Anja Louise Rasmussen

Anja Louise Rasmussen

Anja Louise Rasmussen (f. 1971) er aktuel med biografien “Frem i lyset - om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen”.…

Læs mere
Book Anja

Anja Louise Rasmussen (f. 1971) er aktuel med biografien “Frem i lyset – om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen”. Hun er cand.scient.pol., exam. art. i nordisk sprog og litteratur, diplomjournalist, arbejder som konsulent og er desuden forfatter til “Gadedrengen – historien om Kim Larsen” for børn og unge (Special-Pædagogisk Forlag 2015).

Anja Louise Rasmussen tilbyder foredraget: Viggo Johansen – kvindernes mand i en mands verden.

Han malede Danmarks mest ikoniske julebillede og var en af skagensmalerne, men også meget mere end det. Viggo Johansen blev en af de første mænd i 1800-tallet, der tog kvindelige kunstnere alvorligt. I 1888 sagde han ja til at undervise på Kunstakademiets nyoprettede Kvindeskole på opfordring fra kvinderne selv. Her blev han mentor og støtte for en hel generation af kvindelige malere, blandt andre Christine Swane.

I foredraget, der bygger på bogen “Frem i lyset” fortæller Anja Louise Rasmussen om Viggo Johansens rolle som kvindernes mand i en mands verden – en tid, hvor kunsten var domineret af mænd, men hvor Johansen insisterede på at få de talentfulde kvindelige malere frem i lyset. Gennem hidtil upubliceret kildemateriale, breve og billeder tegner hun et levende og nuanceret portræt af både mennesket, ægtemanden og kunstneren bag det ikoniske julebillede “Glade Jul”. Viggo Johansen selv var præget af stærke kvinder som hans søster, forfatteren Helga Johansen, hans kone, Martha Johansen og hendes kusine, maleren Anna Ancher. Foredraget formidler både kunsten og samtiden nærværende og levende.

Foredrag med Anja Louise Rasmussen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular