Cecilia Vanman og Lars Ostenfeld

Cecilia Vanman og Lars Ostenfeld

Cecilia Vanman og Lars Ostenfeld tilbyder højaktuelt foredrag Ind i Isen. Vi har alle læst og hørt om indlandsisen,…

Læs mere
Book Cecilia

Cecilia Vanman og Lars Ostenfeld tilbyder højaktuelt foredrag Ind i Isen.

Vi har alle læst og hørt om indlandsisen, havisen og kolossale isbjerge. Men hvordan ser disse landskaber ud helt tæt på? Hvordan lyder de? Hvordan føles det at være på isen som det lille menneske man nu er i denne store verden. Klodens isområder er som et gamle søkort. Ukendte hvide pletter på et kort. På en måde findes den slags, ikke længere. Alt er kortlagt. – Næsten. For islandskaberne, som vi ikke ved meget om, er ukendte steder, som har enorm betydning for vores liv. I dette foredrag er det meningen vi skal blive lidt klogere på hvad de hvide flader og isklumper egentlig er. Ikke bare med tal.

Den højaktuelle dokumentarfilm Into The Ice der åbnede CPH:DOX 22 og lige nu rejser verden rundt. En eventyrlig ekspedition der bl.a. tager instruktøren Lars Ostenfeld ned i et 175 meter dybt smeltevandshul midt inde på isen. Et sted hvor ingen har været før. Eventyreren Cecilia Vanman har sejlet på opdagelse mellem isbjerge i Arktis og Antarktis, hun har krydset nordvestpassagen tre gange og hun har ledt filmekspeditioner på havisen.

I dette foredrag tager vi sammen med Cecilia og Lars hen over isen og dybt ned i isen. Den is vi alle kender, men slet ikke ved noget om. Vi hører om, det spændende og vigtige pionerarbejde når forskerne måler snefald, regn, temperatur, smeltevand og isens bevægelser. Og vi skal tale om eventyrets ånd, isens tiltrækningskraft og hvad det er der drager eventyrere til den.

Med filmklip, fotos, lydoptagelser og fortællinger tager eventyreren Cecilia og filminstruktøren Lars publikum med på en spektakulær isens rige.

Lidt om Cecilia & Lars: 

Lars Ostenfeld er født i 1969 er instruktør og fotograf og har altid været fascineret af natur-historier, eventyr og landskaber og de mennesker der befolker eller bruger dem. Han kalder sig måske ikke den modigste mand på jorden. Men af hensyn til hans børn og fremtidige generationer drages Lars mod de fjerneste ødemarker for at finde den mest ekstreme natur og forstå den sammen med de bedste forskere. Lige fra Afrikas røde ørken, Borneos grønne regnskov til Arktis hvide is. Lars er nysgerrig på at lære mere om de uforudsigelige processer. Hvordan verden fungerer. Lars ved ikke meget om hvordan naturen vil forandre sig i fremtiden, men han ved noget om kameraer, linser og dybdeskarphed, så det er det, han bringer: sit kamera. Lars fortæller historier med mennesker og billeder. Udover film og tv-serier har han udgivet 15 bøger gennem Politikens Forlag, Alvilda, Carlsen og DR med egne fotos og tekst.

Cecilia Vanman er født i 1971 og er eventyrer, havpattedyrbiolog og ekspeditionsleder. Hun er forperson for Kvindelige Eventyreres Klub og den første danske kvinde der er blevet optaget som Fellow i The Explorers Club – verdens mest prestigefyldte klub for videnskabsfolk og eventyrere. Cecilia arbejder på de syv verdenshave og har blandt andet ledt udfordrende filmekspeditioner for Leonardo di Caprio, Disney Nature og National Geographic Society. Cecilia har også ledt tre forskellige ekspeditioner igennem Nordvestpassagen i Canadas Arktis. For Cecilia kommer den udfarende kraft til at være fuldtidseventyrer igennem nærkontakten med ødemarken, møder med isbjørne, hvaler og lokale kulturer og det at formidle de historier hun bringer med sig hjem igennem foredrag, artikler og fotos.

Foredrag med Cecilia Vanman og Lars Ostenfeld booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular