Carsten Dichmann er politikommissær, taktisk indsatsleder og efterforskningsleder med 18 års erfaring som politileder. Derudover er han uddannet brandmand i Beredskabsstyrelsen samt befalingsmand i Hæren, hvorfor han efterhånden har oparbejdet mange års erfaring med praktisk og direkte ledelse af medarbejdere.
Carsten Dichmann startede tilbage i 1998 på Politiskolen på Amager. Herefter fulgte 4 års operativ tjeneste ved Frederiksberg og Københavns Politi med flere forskellige ophold i Beredskabsafdelingen og Civilpatruljen. Uorden i nattelivet, narkomiljøet på Vesterbro, aktioner på Christiania, demonstrationer på Nørrebro og UEFA Cup-finalen 2000 mellem Arsenal – Galatasaray er blot nogle af de oplevelser Carsten gennemlevede under sin grunduddannelse til politibetjent i København.
Fra 2003 til 2008 fortsatte Carsten Dichmann sin karriere som politiassistent hos Odense Politi med ophold i Ordenspolitiet, Lokalpolitiet i Vollsmose og Kriminalpolitiet. Specielt i denne periode oplevede Carsten mange voldsomme hændelser på gaden, hvor drabsforsøg, vold, trusler og chikane blev en stor del af hverdagen både i tjenesten og uden for arbejdstiden.
Fra 2009 til 2015 gjorde Carsten tjeneste i Beredskabet som taktisk indsatsleder, hvor primære arbejdsopgaver var taktisk ledelse og koordinering på gernings- og uheldssteder i forbindelse med drab, drabsforsøg, røverier, overfald, større færdselsuheld og voldsomme hændelser.
Siden 2016 har Carsten Dichmann fungeret som efterforskningsleder både i Personfarlig og Økonomisk Kriminalitet. Carsten har således oparbejdet solide kompetencer for virksomhedsledelse under efterforskning af flere forskellige drab og drabsforsøg, økonomisk kriminalitet samt uvarslede hændelser og katastrofer – f.eks. Storebæltsulykken tilbage i 2019.
I dag arbejder Carsten Dichmann fortsat som efterforskningsleder, men han har en stor drøm om, ud i fremtiden, at slutte sin politikarriere i Hundeafdelingen.
Foredrag af Carsten Dichmann:
Praktisk ledelse i politiet.
Hvis du søger en traditionel foredragsholder der læner sig op ad højtragende og komplekse ledelsesteorier skal du næppe vælge Carsten Dichmann som din næste foredragsholder. Carstens foredrag er meget levende og tager udgangspunkt i egne praktiske ledelsesmæssige erfaringer som indsats- og efterforskningsleder i politiet.
Under foredraget møder man den moderne personaleleder der søger at lede sine medarbejdere ved at invitere og lægge op til en ligeværdig og uformel omgangstone med sine medarbejdere. En dygtig leder evner og tør at afgive ansvar for arbejdsopgaver samt udvise tillid til sine medarbejdere, hvilket skaber øget trivsel og motivation på enhver arbejdsplads.
Udfordringer såsom manglende konflikthåndtering, unødige forandringer, præstationsangst, høje følelsesmæssige krav og lederstress er der også mulighed for at få bragt i spil under foredraget.
Foredraget har til formål at skabe værdi hos modtageren, hvad enten man er leder eller medarbejder ved at afdække og synliggøre konkrete perspektiver for virksomhedsledelse, der kan omsættes direkte hos de fleste virksomheder og organisationer.
Endelig giver foredraget tilhørerne et unikt og meget virkelighedsnært indblik i en aktiv polititjenestemands arbejdsliv, hvor der naturligvis bliver taget udgangspunkt i 28 års oplevelser på gaden. Forvent derfor en beretning fra en polititjenestemand der stort set hele sin politikarriere har befundet sig helt ude i den spidse ende.
Forud for foredraget foretager Carsten Dichmann altid en forventningsafstemning, således at foredraget tilpasses knivskarpt for at opfylde dine forventninger for et spændende og værdiskabende foredrag.
Foredrag med Carsten Dichmann booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

