Jacob Kragelund

Jacob Kragelund

Jacob Kragelund er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002. Han har lavet en række afslørende tv-dokumentarer på både DR og TV 2. Jacob har desuden været vært på den populære dokumentarserie ”Forsvundne Danskere”, aktualitetsmagasinet “Dagens Danmark” og forbrugerprogrammet ”Konsum”.

Inden Jacob begyndte at arbejde med dokumentar, har han været tilrettelægger og redaktør på flere forskellige DR-programmer bl.a. TV-Avisen og forbrugerprogrammerne “Rene Ord for Pengene” og “Rabatten”.

Jacob har arbejdet 13 år i DR. I 2014 skiftede han fra DR Dokumentar til TV 2 Dokumentar. Jacob har i de sidste 10 år udelukkende lavet tv-dokumentarer og har været nomineret til flere priser, bl.a. årets TV-Guld, TV-Prisen samt Cavlingprisen.

Tilrettelægger af følgende tv-dokumentarer:

“Moskeerne bag sløret” – TV 2 Dokumentar
“Hvem gør min datter fortræd” – TV 2 Dokumentar
“Børnene med de blå mærker” – DR1 Dokumentaren
“Det store svinerige” – DR1 Dokumentaren
“Pigen der ikke ville dø” – 1 år efter – DR1 Dokumentaren
“En hjertesag” – DR1 Dokumentaren
“Pigen der ikke ville dø” – DR1 Dokumentaren
“Forsvundne danskere” – DR1 dokumentarserie

I sine tankevækkende foredrag viser Jacob klip fra sine dokumentarprogrammer og fortæller, hvordan historierne bliver til og hvordan, han arbejder med at komme helt tæt på andre mennesker, også når livet er allersværest. Hør om de mange etiske overvejelser, når man som undersøgende journalist jagter de menneskelige skæbnehistorier, som har stor betydning for os alle sammen. Hvordan opbygger man et tillidsforhold til sine medvirkende, mens man samtidig skal forholde sig kritisk til deres historie?

Et foredrag med Jacob giver et unikt indblik i arbejdet med undersøgende tv-journalistik, og giver samtidig plads til spørgsmål fra salen og efterfølgende refleksion mellem ham og publikum.

Foredrag af Jacob Kragelund:

FOREDRAG 1: ”Drabet uden lig”
To mennesker er dømt for at slå Henrik Haugberg Madsen ihjel. Men politiet har aldrig fundet noget lig. Er Henrik overhovedet død? Få den fascinerende historie om en af Danmarks mest spektakulære forsvindingssager og et muligt justitsmord. Et unikt indblik i den kriminelle underverden, hvor en ting er sikkert: Der er nogen, der lyver. Hør hvordan det er at sidde overfor to dømte mordere i et fængsel? Kom med bag kameraet på en ægte dansk true crime-dokumentarserie, der kaster et sjældent, kritisk blik på drabsefterforskning i dansk politi.
FOREDRAG 2: ”Pigen der ikke ville dø”
Den 19-årige Carina kører galt og lægerne er overbeviste om, at hun ikke overlever. Familien accepterer organdonation. Men pludselig vågner Carina i hospitalssengen. Hør om det dramatiske forløb time for time og Carinas kamp for at komme tilbage til livet. Kom bag om den mest sete tv-dokumentar i nyere tid med over 1,4 millioner seere. Hvordan balancerer man en historie, der meget pludseligt tager en uventet drejning?

Jacob Kragelund

FOREDRAG 3: ”Moskeerne bag sløret”
Modvirker eller medvirker moskeer til integration? Er offentlige midler med til at støtte foreninger i de muslimske miljø? Er skattekroner i virkeligheden med til at skabe parallelsamfund i Danmark? Hør hvordan man laver fjernsyn i en ofte lukket verden, hvor pressen ikke altid bliver præsenteret for sandheden.

Jacob Kragelund

FOREDRAG 4: ”Forsvundne Danskere”
Hvordan finder man mennesker, som er efterlyst af politiet? Som vært på den populære serie har Jacob rejst verden rundt for at give de pårørende svar på, hvad der er sket med deres kære. Hvad får et menneske til, uden varsel, at forlade sin familie og sit vante liv?

FOREDRAG 5:
Jacob laver ofte en kombination af flere af de ovenstående foredrag.

ORDSTYRER:
Jacob er desuden en garvet interviewer. Han var bl.a. vært på mere end 100 udsendelser af aktualitetsmagasinet “Dagens Danmark” på DR 1 og kan derfor også bookes som ordstyrer til diverse arrangementer.

Foredrag med Jacob Kragelund booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen