Carsten Knudsen

Carsten Knudsen er kendt for at være en særdeles underholdende og sjov mand. Hvad enten du har siddet i…

Læs mere
Book Carsten

Carsten Knudsen er kendt for at være en særdeles underholdende og sjov mand. Hvad enten du har siddet i bilen, drukket din kaffe i stuen eller været på arbejde så har du haft Carsten i øret på et eller andet tidspunkt. Som en af De 3 Nattergale blev han banebrydende for dansk humor. De opfandt sammen The Julekalender med deres julekalender engelsk og svarede hele det danske land på et helt nyt sprog – en landeplage. Carsten har siden optrådt i hele landet med sit eget solo show, holdt foredrag, og kan nu også kalde sig for en af Danmarks bedste ukulele spillere. Carsten har optrådt både i Australien og Finland med egne shows og klassiske ukulele koncerter. Carsten mestrer et multi instrumentelt univers ledsaget af sang og komik eller sagt kort musiker, entertainer, komponist og skuespiller i særklasse……-pæredansk og en af vor egne. Et Carsten Knudsen Show kan tilpasses ethvert miljø, stor eller lille scene. Carsten når ind i hjertekulen på sit publikum og møder sit publikum i øjenhøjde. På sin helt særegne og meget drengede facon slipper han afsted med næsten hvad som helst.

Carsten Knudsen kan bookes til:

Mit liv som Carsten Knudsen
En Nattergal kvidrer videre
Et musikalsk foredrag

Carsten Knudsen fortæller om sit liv og sin karriere frem til i dag.
Det bliver med historier helt tilbage fra dengang, hvor han øvede med et band
ude i laden mellem halmballerne i sit barndomshjem.
Der er selvfølgelig også fortællingen om De Nattergale, om tre drengerøve der i starten kørte rundt i en Mazda med anhængertræk og trailer. Det udvikler sig til en trio, der får deres grej kørt rundt i en truck.

Her kommer fortællinger om rollefordeling på og bag scenen, og om hvordan bandets medlemmer drager fordel af hinandens egenskaber.

Som musiker og komponist har Carsten Knudsen gennem hele karrieren søgt udfordringer og lært nye instrumenter og nye stilarter at kende. Det er et held for publikum, at han droppede sækkepiben efter få minutter.
Carsten giver musikalske eksempler undervejs i foredraget. Han har sin mors gamle træde-orgel med til de musikalske tragedier. Alle vil få et kort kursus i at blæse på den australske didgeridoo. Ukulelen og guitaren vil han bruge til mere poetiske indslag.

Hvis tilhørerne har ønsker tager Carsten opfordringen op.
Han vil fortælle om sit behov for at flytte sig ud af komfortzonen, for derved at udvikle talentet og for ikke at stivne i et udtryk.
Den personlige udvikling berører han også; han vil fortælle om, hvordan han på et tidspunkt vokser fra at være en hæmmet person med mindreværd, til at være en som tør stå frem som selvstændig artist.
Hvordan skriver han sange? Hvordan komponerer han? Hvad er Carstens mission?
Deltagerne til foredraget har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Solo Ukulele
Carsten Knudsen er også kendt for at være Danmarks bedste ukulele spiller og udlandet har fået øje for dette. Carsten har derfor flere gange optrådt på Sibelius Museet i Finland og senest været på en større ukulele turne i Australien. En ukulele koncert med Carsten Knudsen er en særlig smuk og intim oplevelse. Mulighederne kan være en skøn meditativ koncert med kompositioner af Bach, Grieg, salmer og egne værker, eller en mere let folkelig stemt koncert.
Varighed 50 min.

