Christina Nørby Ibsen er skuespiller og sygeplejerske.
Foredrag af Christina Nørby Ibsen:
At komme om på den anden side af en skilsmisse.
Foredraget omhandler det at komme om på den anden side med udgangspunkt i Christinas podcast som har fået stor succes.
Hvad skete der?
- om hvordan hun knækkede sammen
- om hvordan det lykkedes Christina at se en fremtid selvom det stadig er lidt ”gråvejr”
Christina har fået mange breve fra både mænd og kvinder med smukke og sørgelige fortællinger fra deres liv. Det er tydeligt at de har haft behov og glæde af at kunne spejle sig i hendes åbenhed omkring det at det faktisk er meget smertefuldt at gå igennem en skilsmisse. At miste sin identitet og genskabe sin familiehistorie efter 30 år som gift kvinde.
MED FØDDERNE SKRØBELIGT PLANTET
NY BOG: OM AT REJSE SIG EFTER EN SKILSMISSE
Jeg sidder ved middagsbordet med mine tre børn, og stemningen er trykket. Ingen tør rigtig tale om det emne, som alle tænker på. Min nylige skilsmisse. Jeg prøver at holde humøret oppe, smiler og snakker. Vi skal have en god aften. Jeg kigger på min søn, og lige i det øjeblik lægger han sin gaffel på præcis samme måde, som hans far altid har gjort, og det hele vender sig i mig. Tanken farer gennem hovedet på mig: Shit, jeg kan jo ikke finde ud af at være sammen med mine børn.
En livsklog, hjertevarm bog om pludselig at stå alene midt i livet, når man ikke selv har valgt det, men må lære at leve med det.
Ibsen trækker med et glimt i øjet på sine egne erfaringer, sorger og glæder, og bruger humor og ironi, når hun igennem bogen trækker sig selv og andre i samme situation op til overfladen.
Ibsen blev for nylig ramt af sit livs krise, da hun efter 30 års ægteskab blev skilt fra sin mand, fordi han havde et forhold til en anden kvinde. Hendes mand var en offentlig person, så hele Danmark fulgte med, da hendes verden braste sammen. Hvad gjorde hun, da livet pludselig tog en drejning? Da alt det, hun kendte og troede på, blev taget fra hende – og hun ikke anede, hvad hun skulle stille op?
Følg Ibsens modige rejse på både de gode og de dårlige dage ud på den anden side af skilsmissen.
Foredrag med Christina Nørby Ibsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.