Helle Troelsen

Helle Troelsen

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Hun skriver artikler om havebrug til dagblade og magasiner, bl.a. er…

Læs mere
Book Helle

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Hun skriver artikler om havebrug til dagblade og magasiner, bl.a. er hun fast skribent hos Jysk Fynske medier og skriver for Haveselskabet i deres magasin Haven. Foredrag omhandler livet i haven, design og pasning. Helle Troelsen har stor fokus på biodiversitet, jord og plads til dyr og planter i haven. Foredrag holdes rundt omkring i landet – i foreninger, virksomheder, uddannelsessteder og offentlige institutioner, men også i haven i Troense.

Helle har sammen med forfatter Karen Syberg skrevet bogen ”Haven i Troense”, og er på vej med en ny bog med arbejdstitlen ”Plads til planter”. Hun har et par universitetsuddannelser og har arbejdet som leder og chef i det offentlige og private. Har haft virksomheden Troensehaven siden 2017 og er fuldtidsbeskæftiget her med bl.a. at udarbejde haveplaner og yde rådgivning til private haveejere, virksomheder og boligforeninger. Haven i Troense er rammen om forskellige events gennem året, bl.a. Åben Have, workshops, foredrag og kursusforløb.

Eksempler på foredragsemner af Helle Troelsen:

Foredrag 1: Havedesign
Med udgangspunkt i design af haven i Troense, gennemgås de mest relevante designprincipper samt tips og tricks til at skabe en smukt, hyggelig og sanselig have.

Foredrag 2: Invitér naturen ind i haven
At skabe en have med høj grad af biodiversitet med levesteder og planter som tiltrækker nyttedyr.

Foredrag 3: Beddesign
Sammensætning af planter i bede i farvetemaer, eller som giver forskellige sansemæssige eller visuelle oplevelser

Foredrag 4: Sædskifte og blandingskultur i køkkenhaven
Dyrk køkkenhaven med et smukt, farvestrålende mix af blomster, urter og grøntsager

Foredrag 5: Haven som et meditativt og afstressende rum
Hvad viser forskning, at ophold i haven og havearbejde gør ved os? Hvordan skaber man en “leve-have” tilpasset de personer der skal leve i og med haven?

Foredrag 6: Grundlæggende viden om det at have en have
Nystartede haveejere som ønsker en indføring i de grundlæggende principper i pleje og vedligeholdelse af haven, vedligeholdelse, jord og jordbearbejdning, ukrudt, planter/blomster og beskæring m.m.

Foredrag 7: Frøformering og planteproduktion
Om frø: høst, opbevaring, fermentering og spiring af frø. Om stiklingeformering og deling af planter.

Foredrag 8: En sanselig have
Design og anlæg af en have der taler til alle sanserne Hvad skal der tages højde for. Tips og tricks til indretning.

Foredrag 9: Haven som modspil og medspiller til et hektisk hverdags- og arbejdsliv
Hvorfor er det så vigtigt at kunne fordybe sig, sanse og være nærværende i en tid med digitalisering, overload af informationsstimuli, flygtighed og hastighed i den måde vi indretter vores liv og samfund på.

Foredrag 10: Organisation og ledelse – haven som metaforisk ramme
Foredraget kan holdes i haven, hvor rundvisningen kobles til reflektioner omkring organisation og ledelse. (Foredraget i haven er for en mindre gruppe på max 15 personer.

Foredrag med Helle Troelsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular