredrag 6: Slagsbrødre eller broderfolk? – om vores forhold til svenskerne og vores andre naboer i Norden
I medierne bliver de andre nordiske lande ofte fremhævet som ”de lande, vi normalt sammenligner os med”. Men er det nu også rigtigt, at vi har mere til fælles med vore nordiske ”broderfolk” end med hollænderne, tyskerne og franskmændene? Ofte ser de ledende politikere i de nordiske lande meget forskelligt på tingene. Der har i de seneste år for eksempel været voldsom strid om politikken over for flygtninge og indvandrere. Og emner som miljø- og energipolitik fører også til skarpe meningsudvekslinger mellem de nordiske politikere. Ligner vi ikke hinanden så meget i Norden, som vi går og tror? Hvorfor har finner, islændingene og nordmænd så forskellige holdninger til Europæisk samarbejde? Og hvorfor fyger beskyldningerne gennem luften, når danske og svenske politikere diskuterer den aktuelle flygtningepolitik? Lars Hovbakke Sørensen stiller skarpt på forholdet mellem de nordiske lande. Hvad er forklaringen på, at vi ofte ser vidt forskelligt på tingene, på trods af vores fælles historiske og kulturelle arv og vores mange fælles traditioner, f.eks. med hensyn til udformningen af demokratiet og velfærdsstaten? Er forskellene eller lighederne mellem de nordiske lande størst? Er vi slagsbrødre eller broderfolk?

Foredrag 7: En europæisk Danmarkshistorie
Lars Hovbakke Sørensen er lige nu aktuel med en ny, stor samlet Danmarkshistorie, som adskiller sig fra tidligere danmarkshistorier ved hele tiden at forklare udviklingen i Danmark ud fra udviklingen i det øvrige Europa. Ved at anlægge denne bredere europæiske vinkel når Lars Hovbakke Sørensen frem til en række nye fortolkninger af kendte, centrale begivenheder i Danmarks historie. Skyldtes krigen i 1864 f.eks., som hidtil antaget, fejlslagne dispositioner fra de danske politikeres side, eller skal forklaringen søges i forskydningen af magtbalancen mellem de europæiske stormagter i forbindelse med Krimkrigen knap 10 år tidligere? Skyldtes tabet af Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i 1658 virkeligt den svenske konge Karl 10. Gustavs store militærstrategiske begavelse og den danske konges mangel på samme, sådan som mange historikere har hævdet. Eller var de indenrigspolitiske forhold i Polen, som den svenske konge gik igennem på sin vej frem imod Danmark, i virkeligheden det afgørende for, at det gik så galt for Danmark? Det danske samfunds udvikling har lige siden oldtiden været stærkt præget af den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i det øvrige Europa. De fleste danske nationale symboler, f.eks. de kendte kongelige slotte som Fredensborg, Amalienborg og Rosenborg er bygget enten af udlændinge eller med inspiration fra udlandet, – eller begge dele. Da man i midten og slutningen af 1600-tallet i stigende grad begyndte at importere “eksotiske” luksusvarer som kaffe, the, kakao, tobak og kartofler fra udlandet, blev disse udenlandske varer brugt af inderkredsen omkring den enevældige kongemagt til at markere, at man “var noget særligt” og adskilte sig fra “almindelige mennesker”. Da det i 1960’erne blev moderne at drikke portvine til maden var der ikke tale om nogen tilfældig dansk modedille. Den skyldtes, at Danmark i 1959 var blevet medlem af handelsorganisationen EFTA (i stedet for EF), og her var Portugal også med. Derfor kunne man nu pludselig importere portugisisk vin meget billigere end tidligere. På alle mulige forskellige måder har den europæiske udvikling således i historiens løb sat sit præg på Danmarks historie. Og det er dét, som dette foredrag handler om. Danmarks historie er således i virkeligheden en europæisk Danmarkshistorie.

Foredrag 8: Julens historie
Julen har været fejret på mange forskellige måder i tidens løb. Men hvornår er vores nuværende juletraditioner opstået? Og hvor mange af dem er egentlig specielt danske? Og hvor mange af dem stammer i virkeligheden fra andre lande? Og hvorfor og hvornår har vi taget de forskellige traditioner til os. Lars Hovbakke Sørensen belyser i sit foredrag en række af de vigtigste juletraditioner og deres historie: juletræet, salmerne, julekalenderen, adventskransen, gaverne, julenissen, julemanden osv. Samtidig vil han belyse, hvordan sammenhængen er mellem juletraditionernes udvikling og den generelle Danmarks- og Europahistorie. Foredraget er velegnet til ethvert hyggeligt julearrangement i november eller december, hvor man ønsker at sætte tilhørerne i den rette julestemning og samtidig give dem en ny viden og et nyt perspektiv på vores ”gamle jul”.

Foredrag med Lars Hovbakke Sørensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen