Lars Hovbakke Sørensen

Lars Hovbakke Sørensen

Lars Hovbakke Sørensen er én af de mest anvendte kommentatorer og analytikere i både tv, radio og aviser af aktuel dansk og europæisk politik og andre aktuelle samfundsforhold (f.eks. kongehuset i det moderne samfund). Han har i mange år undervist ved bl.a. Københavns Universitet og Aarhus Universitet og Nordisk Journalistcenter (efteruddannelse for journalister). Til daglig underviser og forsker han ved Professionshøjskolen Absalon. Lars Hovbakke Sørensen har bl.a. skrevet bøgerne: “En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag” (2014), ”Et kontinent i krig. Europas historie gennem 1000 år” (2006) og ”Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år” (2004). Han kan holde mange forskellige foredrag inden for dansk, nordisk og europæisk politik, historie og samfundsforhold (inkl. om kongehuset) og give sine foredrag en særlig vinkel, som passer specielt til det aktuelle publikum. Lars Hovbakke Sørensen har modtaget Statens Kunstfonds pris for bedste bogudgivelse 2014 for sin bog En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag (Gyldendal 2014).

Foredrag af Lars Hovbakke Sørensen:

Foredrag 1: Dronning Margrethe – 50 år på tronen
Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, at dronning Margrethe 2. kom på tronen. Hun er den hidtil næstlængst regerende monark (kun overgået af Christian 4.) og har sat sit præg på Danmarks udvikling gennem et halvt århundrede.

I foredraget vil Lars Hovbakke Sørensen belyse monarkiets rolle og udvikling i dronning Margrethes regeringstid og sætte fokus på, hvorfor og hvordan det danske monarki har udviklet sig til et af de allermest populære i Europa. Undervejs vil han både trække tråde tilbage i tiden og give et bud på, hvad fremtiden vil bringe for monarkiet i Danmark, ligesom han vil sammenligne med udviklingen i de øvrige kongehuse i Europa.

Foredrag 2: En europæisk Danmarkshistorie
Lars Hovbakke Sørensens bog ”En europæisk Danmarkshistorie” adskiller sig fra tidligere danmarkshistorier ved hele tiden at forklare udviklingen i Danmark ud fra udviklingen i det øvrige Europa. Ved at anlægge denne bredere europæiske vinkel når Lars Hovbakke Sørensen frem til en række nye fortolkninger af kendte, centrale begivenheder i Danmarks historie.

Skyldtes krigen i 1864 f.eks., som hidtil antaget, fejlslagne dispositioner fra de danskere politikeres side, eller skal forklaringen søges i forskydningen af magtbalancen mellem de europæiske stormagter i forbindelse med Krimkrigen knap 10 år tidligere? Og skyldtes tabet af Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i 1658 virkeligt den svenske konge Karl 10. Gustavs store militærstrategiske begravelse og den danske konges mangel på samme, sådan som mange historikere har hævdet. Eller var de indenrigspolitiske forhold i Polen, som den svenske konge gik igennem på sin vej frem imod Danmark, i virkeligheden det afgørende for, at det gik så galt for Danmark?

Også den danske kulturhistorie har været stærkt præget af den europæiske udvikling. Mange af de danske kongelige slotte er eksempelvis inspireret eller bygget af udlændinge. Og bl.a. store dele af vores madkultur og vores juletraditioner er ligeledes ”importerede”.

I foredraget belyser Lars Hovbakke Sørensen den europæiske udviklings påvirkning på Danmark fra stenalderen til i dag og betoner således, hvordan Danmarks historie altid har været uløseligt forbundet med Europas.

Foredrag 3: Europas historie – i globalt perspektiv
Lars Hovbakke Sørensen er aktuel med en ny stor bog om Europas historie fra oldtiden til i dag. Det nye og spændende ved denne bog er, at den fokuserer på, hvordan udviklingen i de andre verdensdele har påvirket Europa. Og ikke omvendt. Dermed bevæger Lars Hovbakke Sørensen sig væk fra det euro-centriske perspektiv, som ofte har præget andre værker om Europas og verdens historie.