Carsten Knudsen Show
Multikunster og entertainer Carsten Knudsen sætter sit nye show sammen med en bred vifte af monologer, musikalske indslag, sange og klovnerier. Det er en musikalsk ekvilibrisme med humor. En musikalsk jordomrejse hvor tilskuerne bliver beriget med flamenco, mavedans , blues, jazz og folk. Det musikalske indhold er altid en essentiel del af Carstens show. Ikke blot som akkompagnement, men også instrumentalt. Knudsen er bedre kendt som en del af klassikeren The Julekalender og trioen De Nattergale, men nu har han for alvor taget skridtet mod en karriere på egne ben med hans selvbetitlede solo show. Showet indeholder bl.a. fortællingen om onkel Erling og konen Carla og deres daglige kampe med uhyrligheder som fladskærme og tør hud. Udover sit flair for at ramme publikums lattermuskler kan Carsten Knudsen med rette også kalde sig royal ukulele leverandør, da han har spillet på ukulele for dronningen flere gange. Hovedinstrumentet i soloshowet er guitaren, men der er også risiko for at Knudsen leverer musik ud af et 32 mm. wavin rør, mens han ligeledes har fået lov til at tage sin mors salmecykel (trædeorgel) med sig på job. Darwin mente at vi har udviklet os fra abe til menneske, Carsten vil demonstrere, at det for nogens vedkommende er lige modsat.
50 min eller 2 x 45 min.

Trio A La Carte
Carsten Knudsen: guitar, ukulele, sang, didgerdio, wavinrør m.m.
Thomas Ousager: conga, bongo, udu, skeer m.m.
Asger Buur Agerskov: cello, ukulele

Det er world kitchen, fusions køkken med rytmer og toner.
Her får man musik fra et alsidigt menukort, dagens fisk eller musik efter kokkens humør.

En musikalsk jord om rejse med Carsten Knudsen, Thomas Ousager og Asger Agerskov Buur.
Grund instrumentering guitar/ukulele/sang, percussion og cello.
Numrene bliver præsenteret og kommenteret med humor og underfundighed.
Der bliver både spillet stramme arrangementer og lavet fri improvisation.
Ved indspilning af Poulet Yasso var de eneste aftaler musikerne imellem, rækkefølgen i hvordan de hægtede sig på nummeret. Slutningen opstod under indspilningen. Et one take impro. I et nummer som Limonada Brasiliera derimod var guitar og cello skrevet ned i partitur.

 

Carsten Knudsen født 1959. Fra De Nattergale og som skuespiller, medforfatter af The Julekalender. Han har optrådt som komiker og musiker i over 40 år. I denne konstellation viser han sig som en opfindsom solist og spændende komponist. Hans ukulele har bragt ham på eventyr til Blue Mountain Ukulele Festival ( Aus.), Sibelius Museet i Turku og Oslo Ukulele Festival.
Han har udgivet adskillige albums med sange men også med instrumental ukulele og solo guitar. Nogle af hans kompositioner for guitar og klaver, finder man også på nodehylden på biblioteket.

Thomas Ousager født 1971. Thomas er uddannet på Centeret for Rytmisk Musik og bevægelse, ved det Jyske Musikkonservatorium. Han har bla. studeret Percussion på rejse i Cuba hos Luis Abreu Chantre (Los Papines, Cuba) Thomas store passion for percussion har også bragt ham til lande som, Brasilien og Afrika. Senest har Thomas i 2019 modtaget en Danish Music Awards i kategorien ”Bedste Børnejazz” for sin koncert Trommerum Express. Thomas spiller med Weather Report Project (Tribute), Trommerum Express, Trionovo og er ofte gæst hos Aarhus Jazz Orchestra.

Ager Agerskov Buur født 1988. Asger er uddannet på klassisk konservatoriet i Århus, som cellist i solist klasse. Han har spillet med Århus, Sønderjyllands og Odens symfoniorkester og Randers kammerorkester. Han har komponeret musik til Scandinavian Guitar Duo, Aros Guitar Duo og Stryger Ensemblet Hermes. I denne konstellation viser han sig som en meget innovativ cellist.

Carsten Knudsen booker du på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular