John Aasted Halse

John Aasted Halse

John Aasted Halse er børne- og familiepsykolog og forfatter til en lang række bøger og artikler om børn og familie. Har senest i december 2014 udgivet den meget omtalte bog: ”Den nødvendige opdragelse – ér opdragelse nødvendig”? Er tidligere formand for Landsorganisationen Børns Vilkår. Desuden været medlem af regeringens Børneråd, og er ambassadør for Julemærkesagen. John Aasted Halse er kendt som en vidende og skarp debattør og levende, samt humoristisk foredragsholder og underviser, når talen er om børns og unges forhold. John Aasted Halse vil også være kendt fra sin hyppige optræden som debattør i medierne, aviser såvel som TV som radio.

Foredrag af John Aasted Halse:

Foredrag 1: DEN NØDVENDIGE OPDRAGELSE – ér opdragelse nødvendig?
Autoritet, indlevelse og dialog. Hvad er børneopdragelse i dag? Ikke kæft, trit og retning. Ikke smæk og lussinger, men hvad er det så og hvordan griber vi opdragelsen an? Børn skal udvikle sig til selvstændige og socialt kompetente individer. Det forudsætter, at de møder omsorgsfulde voksne, der stiller krav, og som tydeligt viser børnene, hvor deres egen grænse går. De nære voksne er børnenes vejledere, opdragere og rollemodeller. Opdragelse handler om samvær og nærvær. Selvfølgelig især mellem børn og forældre, men også pædagoger og lærere spiller en rolle. En ny form for opdragelse kræver, at de voksne har indlevelsesevne og er i stand til at se, hvad barnet er modent til at forstå og modtage. Det centrale i børneopdragelse er nemlig ikke kun, hvad man som voksen gør i forhold til børn, men i høj grad også, hvad man er i forhold til børn.

I dette foredrag, der er delvist baseret på John Aasted Halses nye bog: ”Den nødvendige opdragelse – ér opdragelse nødvendig?”, gives et kvalificeret og kærligt bud på, hvad børneopdragelse er i dag, og hvordan vi kan gribe opdragelsen an i hverdagen, i hjemmet, dagtilbud og skole.

Foredrag 2: NÅR UNGERNE BLIVER UNGE – hvad så?
Kompetencer hos unge, hvad kan de, hvad kan de ikke? Hvordan får man i hjemmet store børn og unge til at være sociale og `gi ́ en hånd med ́. Om gruppens betydning for unge. Når vi er bekymrede for unge og deres alkohol- og stofmisbrug. Er de for meget på de sociale medier – og hvad betyder disse medier for de store børn unge af i dag?

I foredraget, der er en udbygning af foredraget: Den nødvendige opdragelse…, slås det fast, hvad der er myter og hvad der er realiteter i store børns og unges liv. Hvilken rolle skal forældrene spille? Er der for mange forældre som `står af` på deres ansvar for deres store børn. Kommer de unge til at styre forældrene?

Foredrag 3: “RESPEKT MAND”!! – om børns respekt for hinanden… og de voksne
Man hører det fra mange sider: Børn og unge mangler respekt for de voksne og for de værdier, der omgiver dem. Samtidig hører vi om en stigende gruppe af børn, der kan være ganske grove overfor deres jævnaldrende – ikke mindst ved et voldsomt sprog. De mobber og udstøder andre uden at tænke på følgerne. Er dette myter, eller er der noget om `snakken`? Svaret er, at selvom de fleste børn stadig har en adfærd, der betyder at de kan vise respekt overfor deres omgivelser, så ér der indiskutabelt et nyt fænomén i vor tid: respektløse børn og unge. Og hvad skal man gøre ved det? Nøgleordene er opdragelse, inddragelse og tydelige og respektfulde voksne. For måske kommer vi voksne nemt til at glemme, at respekt også handler om, hvordan vi er overfor børnene. For skal børn vise respekt for de voksne, må de voksne også vise respekt overfor børnene og være tydelige autoriteter. Hvor autoritet i dag ikke er noget, man er, blot fordi man er ældre end børnene – det er noget man gør sig fortjent til – hos børnene!

Foredraget, som ligger i forlængelse af foredraget: ”Den nødvendige opdragelse…” vil ikke blot problematisere, men også anvise, hvad man kan gøre ved fænomenet. Men det understreges, at der er tale om et fælles ansvar for forældre og skolens/institutionens medarbejdere.

