Anne Skov-Hansen

Anne Skov-Hansen

Anne Skov-Hansen er uddannet sygeplejerske og har læst cand.pæd.psyk. Hun har arbejdet med mennesker i over 20 år, først som sygeplejerske i det offentlige og senere som konsulent i det private erhvervsliv. Udover at holde foredrag og have klienter arbejder Anne som yogainstruktør og underviser i både meditation og mindfulness.

Foredrag af Anne Skov-Hansen:

Når nok er nok – Brug kroppen som dit kompas i livet
Foredrag med Anne Skov-Hansen tager udgangspunkt i hendes bog Når nok er nok – Brug kroppen som dit kompas i livet. Anne, møder dig i øjenhøjde og med en gnist i øjet, når hun med sin egen historie fortæller om et liv i et højt tempo. Det var først da Anne efter 26 indlæggelser i foråret 2016, blev tvunget til at standse op og lytte til sig selv, at hendes liv tog en uventet drejning. Hun opdagede, hvilken betydning det havde for hendes glæde, trivsel og energi i hverdagen, at hun begyndte at forholde sig autentisk og ærligt til sig selv.

I foredraget vil du få et indblik i, hvordan din krop påvirkes af dine tanker og følelser samt hvad det er for nogle signaler kroppen sender til dig, når den ønsker, at du skal standse op og skabe balance i dit liv. Kroppen indeholder 100 billioner af celler og er på én gang både magisk og kompleks. Den er afhængig af, at du forstår og lytter til den. Du vil blive introduceret til de redskaber Anne tog i brug for at få nærvær ind i hendes liv på et niveau der gav adgang til en tillid til, at alt kan ske, når hjerne og krop er i balance.

Foredrag med Anne Skov-Hansen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen