Josefine Klougart

Josefine Klougart (f. 1985) er en af de vigtigste stemmer i dansk samtidslitteratur. Hun er studeret kunst- og litteraturhistorie…

Læs mere
Book Josefine

Josefine Klougart (f. 1985) er en af de vigtigste stemmer i dansk samtidslitteratur. Hun er studeret kunst- og litteraturhistorie på Aarhus Universitet og demitterede i 2010 fra Forfatterskolen i København. Hun udgav samme år debutromanen Stigninger og fald på Forlaget Rosinante, den blev herefter nomineret til Nordisk råds litteraturpris. Klougart har siden udgivet 6 romaner, et antal prosabøger og har desuden arbejdet sammen med forskellige kunstnere i ind- og udland. Hendes bøger er oversat til15 sprog og hun har modtag et flere priser, senest i 2022 Jylandspostens litteraturpris for sin anmelderroste roman Alt dette kunne du få. Josefine Klougart er medstifter og medejer af forlaget Gladiator og fast underviser på Gladiators forfatterskole. I 2019 var hun gæsteprofessor i Verdenslitteratur på Universitetet i Bern og hun er en meget rost foredragsholder, der kombinerer eksistentiel tyngde med en varm og humoristisk form.

Aktuel med romanen: Alt dette kunne du få.

Nomineret til: Montanas litteraturpris, Politikens Litteraturpris, DR’s romanpris, Jyllandspostens Litteraturpris

Om romanen:
Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.
Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner.
Herfra ser Barbara tilbage på sin families historie. Fra moderens opvækst i et fattigt hjem i Århus til virkeliggørelsen af hendes vision om det frie liv i pagt med naturen i Mols Bjerge, hvor pigerne vokser op. Søstrenes forbundethed og konflikt; forældres længsler, fortidens traumer og fortielser.
Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler.

Foredrag:

Foredrag udformes altid i samspil med arrangørens ønsker, men temaerne er som regl menneskets forhold til naturen, generationsspørgsmål, kunstens væsen og ømhedens vilkår i en moderne verden.

Foredrag med Josefine Klougart booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk

Fotograf: Sofie Amalie Klougart.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular