Adam Jon Kronegh

Adam Jon Kronegh

Adam Jon Kronegh fortæller om arbejdet med at finde brikkerne i Rigsarkivets store puslespil. Hør om forsvundne arvinger og historier fra Rigsarkivets gemmer.

Læs mere
Book Adam

Adam Jon Kronegh er aktuel med bogen “Med Adam i arkivet” skrevet sammen med Michael Dupont.

Om bogen:

Med Adam i arkivet. Kom i gang med slægtsforskning

Adam Jon Kronegh fra Forsvundne Arvinger tager dig med i arkivet. Alle mennesker har familie og slægt, og mange af os har en helt grundlæggende interesse i at lære os selv bedre at kende: Hvem er jeg, hvorfor er jeg til, hvor kommer mine rødder fra, hvorfor har jeg brune øjne og ikke blå? Dine forfædre lever videre inde i dig, og gennem gamle arkivalier kan du få hjælp til at besvare mange spørgsmål og komme tættere på dig selv og dine forfædre. Slægtsforskning handler om identitet. Bogen er til dig, der synes, at familiehistorie er spændende og vil lære at slægtsforske, og til dig, der har slægtsforsket et stykke tid, men vil have alt det grundlæggende på plads.

I bogen tager Adam dig med i arkivet og fortæller dig om Rigsarkivets arkivalier og giver dig inspiration til, hvad kilderne kan bruges til i den virkelige verden. Og Michael vejleder dig i, hvordan du selv kan arbejde med dem og komme i gang med slægtsforskning. Der ligger rigtig mange scannede arkivalier på nettet som kirkebøger, folketællinger og skifter, så det er nemt at slægtsforske hjemmefra, også selvom du har en travlt hverdag og ikke har tid til at besøge de fysiske arkiver. Slægtsforskning er for alle – også for dig.

Book Adam Jon Kronegh til foredrag

Jeg fortæller om, hvordan arbejdet med at finde brikkerne i Rigsarkivets store puslespil udføres og hvilke historiske mysterier jeg har været med til at løse – og om at falde over de mest eventyrlige opdagelser ved rene tilfælde. Jeg er arkivar og har arbejdet med arkivundersøgelser i mange år og er tidligere tovholder for Rigsarkivets afdeling der arbejder med “dokumentationsundersøgelser”, f.eks. arvingsundersøgelser. Ved efterhånden meget om arvings- tinglysnings- folkeregister og specialundersøgelser men vil altid gerne lære mere!

Arbejder for Rigsarkivets “Forskerservice” som udfører arkivundersøgelser indenfor naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskningsområder, især med fokus på guldgruben fra de mere end 4500 databaser fra myndigheder og forskning.

Rigsarkivet gemmer på sande historier – store som små – om alle danskere fra især de sidste 200 år. Kunsten er, at lede efter dem de rigtige steder.

Læs mere om de forskellige foredrag som Adam Jon Kronegh afholder herunder. Benyt dig af vores kontaktformular og send os din booking forespørgsel.

Arkivar Adam Jon Kronegh afholder følgende foredrag

Foredrag 1: Forsvundne Arvinger
Fra de støvede, velkendte gange i Rigsarkivet til pludselig at blive hvirvlet ind i en stor TVproduktion. Historier om helt almindelige og absolut usædvanlige mennesker og om deres skæbner – små og store stykker danmarkshistorie.

Foredrag 2: Ubåde og vestindiske skandaler: historier fra Rigsarkivets gemmer
Noget af det bedste ved at arbejde ved Rigsarkivet, er at “falde” over arkivalier som pludselig åbner for de mest utrolige historier. F.eks. historien om danskeren Johan Frederik Carlsen, som omkom under den amerikanske borgerkrig i verdens første undervandsbåd: en utrolig historie om udlængsel og (dum)dristighed. Eller da jeg blev kontaktet af en tidligere senator på de Vestindiske Øer, som havde hørt om en anonym dansk embedsmands ulykkelige skæbne i 1899, efter en romantisk, men syndig og “naturstridig” affære…

Foredrag 3: Undersøgelser (mest for advokater, ejendomsmæglere og forskere)
Arvingsundersøgelser: Hvordan udføres de, hvad er vigtigt at vide på forhånd og hvordan komme man bedst fra start så man til sidst kan samle de løse ender?
Tinglysningsundersøgelser: Hvordan finder man de gamle servitutter og hvad kan man lære om ejendommens udvikling?
Forskerservice: Rigsarkivet har fantastisk data som ikke har været indtænkt i forskningsprojekter. Måske har Rigsarkivet data til dit forskningsprojekt..har du undersøgt det?

Foredrag med Adam Jon Kronegh booker du hos ARTE Booking på telefon 38 48 14 00 eller på mail booking@artebooking.dk.

Ved brug af foto skal fotograf Sigurd Høyen nævnes.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular