Peder Frederik Jensen

Peder Frederik Jensen er forfatter og udlært bådebygger. Er født i en familie af teologer og kunstnere og opvokset…

Læs mere
Book Peder

Peder Frederik Jensen er forfatter og udlært bådebygger. Er født i en familie af teologer og kunstnere og opvokset på Grundtvigs Højskole. Efter endt læretid i Kalundborg gik han på Forfatterskolen. