Foredrag 1: De danske Varulve – En politimands efterforskning i et stykke ukendt besættelseshistorie
Erland Leth Pedersen er 64 år og går på pension i februar måned 2022 efter god 44 år i politiet, bor i Greve. I 1987 blev han udnævnt til kriminalassistent og siden da, har han været í lang række specialafdelinger indenfor kriminalpolitiet herunder: tyveri/røveriafdelingen, narkotikaafdelingen, bedrageriafdelingen, drabsafdelingen samt flere københavnske politistationer. Gennem de sidste ni år har han ledet efterforskningen i en lille specialgruppe indenfor Københavns Politi ved navn S-100, der bekæmper hooliganisme i Fodboldmiljøet. Pr. 1. februar 2016 er han endvidere blevet ansat som rundviser på Politigården i København.
Allerede som dreng fik han interesse for besættelseshistorie, fordi han havde en helt fabelagtig historielærer på Sankt Annæ Gymnasium i København. Han brændte virkelig for sig fag og var en fantastisk formidler af historiefaget. Erland har så siden haft denne glødende interesse for besættelsestiden, hvilket har medført meget frivilligt arbejde på Politihistorisk Museum i København ad flere omgange. Han har således været behjælpelig med at få etableret diverse udstillinger på museet. Rent arbejdsmæssigt, og i relation til besættelsestiden, har han efterforsket to gange mod den danske SS-mand Søren Kam i holdsvis år 2007-2009.
Foredraget tager udgangspunkt i en assistance hos drabsafdelingen i maj måned 2012. Han skulle hjælpe til med at afsløre motivet til, at tre uge arabiske mænd, der var født her i landet, forsøgte at indkøbe to AK-47 stormrifler, 500 patroner, magasiner til maskinpistoler samt flere håndgranater. De tre unge mænd havde ikke taget højde for at sælgeren af bemeldte våben var en politimand fra PET. Erland fik således et midlertidigt kontor på Politigården i København og en sen fredag eftermiddag fandt han en meget interessant pakke på et loft. Denne pakke bragte ham tilbage i tiden via arkiver og meget, meget andet, der til sidst endte med udgivelsen af bogen: De danske Varulve – En politimands efterforskning i et stykke ukendt besættelseshistorie.
Foredraget varer godt 1 ½ time, powerpoint med fotos, en del film m.v. der kronologisk beskriver han efterforskning både politimæssigt men så sandelig også rent historisk.
Foredrag 2: Hooliganisme i Danmark/ Fodboldbøller
En historisk gennemgang af fænomenet Hooliganisme, der opstod i England efter verdensmesterskabet i 1966 og voksede op gennem 1970´erne, 80´erne og gjorde sit indtog i Danmark i starten af 1990´erne i forbindelse med opgørene mellem FC København og Brøndby IF.
Jeg har intenst arbejdet med hooliganisme på et efterforskningsmæssigt plan siden 2007 og mere ti år frem i specialgruppen S-100 indenfor Københavns Politi, hvis primære opgave var at følge de risikofans eller hooligans, der støttede superligaklubben FC København. Der tale om en rejse i fodbold i såvel Danmark som i udlandet og en beskrivelse af samarbejdet mellem forskellige politienheder i Danmark og det meste af Europa.
Foredraget varer omkring 1 ½ time med foto og film via powerpoint.
Foredrag 3: Svend Staal-gruppen
Et stykke yderst dramatisk danmarkshistorie om besættelsestidens sidste hektiske måneder, der var præget af henrettelser og likvideringer. Bogen giver dig hele historien om Svend Staal-gruppen.
Poul Otto Ditlev Nielsen blev i 1940 politibetjent ved Station 4 på Amager. Da Schalburgkorpset havde brug for nazi-sympatisører til at infiltrere det danske politikorps, var Poul klar. Under dæknavnet Svend Staal blev han den drivende kraft i gruppen, der indsamlede og overgav informationer om danske betjente til det tyske Abwehr.
Svend Staal-gruppen var aktiv 1943-1944 og havde omkring 35 medlemmer. De deltog ikke i anholdelser, ransagninger og andre direkte aktioner. I stedet brugte de deres profession og færdigheder til i al diskretion at fremskaffe oplysninger om deres kollegaer i politiet. Flere politifolk blev interneret og sendt i KZ-lejr på baggrund af gruppens arbejde.
Medlemmerne var især aktive i og omkring Station 4 på Amager, på Bornholm og i Odense; her var der nazistiske ildsjæle, der ønskede at bidrage med alt, hvad de kunne, til Svend Staal-gruppens arbejde.
Gennem 10 år har politiassistent Erland Leth Petersen researchet i, hvordan dansk politi blev infiltreret af nazistisk indstillede danskere. Han arbejder her tæt sammen med besættelsestidshistorikeren Niels-Birger Danielsen om at udfolde fortællingen om dette hidtil underbelyste stykke danmarkshistorie.
Foredrag med Erland Leth Pedersen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.