Annette Lassen

Annette Lassen

Annette Lassen er lektor på Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet og har tidligere været ansat på Islands Universitet. Hun har skrevet bøgerne: Øjet og blindheden i norrøn litteratur og mytologi (2003), Odin på kristent pergament (2011) og Islændingesagaernes verden (2017). Hun har redigeret og medoversat de første samlede oversættelser af islændingesagaer og oldtidssagaer, der er udkommet på dansk: Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter 1-5 (2014); Oldtidssagaerne 1-8 (2016-2019). Hun har modtaget flere priser for sin forskning og sine udgivelser: Jón Sigurðsson-prisen, pris fra Dag Strömbäcks belöningsfond og Einar Hansens forskningspris.

Foredrag af Annette Lassen:

Foredrag 1: Islændingesagaerne
Islands sagalitteratur er på en og samme tid nordisk kulturarv og verdenslitteratur. Islændingesagaerne er stærke fortællinger om livet blandt frie islandske bønder i den sene vikingetid. Der er tragiske fortællinger om ærekære mennesker, stolte kvinder og stærke mænd, kærlighed og slægtsfejder, her er fortællinger om bønder, der bekriger hinanden, beretninger om skæbnetunge ekspeditioner til ukendte verdensdele, troldehistorier, tempofyldte beretninger om islandske opfindere, og meget, meget mere. Foredraget giver et indblik i islændingesagaernes univers, fra deres indhold, forfattere og til deres overlevering på tørret, strukket kalveskind – i middelalderens pergamenthåndskrifter.

Foredrag 2: Oldtidssagaerne
Oldtidssagaerne er uforglemmelige beretninger om danske og nordiske sagnkonger og sagnhelte som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand. I disse sagaer skrev islændingene hele Nordens gamle historie. Helt tilbage til Saxos Danmarkshistorie (ca. 1200) har oldtidssagaerne spillet en umistelig rolle for dansk og nordisk historieskrivning. Her møder vi skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og (sexgale) dværge. Personerne tager onde midler i brug for at nå deres mål, grusomme mødre bruger magi og slår deres egne børn ihjel. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. Foredraget giver et indblik i oldtidssagaernes verden, fra deres indhold, forfattere og til deres overlevering på tørret, strukket kalveskind – i middelalderens pergamenthåndskrifter.

Foredrag 3: Oldtidssagaerne og Game of Thrones
Oldtidssagaerne var længe anset som en slags middelalderens kiosklitteratur og har derfor i senere tider levet en skyggetilværelse i forhold til islændingesagaerne, selvom de i middelalderen ansås som litteratur værdig for konger og bisper. I oldtidssagaerne møder vi skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, magikyndige dværge, drager og dysfunktionelle ledere i Lejre. Det er derfor ikke uden grund, at Tolkien og forfatterne til TV-serierne Game of Thrones (George R.R. Martin) og Vikings (Michael Hirst) har øst flittigt af oldtidssagaerne til deres værker og underholdning. Foredraget giver på den ene side et indblik i oldtidssagaernes verden, og de elementer og optrin i Game of Thrones, der stammer fra eller har paralleller i sagaerne.

Foredrag 4: Sagakvinder
Sagaer og eddadigtning berømmes med god grund for deres stærke kvindeskikkelser. Islændingesagaerne indeholder mangfoldige kvindeportrætter: her møder Egils kloge datter Torgerd, der giver sin far livsmodet tilbage, Gudrun, der får sin ægtemand og sine brødre til at slå sin elskede ihjel, Erik den Rødes uhyggelige datter Frejdis, der egenhændigt nedslagter nabofolkene i Vinland, men også Ød, der er en tro støtte for sin ægtemand Gisle indtil døden. I oldtidssagaerne møder vi kongedøtre, der pure nægter at påtage sig deres kønsrolle, de klæder sig i mandetøj og regerer over land som møkonger, de styrer både skibe og vikinger, før de endelig bliver gift. I Eddaer og sagaer fortælles der videre om valkyrier, der for Odin vælger de faldne i kamp, vølver, der turnerer rundt og forudser folks skæbne og endelig frivole, men hjælpsomme troldepiger i alt for korte kjoler.

Foredrag 5: Odin og den hedenske verden
Den vigtigste gud i sagaer og eddaer er Odin, den øverste gud i den nordiske gudeskare. Han har ry for at være en særligt kompleks gud, og fortællingerne om ham er da også både mange og indbyrdes modstridende. I Snorris håndbog for skjalde er Odin primært en skjaldegud, i Heimskringla, de norske kongers historie, skildres han som en høvding, en indvandrer fra et område ved Sortehavet, i Saxos Danmarkshistorie fremstår han som danernes særlige skytsgud, og i eddadigtet Den Højes tale er han en hedensk rådgiver, der ikke følger sine egne råd – osv. På Island dukker Odin aldrig op, men i Norge og Sverige møder man ham derimod hyppigt. Forklaringen på de modstridende beretninger om Odin skal søges i middelalderens mangfoldige og fascinerende litteratur.

Foredrag af Annette Lassen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen