Charlotte Sieling

Charlotte Sieling

Charlotte Sieling kan bookes til samtaler om: - spillefilmen Margrete Den Første. - om hendes liv og karriere i film…

Læs mere
Book Charlotte

Charlotte Sieling kan bookes til samtaler om:

– spillefilmen Margrete Den Første.
– om hendes liv og karriere i film og tv.
– om kreativitet og den kreative proces.
– om ledelse i den kreative proces både hjemme og i USA. Med store som små filmhold.
– om at være barn af en alkoholiker og om kampen med og imod den virkelighed.

Kunden sørger for interviewer.

Charlotte Sieling har været vidt omkring i den danske filmbranche og den Amerikanske tv branche, for at nå til storfilmen ”Margrete den Første”. Hun begyndte som skuespiller, tog en manuskriptforfatteruddannelse, men ville efterhånden gerne styre hele orkesteret og blev instruktør i både Danmark og USA. Hun kan i den grad spejle sig i den første danske kvindelige regent.

Charlotte blev født i København d 13. juli 1960. Levede med en alkohol historie i sin familie, og begyndte sin karriere som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1985. Efter en karriere på de store scener i København, begyndte Charlotte at skrive filmmanuskripter. Det fik hende til at søge ind på den Danske Filmskole, hvor hun blev færdig uddannet manuskriptforfatter i 1995.

Alligevel begyndte Charlotte også at instruere tv på DR. Hun blev inviteret ind på Rejseholdet, hvor hun blev og lavede episoder i to år, og der blev hun selvuddannet instruktør i løbet af de næste 12 år.

Det blev som hovedinstruktør på Krøniken i fem år. Gæsteinstruktør på Forbrydelsen, Konceptuerende instruktør på Broen i Sverige og instruktør på tredje sæson af Borgen. Interessen for Broen i USA, sendte hende til Los Angeles, hvor hendes amerikanske karriere tog fart. Med Homeland, Lovecraft Country, The Americans, The Strain og mange flere tv-serier. Med denne ballast, kom Charlotte for nyligt hjem og indspillede sin tredje spillefilm, det episke drama: Margrete Den Første.

Charlottes tre danske spillefilm:
”Over Gaden Under Vandet”, ”Mesteren” og ”Margrete Den Første”

OM MARGRETE DEN FØRSTE
Danmark, Norge og Sverige har bekriget hinanden i århundreder, men nu har Margrete I samlet landene i en fredsorienteret union. Magtbalancen i Europa er i gang med at ændre sig, men ikke alle er glade. Nogen vil gøre alt for at sætte Europas stærkeste kvinde skatmat.

MARGRETE DEN FØRSTE er den ufortalte historie om en visionær kvinde, der står i magtens absolutte centrum. Da et chokerende rygte når slottets mure, kan ét forkert valg ødelægge alt. Instruktør Charlotte Sieling siger: ”Margrete I var en imponerende kvinde, men selvom hendes liv og affæren, vi beskriver, var en Shakespeare værdig, har ingen overraskende nok skildret hende på film. Jeg vil give hende en stemme og fortælle om en af de stærkeste regenter Europa har set. Kvinden der skabte Kalmarunionen, et fællesskab blandt Danmark, Norge og Sverige, der kom til at vare i 126 år, og kvinden der regerede på trods af og ikke på grund af sit køn. MARGRETE DEN FØRSTE er mit portræt af en kvinde, hvis udfordringer trods de over 600 års afstand i tid ikke var så forskellige fra dem, kvinder kæmper med i dag. Karriere, familie, moderskab. Filmen viser, hvilken pris Margrete I måtte betale for at være en uforlignelig statskvinde”.

Fotokredit:

De små billeder: Dušan Martinček og Julie Vrabelová
Portrætterne: Andreas Houmann

Foredrag med Charlotte Sieling booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular