Bodil Odde er forfatter, coach, mindfulnessinstruktør og underviser.
Foredrag af Bodil Odde:
Lyden af stille ro
Livskvalitet, frihed, autenticitet, personlig udvikling og støjen i samfundet.
”At kende sig selv er begyndelsen på al visdom” Aristoteles.
Hvordan finder vi roen til at møde os selv i et pulserende og højrystet samfund? Det handler Bodil Oddes roman ”Lyden af stille ro” om, og det er kernen i foredraget.
Vi er nået derhen, hvor støj ofte overdøver vores værdier. Vi følger med og glemmer, hvad og hvem vi er.
Med foredraget går tilhørende reflekteret videre – stopper måske op og ser, hvor unikke de hver især er samt får øje på eget ansvar i eget liv og dermed i et samfund.
Bodil Odde:
Andre menneskers velbefindende står mit hjerte nært. Jeg har i over 30 år arbejdet med mennesker i næsten alle aldre. Børn, unge og voksne. Jeg ser potentialet i mennesket og nyder, når et menneske selv opdager sit potentiale og får muligheden for at handle på det. Jeg har i mit virke arbejdet med netop at få mennesker til at gro. Jeg har undervist i mange år og siden 2008 arbejdet som coach. Sideløbende med mit arbejde er min undren for, hvad samfundets tempo og effektivisering gør ved os mennesker og vores værdier, vokset. Dette samt mit arbejde med den voksne kvindegruppe fik mig i 2018 til at lave min egen blog . Her kan man hver uge finde nye indlæg til inspiration og reflektion. Som foredragsholder er det emner som livskvalitet og personlig udvikling, der har haft min interesse. Endelig er min drøm om at få udgivet en roman blevet til virkelighed. Min roman ”Lyden af stille ro” er nu udkommet.
Foredrag med Bodil Odde booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.