Koncertforedrag
Karen Troldborg tilbyder et koncertforedrag “Over Revet Langt Ude”. Det tager udgangspunkt i et album indspillet i Odder kirke.
Det er et sorgværk. Et rum for det triste og det smukke i sorgen. En dialog mellem en levende og en død. Der er digte og sange, der rækker ud mod hinanden og trodser døden og tiden. Det handler om at være datter og leve i dødens skygge. Om solglimt og tid der får lov at gå og åkanderne i skuffen på hospitalet.
Det er helt ny, original musik, der befinder sig i spændet mellem den rytmiske og klassiske musik.
Koncertforedraget passer ind i mange forskellige sammenhænge: Koncert, sogneeftermiddage, højskoleaften, natkirker, Alle Helgen arrangement, kulturcafé, aften for folk, der har mistet, konfirmandtema om døden, arrangementer med Kræftens Bekæmpelse i kirken.
Karen Troldborg kan engageres alene eller sammen med strygerkvartetten Who Killed Bambi.
Karen Troldborg er er sanger/sangskriver fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Karen Troldborg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.