Alfred Sköld er cand.mag. i filosofi, psykolog og lektor i almenpsykologi ved Aalborg Universitet. Hans forskning fokuserer på mødet mellem eksistentielle vilkår og vores samtid. Skölds ph.d.-afhandling omhandlede sorgen – hvad det vil sige at sørge, og hvad sorgen kan lære os om det at være menneske. I hans nuværende forskningsprojekt undersøger han de følelsesmæssige konsekvenser af klimakrisen. Alfred Sköld har været redaktør på en række antologier, som ligger til grund for hans foredrag: Kampen om lykken (2020), redigeret sammen med Svend Brinkmann, Kærlighedens kartotek (2023) og Håb – en antologi (udkommer 2025), redigeret sammen med Kresten Lundsgaard-Leth.
I sine foredrag går Sköld i dybden med det, der virkelig betyder noget: sorgen, kærligheden, lykken og håbet. Foredragene er drevet af en genuin undren over, hvem vi er, og hvad det vil sige at leve et godt liv. Med udgangspunkt i filosofi, idéhistorie og psykologi tager han publikum med på en rejse, som er både almenmenneskelig og personligt vedkommende.
Alfred Sköld blev kåret til Årets underviser på psykologiuddannelsen ved Aalborg Universitet i 2023 og har en evne til at formidle komplekst materiale på en engagerende og letforståelig måde.
Foredragene er generelt formulerede og tilpasses altid det aktuelle publikum.
Foredrag af Alfred Sköld:
Foredrag 1: Om sorgen
Når vores elskede dør, bliver vi ofte ramt af en sønderknusende sorg. Sorgen er en reaktion på et tab, og dermed også på det, vi har haft. Sorgen er kærlighedens dystre bagside – den pris, vi betaler for at leve vores liv i tætte relationer til andre. Dette foredrag tager udgangspunkt i sorgen med henblik på bedre at forstå, hvad det betyder at være væsener, der er prisgivet og sammenfiltret med andre fra fødsel til død. Sorgen ses som et prisme, der stiller skarpt på meget af det, der virkelig betyder noget, men også som et udgangspunkt for en række radikale spørgsmål: Hvad er meningen med det hele, hvis dem, vi elsker, pludselig bare dør? Hvordan håndterer man det, at nogen, man var tæt på og levede sit liv sammen med, ikke længere er her? Hvordan sørger man egentlig? Findes der normale eller hensigtsmæssige måder at sørge på, eller er hver sorg helt igennem unik og usammenlignelig?
Foredraget tager udgangspunkt I ph.d.-afhandlingen, Relationality and Finitude – A Social Ontology of Grief (2021).
Foredrag 2: Om døden
Siden de tidligste arkæologiske udgravninger har vi fundet spor af ritualer, der har omgærdet vores medmenneskers død. De døde begraver ikke deres døde, men det gør de levende. Det er de levendes opgave og pligt at sørge for, at de døde bliver taget afsked med, æret og mindet. Døden spiller, med andre ord, en helt central rolle i vores liv og samfund. Dette foredrag undersøger, hvad det indebærer at leve med døden som følgesvend i livet. Hvor mennesket har det til fælles med alt andet levende, at det på et tidspunkt skal dø, står det alene med visheden om, at dette er tilfældet. Vi ved, at vi skal dø – men hvad er det egentlig, vi ved? Døden, som på den ene side ikke er andet end afslutningen på livet, er samtidig et stort mysterium. Findes der bedre eller mere sande måder at leve med døden på? Kan man blive ven med døden? Hvordan forbereder man sig på sin egen død og bistår andre i deres sidste tid i livet?
Foredraget tager udgangspunkt ph.d.-afhandlingen Relationality and Finitude – A Social Ontology of Grief (2021) samt en række publicerede artikler om dødsbevidsthed.
Foredrag 3: Om kærligheden
Mennesket er det elskende dyr. Kærligheden og alle dens afskygninger er, kort sagt, det eneste, der virkelig betyder noget. Kærligheden er overalt til alle tider – den ligger til grund for livets største glæder og dybeste sorger. Dette foredrag undersøger kærligheden i et idéhistorisk og eksistentielt perspektiv. Fra antikkens Eros og Filia, over kristendommens kærlighedsbudskab, den høviske og romantiske kærlighed, og frem til vores dages post-romantiske samfund. En gennemgående tanke vil være, at kærligheden og den måde, vi elsker på, er et historisk fænomen, og at en genealogisk undersøgelse kan lære os meget om samtidens kærlighedskriser. Hvad betyder det egentlig at elske? Findes der én eller flere slags kærlighed? Kan man lære at elske?
Foredraget tager udgangspunkt i antologien Kærlighedens kartotek (2023).
Foredrag 4: Om lykken
Alle mennesker vil kunne erindre mindst ét lykkeligt øjeblik. De fleste vil ligeledes være tilbøjelige til at betragte dette som noget godt. Det er umuligt at være imod lykken, og sådan har det altid været. Om det i dag ofte forbindes med noget individuelt, er tanken om og stræben efter lykken dog stadig intimt forbundet med kulturelle aspekter og politiske visioner for det gode samfund. Dette foredrag undersøger, om vi kan sige noget alment om, hvad et lykkeligt liv består i, og dermed hvad lykken er for en størrelse. Kan man blive lykkelig af egen fri vilje, eller er vi prisgivet en lunefuld skæbne? Hvad er overhovedet det lykkelige liv? Hvilken rolle spiller andre mennesker for vores lykke? Findes der mere eller mindre lykkelige tider?
Foredraget tager udgangspunkt i antologien Kampen om lykken (2020), redigeret sammen med Svend Brinkmann.
Foredrag 5: Om håbet
Håbet kan placeres mellem nødvendighed og mulighed – mellem det, der er, og det, der kunne være. Det kan ses som et udtryk for, at vi ikke lever i den bedste af alle verdener, og at meget, til enhver tid, kunne være anderledes. Håbet er også et svar på, at vores skæbne på mange måder ligger uden for vores kontrol. I dette foredrag undersøger jeg, hvad det betyder at håbe, hvordan håb relaterer sig til ønsker, begær og optimisme. Hvad vil det egentlig sige at håbe? Hvordan bevarer man håbet, når livet, igen og igen, vender sig mod en? Bør vi være håbefulde, eller findes der situationer, hvor vi bør opgive håbet? Er håb noget, man kan kultivere og tage ansvar for, eller er vi prisgivet fødested, opvækst og livets tilfældigheder?
Foredraget tager udgangspunkt i Håb – en antologi, som udkommer i maj 2025, redigeret sammen med Kresten Lundsgaard-Leth.
Foredrag 6: Klimakrisens følelser
Klimakrisen er ikke kun en naturkatastrofe, men påvirker også vores mentale landskaber på afgørende måder. I dette foredrag undersøger vi, hvordan angst, vrede, sorg, skam, håb og omsorg har fået ny form og betydning gennem den globale opvarmning og de konsekvenser, denne har. Vores psykiske og emotionelle liv er, til enhver tid, forbundet med verden omkring os, og i dag er dette en verden, hvor klimakrisens konsekvenser i højere og højere grad præger liv og samfund. I foredraget undersøger vi, hvordan det er at leve og overleve i en krisetid med fokus på relationen mellem klima, følelser og handling. Hvordan kan vi forstå klimakrisens mentale konsekvenser? Er disse følelser hæmmende, eller kan de bruges aktivt i bestræbelsen på en bæredygtig omstilling?
Foredraget tager udgangspunkt i forskningsprojektet “Emotions of Climate Activism”.
Foredrag med Alfred Sköld booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