Foredrag 4: GRÆNSELØSE I SPROG OG HANDLING – ” fuck dig – din smatso! “
Vi har gennem nogle år diskuteret det moderne barns adfærd. Pædagoger og lærere siger ofte: “Børn bliver mere og mere umulige – vi kan ikke klare dem – forældre er løbet fra deres ansvar. Børnene kan ord som børn ikke kunne tidligere – de taler groft til de voksne – mange taler grimt til hinanden – de børn som taler grimt er tit de samme som er grænseoverskridende i deres adfærd.” Andre siger hertil: ” Børn har blot et andet udtryk end vi havde da vi var børn – de leger jo bare – børn viser, positivt, at de ikke er autoritetstro overfor de voksne. Når vi skælder ud, ja så gør børnene det også!” Synspunkterne på børns adfærd og sprog er således mange. Men, at flere og flere forældre og pædagogiske medarbejdere oplever problemer i forhold til børns sprog, er der næppe tvivl om.

Foredraget, der tager udgangspunkt i John Aasted Halses bog: ”Fuck dig – om børns og unges sprog overfor de voksne.. og hinanden” søger at give svar på, hvad der er er myte og hvad der er virkelighed. Kan vi vende børns udtryksformer til noget positivt? Kan vi vælge at opfatte børnene mere positivt? Hvad skal man gøre? Lade stå til eller gribe ind? Og hvis man skal gribe ind, hvordan da?

Foredrag 5: PUH-HA MOR, MÅ JEG IKKE FÅ EN FRIDAG? – om stressede børn i en fortravlet verden
Tyveriet af børns barndom – eller udvikling? Hvad skal børn have ud af deres barndom? Børn så at sige “trækkes” ind i voksenverdenen: Medierne påvirker dem så de konfronteres tidligt med krig, social ulighed og seksualitet. Samtidig har forældres almene travlhed måske også en betydning for børnenes oplevelse af stress i dagligdagen? Hertil kommer, at man for tiden fokuserer meget på børn intellektuelle udvikling, tidligere undervisning, læring i børnehaverne mv.. Hvor bliver legen da af? Og pacer vi børn i dag?

I dette foredrag, der som udgangspunkt har John Aasted Halses bog: ”Børn og stress”, sættes fokus på den megen debat om, hvad børn skal have ud af deres barndom og om vi er ved at få et nyt symptom blandt børn: børnestress! Der vil også blive lagt vægt på tendensen til, at mange børn i deres hverdag bliver så voldsomt stimuleret af medierne og voksnes stimulerende påvirkning af børnene. Man kunne stille spørgsmålet: bliver der tale om overstimulering og for lidt umiddelbar oplevelse for børn? Og hvor er legen henne, ja hvád ér leg.

Foredrag 6: DILEMMAFAMILIEN – DEN MODERNE FAMILIE – er forældre urimeligt kritiske?
Moderne forældre gør som oftest en stor indsats for at få arbejdslivet og forældreskabet til at hænge sammen. Men det er af og til svært: Arbejdslivet kommer tit til at definere, hvad man kan gøre i privatlivet. Samtidig kan det være svært at finde ud af, hvordan man som forældre skal handle i opdragelsen af og omsorgen for børnene. Og man kan ikke altid bruge sin egen barndom som model. Hvad betyder det for børnene og for livet i børnefamilien, at vi i Danmark har verdensrekord mht. forældres udearbejde? Dagtilbud og skole skal ikke længere blot give et mindre supplement til hjemmets omsorg og opdragelse. Disse institutioner har en central funktion i så henseende. Det er et forhold, der forudsætter samarbejde, gensidig respekt og dialog. Noget tyder dog på, at det kan være svært at få en konstruktiv dialog – i det mindste med alle forældrene. Nogle forældre står ikke ved deres ansvar, og andre er yderst kritiske og krævende overfor medarbejderne i dagtilbud og skole. Og hvilke muligheder har familien nu og fremover? Kán det lade sig gøre at have en velfungerende familie samtidig med, at begge forældre arbejde på næsten fuld tid?

Foredraget der blandt andet tager udgangspunkt i John Aasted Halses bog: ”Dilemmaer i den moderne familie – familien som stifindere”, sætter fokus på ét af tidens mest aktuelle emner set i relation til børns og børnefamiliens forhold.

Foredrag 7: “NÅR JEG LØBER LÆRER JEG” – læringsstile, forskellige måder at lære på
I de seneste år har der været megen fokus på børns læring. Især har mange været bekymrede for om børn lærer nok. I skolen er der indført tests og faglige mål, men der i dagtilbuddet nu er læreplaner for, hvad børn skal lære, mens de er i fx børnehaven. Men spørgsmålet er ikke blot om børn lærer nok, men nok så meget om hvad de skal lære på forskellige udviklingstrin samt ikke mindst: HVORDAN DE LÆRER. Nyere forskning og ny praksis viser, at der kan være store forskellige på børn med hensyn til, hvordan de lærer og dermed hvordan indlæringen foregår. Nogle skal høre før de lærer, andre skal så at sige snakke sig igennem, mens andre igen lærer bedst ved at se det de skal lære. For nogle børn `hænger` det lærte bedst fast, hvis de får lov til at bevæge sig.

Foredraget giver klar besked om, hvor vigtigt det er at være sig bevidst om, hvordan børn lærer. Hvis man ikke tager de forskellige `læringsstile` med i såvel det pædagogiske arbejde, som hvordan man støtter sine børn i hjemmet gør mn megen indlæring for børn vanskeligere end denne kunne være. Samtidig kan foredraget gøre forældre opmærksomme på deres egen læringsstil.

Foredrag 8: COMPUTER, SPIL, MOBILEN – en tidsrøver, eller udvikler?? Forbudt for voksne?
Hvor lang tid skal børn have lov at bruge foran computeren og TV? Det er et spørgsmål som det ikke er muligt at give præcise anvisninger på. Undersøgelser viser at nogle børn – især drenge bruger mere end 20 timer ugentligt foran skærmen. Om PC ́en eller TV/DVD/VIDEO er et positive elementer i børns hverdag eller det modsatte er der ikke fuld enighed om. Nogle anfører, f.eks. at computeren er et nyt og positivt element i børns legekultur og der er ingen dokumentation for, at det er skadeligt for børnene! Andre mener det modsatte. De hævder, at især de voldelige computerspil kan være problematiske for børn. Budskabet er, at der er en klar sammenhæng mellem vold og sex på skærmen og børns adfærd. Men en ting kan PC ́en og TV apparatet ikke – de kan ikke give motion. Og i en tid, hvor man taler så meget over overvægtige børn, er det måske vigtigt at overveje om for lang tid ved skærmen kan være én af årsagerne.

Foredraget sætter fokus på de nye elementer i børns legekultur: PC ́en og TV ́et. Det understreges i foredraget, at det er centralt, at forældrene har indsigt i, hvad børnene foretager sig når de er `på`. At de elektroniske medier i sig selv ikke er skadelig for børn og unge. Men ved overdreven brug????

Foredrag 9: BOLLER FAR OG MOR?` – om børn og seksualitet i en seksualiseret tidsalder
Om børns seksualitet. Hvad er det de er interesserede i? Hvilke svar skal de have når de spørger? Hvordan kan vi sætte grænser for børns seksualitet – og ér der grænser? Børn er grundlæggende og naturligt interesserede i, hvor de kommer fra. Når de bliver lidt ældre fanges de af iagttagelsen af, at der er forskel på de to køn. I institutionen begynder de at lege frække lege, men skal de have lov til det. Hvordan tackler man børns ret til at være alene sammen om dette `meget interessante og frække ́? Kan vi se på børn, hvis de har været udsat for en form for overgreb mht. det seksuelle?

Foredrag 10: OM BØRN MED SYGDOMME DER BEGRÆNSER DEM
I vort samfund er der en lille gruppe af børn, der har en så alvorlig sygdom, at det på en række områder begrænser dem i deres livsudfoldelse, Deres sygdom er en belastning for børnene selv, men der kan også være belastninger af den øvrige familie: Forældre og de andre søskende. Samtidig ser det ud til, at det syge barn ofte overbeskyttes og derved yderligere begrænses. Hvad kan forældrene gøre for at støtte deres barn – hvordan kan man sikre, at det syge barn mødes med passende udfordringer? Hvilke krav stiller det syge barn – den syge unge til vi andre?

Foredrag 11: DET ER BØRNENE, DER BLIVER SKILT!
Familiemønstrene har i de sidste 20 år forandret sig med en hidtil uset hast. I samme takt som vi har udviklet det åbne og dynamiske samfund, hvor begge forældre arbejder udenfor eget hjem, har familien fået en anden funktion end tidligere. Dette betyder at flere og flere børn oplever, at forældrene bliver skilt – faktisk ca. 40 procent af alle børn og unge har oplevet, at deres forældre går fra hinanden. Det stiller forældrene – og børnene overfor nye udfordringer.

I foredraget understreges vigtigheden af, at forældrene finder samværsordninger som børnene kan `finde rundt i`. Og at det er vigtigt, at børnene bevarer relationen til begge deres forældre efter skilsmissen. Men at der også er undtagelser, hvor barnet har bedst af ikke at pleje samvær med den ene forælder. Vi skal ikke undgå skilsmisser, men vi skal sørge for at blive skilt på en måde, så børn ikke lider under skilsmissen!

Foredrag 12: VILDE DRENGE – SEJE PIGER- om drenge og piger i en feminiseret verden!
Børn er i et hidtil uset omfang i dagpleje og daginstitution. Dette giver vore børn mange og positive udviklingsmuligheder. MEN flertallet – det store flertal af medarbejderne dér er kvinder. Så hvad betyder det for såvel drenge som piger, at der i dagtilbuddene er så stort et fravær af mænd? Kommer børnene til at mangle noget, eller kan der kompenseres for fraværet af mænd? Foredraget lægger vægt på, at børn ikke mistrives i dagtilbuddene – snarere tvært i mod. Men det problematiseres, at de maskuline mangler. F.eks. belyses det, at langt flere drenge end piger udvikler sig til `problembørn`. Men kan vi få flere mænd i institutionerne? Eller er `løsningen` at manden i hjemmet – faderen kommer mere `på banen`?

Foredrag 13: GRÆNSER FOR INKLUSION – om anerkendelse, inklusion og selvværd
Et af tidens mest debatterede emner i skole – og dagtilbud er `inklusion`. Men hvad mener man, når man siger `inklusion`? Skal institution og skole kunne inkludere alle børn – og alle forældre, eller er der grænser? Er baggrunden for ønsket om mere inklusion en ægte interesse for børn liv i deres institutioner eller er der tale om økonomiske incitamenter, hvor man ved at inkludere kan spare penge på specialforanstaltninger? Hvordan kan man indrette skole og institution så der bliver tale om reel inklusion og ikke kun `skininklusion`? En ting er sikkert: At trives betyder for børn, at de har lov til at være til stede også på deres egen måde. Derfor skal vi være anerkendende og inkluderende overfor børn. Det vil sige, at voksne skal møde børn, der hvor de er – respektere dem og så at sige tale ’ordentligt’ til dem, lytte til meningen bag det de siger og gør. Samtidig skal børn lære at tage hensyn til hinanden og kunne rumme hinanden som også de voksne skal. Roser man børn får de selvtillid, men anerkender man dem får de selvværd! At være anerkendende er således ikke blot et spørgsmål om kommunikation, det er en måde at være sammen på – at leve sammen på, i hjemmet, dagtilbud og skole.

Foredrag 14: BØRN ER SOCIALE VÆSENER – ér børn sociale? Hvorfor mobber de???
Om børns liv i grupper. Hvad betyder gruppen for børn? Vi har `Nordisk` rekord mht. mobning mellem børn. Hvorfor og hvad kan man gøre ved det? Om gruppepres, mobning, drillerier, børnefødselsdagen mv. De mange timer i dagpasning og skole, – betyder det, at børn udvikler sig til sociale gruppeindivider eller bliver de mindre sociale af det- eller bliver de direkte afhængig af gruppen? Vi har `Nordisk` rekord mht. mobning mellem børn. Hvorfor og hvad kan man gøre ved det? Om gruppepres, mobning, drillerier, børnefødselsdagen mv. Om udviklingen af en `mobbepolitik` på institutionen eller skolen. Mobningstendenser udvikler sig ofte allerede i børnehaven, hvorfor det er vigtigt allerede dér at have opmærksomheden henledt på børnegruppens funktion. For skolens vedkommende er denne opmærksomhed naturligvis ikke mindre væsentlig. Under alle omstændigheder må man være klar over, hvilken afgørende betydning gruppen af jævnaldrende har for børn af i dag. Men hvis der er mobning, der hvor børnene færdes skal der gribes ind.

Foredraget lægger således også vægt på at anvise hvad man kan gøre ved fænomenet. Men det understreges også at sådanne handlinger er et fælles ansvar for forældre og skolen/institutionens medarbejdere.

Foredrag med John Aasted Halse booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen