Eva Jørgensen

Eva Jørgensen

Eva Jørgensen er journalist og forfatter. Bl.a. har hun skrevet bestsellerne "Vi ses i morgen" (2007), "Sorrig og glæde"…

Læs mere
Book Eva

Eva Jørgensen er journalist og forfatter. Bl.a. har hun skrevet bestsellerne “Vi ses i morgen” (2007), “Sorrig og glæde” (2010) om at være pårørende til et døende menneske – og at komme gennem sorgen, “Kære pårørende” (2013) og “Bevar mig vel – En beretning om at overleve sygdom” (2020)

I 2011 forlod hun Danmarks Radio for at blive selvstændig efter 20 års karriere som studievært og nyhedsjournalist. Gennem årene har hun prøvet alt fra ind- og udlandsreporter og nyhedsankerkvinde på TV-Avisen og Deadline til at beværte royale transmissioner og være magasinredaktør/vært i flere omgange. Radiosiden er blevet afprøvet på P1 med en række meget roste portrætsamtaler med erhvervslivets topfolk i 2010 og 2011.

Tidligere har den erfarne journalist rundet Eleva2ren i TV2, mens et job som koncernkommunikationschef hos ISS A/S i 2000 gav erfaringer fra dansk-internationalt erhvervsliv. Desuden har hun løbende undervist kolleger i tv-journalistik og holdt det skrevne ord vedlige som bl.a. klummeskriver i dagbladet BT og redaktør for en social brevkasse i FamilieJournalen.

Størst erfaring har Eva Jørgensen dog i dag som foredragsholder og ordstyrer. Over det ganske land har hun enten stået på scenen selv for at  tale og engagere publikum – eller hun har holdt styr på paneldebatter og tidsplaner på skarp og fornøjelig vis.

Foredrag af Eva Jørgensen:

Bevar mig vel – en beretning om at overleve sygdom
Hvad sker der, når et almindeligt, moderne menneske pludselig angribes af alvorlig sygdom? Når helbred og identitet skrider til fordel for angst og afmagt? Hvordan føles mødet med hospitals- og sundhedsvæsnet – og hvordan genfinder man sin fysiske og psykiske ligevægt? På baggrund af sin nye bog, “Bevar mig vel – en beretning om at overleve sygdom”, fortæller journalist og forfatter Eva Jørgensen ærligt og levende om pludselig at være patient og klient – og om kampen for igen at blive en normalt velfungerende borger. Effektivt og ikke uden humor hjælper hun andre til at bevare modet trods barske vilkår – og til at klare de udfordringer, de er oppe imod.

Foredrag med Eva Jørgensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular