Eva Holm Hertel

Eva Holm Hertel

Eva Holm Hertel er ekspert i autentisk nærværende ledelse, som er efterspurgt i en tid med teknologiske forandringer, distanceledelse,…

Læs mere
Book Eva

Eva Holm Hertel er ekspert i autentisk nærværende ledelse, som er efterspurgt i en tid med teknologiske forandringer, distanceledelse, udfordringer i ledelsen af unge og mange stressramte.

Eva Holm Hertel er selvstændig konsulent og arbejder med leder- og kulturudvikling. Hun har udgivet bogen ”Autentisk nærværende ledelse” og afholder mange foredrag og workshops om emnet.

Eva Holm Hertel har selv mange års erfaring med personaleledelse og rådgivning. Hun er uddannet fysioterapeut, merkonom med speciale i personaleudvikling, diplom i ledelse, coach og certificeret i JTI-personlighedstyper. Hun underviser desuden hos Center for Ledelse og for Akademikerne.

Foredrag af Eva Holm Hertel:

Foredrag 1: Autentisk nærværende ledelse
Gennem autenticitet og nærvær kan du som personaleleder udvikle og styrke dit personlige lederskab, så du bliver mere karismatisk og empatisk med god føling med medarbejderne. Du får mere gennemslagskraft, for medarbejdere vil gerne ledes af et menneske, som de har tillid til og kan ”mærke”. Hvem er det man har lyst til at skabe resultater sammen med? Hvem vil man gerne gå en ekstra mil for i hverdagen? Det er dem, vi stoler på, dem vi kan mærke gennem deres ægte engagement og udstråling og som vi ønsker en arbejdsmæssig relation med.

Foredrag 2: Distanceledelse udfordrer den nærværende ledelse
Distanceledelse er blevet en naturlig del af lederskabet, men udfordrer nærværet, de sociale relationer og kulturen på arbejdspladsen. Undersøgelser viser at social isolation, et stort behov for gensidig tillid og kommunikationsbegrænsninger er de største udfordringer ved distanceledelse. Derfor er der behov for at kunne skabe nærvær på distancen, opbygge tillid, forbedre kommunikationen og at have fokus på at skabe og bevare sammenhængskraften i virksomheden. Det kræver et opmærksomt nærvær fra lederens side, for at forstå og motivere medarbejdere til at trives og udvikle deres potentiale.

Foredrag 3: Autentisk nærværende ledelse – trivsel og stressforebyggelse
80% af en virksomheds succes skyldes medarbejderne! Autentisk nærværende ledelse skaber tillid og tryghed på arbejdspladsen. Når man mødes af en autentisk leder, der er sig selv som menneske, skaber det tillid. Når der er overensstemmelse mellem det, lederen siger og gør, tør man åbne sig op og være sig selv. Er lederen nærværende og empatisk og man føler sig set, hørt og anerkendt, tør man udfolde sig og sine kompetencer. At skabe et miljø, hvor kulturen er autentisk og nærværende, opnås psykologisk tryghed, det forebygger stress og skaber trivsel.

Foredrag 4: Tiltrækning og fastholdelse med autentisk nærværende ledelse
Der er efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere. Alle ønsker at tiltrække de ressourcestærke, motiverede og fagligt kompetente medarbejdere, som ønsker at bidrage til virksomhedens vækst og forblive i virksomheden. Derfor handler det om at skabe en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og en følelse hos den enkelte medarbejder om at bidrage til et større formål i et arbejdsfællesskab. Når man som leder arbejder med sin autenticitet og sit nærvær, skaber det en ægte arbejdsrelation og et ægte følgeskab, da medarbejderne ved og har tillid til hvad lederen står for. Bliver man lyttet til og forstået, føler man sig anerkendt og accepteret, hvilket også skaber en relation, som man har lyst til at bevare, fremfor at søge væk.

Foredrag med Eva Holm Hertel booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular