Anna Mejlhede

Anna Mejlhede (f. 1968) er teolog, forfatter, brevkasseredaktør i Ugebladet SØNDAG og tidligere sognepræst - senest i Holmens kirke,…

Læs mere
Book Anna

Anna Mejlhede (f. 1968) er teolog, forfatter, brevkasseredaktør i Ugebladet SØNDAG og tidligere sognepræst – senest i Holmens kirke, København, hvor hun var tilknyttet Søværnet som orlogspræst. Hun har blandt andet skrevet ”Livet er et mirakel” (i samarbejde med astrofysiker Anja C. Andersen) og ”Hjertesorg – en fortælling om at være til,” og debuterede som romanforfatter med Håbets ø i 2022. I sensommeren 2023 udkom romanen ”Det gode imellem os.”

Foredrag af Anna Mejlhede:

Foredrag med udgangspunkt i ”Håbets ø”

Om bogen:
På bagtæppet af en dyb sorg flytter 46-årige Ifigenia fra sit vante liv på Nørrebro til øen Læsø i det nordlige Kattegat. Hendes arbejdsplads, en større danske avis, har sendt hende på orlov, fordi hun længe ikke har været i stand til at passe sit job. Det er som om ordene glider fra hende og det eneste, hun er i stand til at producere, er nekrologer. Hendes mands død, året før, har sat tiden i stå, og hvordan får man den så til at gå videre? Ifi lejer et hus på den østlige side af øen og med sig under armen, har hun sin mand, Einars, urne. Helst vil hun bare have lov til at være i fred, men kan man blive usynlig på en ø? Som dagene går, kryber øen, dens mennesker og storslåede natur ind på livet af hende, og da den sky kvinde, Julie, en kuldslået forårsdag hiver Ifigenia op af Jegensbugtens vand, bliver det begyndelsen på et særegent venskab mellem de to kvinder.

”Håbets ø” er en fortælling om at overgive sig til livet. Om hvad savn, kærlighed – og uventede venskaber gør ved et menneske.

Foredrag med udgangspunkt i ”Det gode imellem os”

Om bogen:
34-årige Hannah er børneunderholder på Oslobåden, og livet har fundet sin særegne rytme, 14 dage ude og 14 dage hjemme, hvor hun bor sammen med sin dominerende mor i det faldefærdige barndomshjem på Vestsjælland. Da moderen dør, overtager Hannah huset med intentionen om at sætte det i stand og finde sig et sted at stå i livet, hvor fremtiden kan brede sin vinger ud. Drømmene om alt det Hannah gerne vil have til at ske, fylder hun i murværkets sprækker og tætner gulvene med sine længsler. Tvillingesøsteren har hun ingen kontakt med længere, og veninderne har travlt med deres egne liv, karrierer og familie, men hvad har hun selv? En nat brænder huset ned, og Hannah reddes ud af den smukke, men også lidt utilnærmelige frømand, Melange, som bor på den anden side af markerne. I mødet med ham øjner Hannah en chance for kærlighed og for at høre sammen med et menneske, der kan frelse hende fra en tilværelse, der står i stampe.

”Det gode imellem os” er en fortælling om umulig og ukuelig kærlighed og om kampen for at få sit liv til at åbne sig.

Ved brug af pressefotos skal fotograf Les Kaner nævnes.

Foredrag med Anna Mejlhede booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular