Aske Ebbesen er historiefortæller, skuespiller og foredragsholder
Foredrag af Aske Ebbesen:
Foredrag 1: Den gode historie
Jeg er historiefortæller, men jeg skriver ikke. Alle historier bliver udviklet ud fra mine egne erfaringer, oplevelser, og observationer af en verden som er i konstant forandring. Fabulerende fortællinger der både rører, rammer og rusker op i vores forestillinger om hvordan tingene egentlig er. Men hvordan skaber man en historie som både er personlig og samtidig kan skabe eftertanke? Hvordan bygger man den gode historie op? Den som får folk til grine, krumme tæer eller måske endda fælde en tåre? Hvordan skaber man interaktionen med publikum og hvad er det den levende fortælling kan?
Alt det kommer jeg ind på i mit foredrag som også byder på hvilke teknikker og metoder man kan bruge til at skabe den gode historie. For det at kunne fortælle den gode historie er essentielt i en verden hvor det gælder om at brænde igennem fra første sekund.
Varighed: 1 time – eller 2-3 hvis i ønsker øvelser tilknyttet.
Foredrag 2: En Køn Historie
Et foredrag om hvordan det kan opleves at være i fertilitetsbehandling. Nu har jeg længe ikke vidst om jeg ville have børn… Og nu hvor jeg måske ikke kan få dem, vil jeg virkelig gerne have dem!
Formålet er at give en ærlig beretning om alle siderne af det at være i behandling for barnløshed. Både det sårbare, og apatiske, men også det komiske og dagligdags. Da jeg selv var i fertilitetsbehandling havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig hvad det indebar!
Så derfor er dette foredrag lavet, så andre kan få en indsigt i processen, og dermed en større forståelse for hvordan en sådan behandling griber ind i livet.
Varighed: 1 time + 20 minutter til spørgsmål
CV:
Aske Ebbesen 13.09.82
Fortæller til over 100 forskellige arrangementer årligt – Egne historier.
Skuespilhuset, Højskoler, Kronborg Slot mm.
- Stifter, og kunstnerisk leder af Teatret Sporenstregs
- Medlem af Vigga og Brohovederne. Historiefortælling på Sorte Hest
- Medlem af Besttellers
- Modtager af WORDS Talentprisen 2016
- Har mere end 20 timers historier på repertoiret – de findes ikke nedskrevet, alle er fortalt frem!
Jeg fortæller moderne historier.
Min historiefortælling inspireres af nutidsmenneskets problemer og dagligdagens drama. Der omsættes til skarpt skårne historier, som leveres med et stærkt scenisk nærvær, og samspil med publikum. Om det er Coming of age historier, improviserede vildskaber, eller novellelignende
skæbnehistorier, er humoren altid med. Kan tilpasses til alle aldersgrupper!
Vi havde historiefortæller Aske Ebbesen på besøg, og jeg vil meget gerne anbefale ham til andre højskoler. Han fortæller på den mest levende måde, og en fyldt foredragssal var fuldstændig optagede af hans både sjove og rørende historier. Han er VIRKELIG dygtig.
Højskolebladet
Foredrag med Aske Ebbesen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.