I foredraget trækker han en række eksempler frem på afgørende omvæltninger i Europas historie, som var påvirket udefra. Fra Romerrigets grundlæggelse og fald over Mongolstormen på Østeuropa i midten af 1200-tallet til Afrikas, Asiens og Amerikas betydning for nationalismens opståen i de europæiske stater i 1800-tallet, de to verdenskrige og det europæiske samarbejdes udvikling siden 1945. Fortællingen føres helt op til det 21. århundrede, hvor de tiltagende flygtningestrømme fra Mellemøsten og Nordafrika, USA’s nationalistiske udenrigspolitik under Donald Trump, den agressive russiske udenrigspolitik under Vladimir Putin, den globale klimakrise og covid-19 er med til at påvirke den politiske, økonomiske og mentalitetsmæssige udvikling i hele Europa.

Foredrag 4: Kongehuset – fortid eller fremtid?
I løbet af seneste 100 år har de kongeliges rolle i Danmark ændret sig markant. Kongerne/dronningerne er gået fra at være politiske ledere til at være ”kransekagefigurer” i et moderne demokrati. Men har kongedømmet overhovedet nogen berettigelse i dag? Og har kongedømmet nogen chance for at overleve i et moderne, demokratisk samfund? Umiddelbart ser det sådan ud. Kongehuset er blevet mere og mere populært i løbet af de seneste 30-40 år. Men hvordan vil situationen være om 50 eller 100 år? Vil danskerne også til den tid synes, at det er værdifuldt at have et monarki? Og hvilken rolle vil de kongelige spille til den tid? Foredraget går bag om kongehusets historie i Danmark. Vi vil både se på, hvordan kongehusets rolle i samfundet har ændret sig i tidens løb, og se på hvilken indflydelse kongefamiliens enkelte medlemmer har haft på denne udvikling. Vi vil både analysere kongehusets rolle i vore dages moderne samfund og undersøge hvilke fremtidsperspektiver, der tegner sig. Med andre ord: Er kongehuset fortid eller fremtid?

Foredrag 5: Slagsbrødre eller broderfolk? – om vores forhold til svenskerne og vores andre naboer i Norden
I medierne bliver de andre nordiske lande ofte fremhævet som ”de lande, vi normalt sammenligner os med”. Men er det nu også rigtigt, at vi har mere til fælles med vore nordiske ”broderfolk” end med hollænderne, tyskerne og franskmændene? Ofte ser de ledende politikere i de nordiske lande meget forskelligt på tingene. Der har i de seneste år for eksempel været voldsom strid om politikken over for flygtninge og indvandrere. Og emner som miljø- og energipolitik fører også til skarpe meningsudvekslinger mellem de nordiske politikere. Ligner vi ikke hinanden så meget i Norden, som vi går og tror? Hvorfor har finner, islændingene og nordmænd så forskellige holdninger til Europæisk samarbejde? Og hvorfor fyger beskyldningerne gennem luften, når danske og svenske politikere diskuterer den aktuelle flygtningepolitik? Lars Hovbakke Sørensen stiller skarpt på forholdet mellem de nordiske lande. Hvad er forklaringen på, at vi ofte ser vidt forskelligt på tingene, på trods af vores fælles historiske og kulturelle arv og vores mange fælles traditioner, f.eks. med hensyn til udformningen af demokratiet og velfærdsstaten? Er forskellene eller lighederne mellem de nordiske lande størst? Er vi slagsbrødre eller broderfolk?

Foredrag 6: Julens historie
Julen har været fejret på mange forskellige måder i tidens løb. Men hvornår er vores nuværende juletraditioner opstået? Og hvor mange af dem er egentlig specielt danske? Og hvor mange af dem stammer i virkeligheden fra andre lande? Og hvorfor og hvornår har vi taget de forskellige traditioner til os. Lars Hovbakke Sørensen belyser i sit foredrag en række af de vigtigste juletraditioner og deres historie: juletræet, salmerne, julekalenderen, adventskransen, gaverne, julenissen, julemanden osv. Samtidig vil han belyse, hvordan sammenhængen er mellem juletraditionernes udvikling og den generelle Danmarks- og Europahistorie. Foredraget er velegnet til ethvert hyggeligt julearrangement i november eller december, hvor man ønsker at sætte tilhørerne i den rette julestemning og samtidig give dem en ny viden og et nyt perspektiv på vores ”gamle jul”.

Foredrag med Lars Hovbakke Sørensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen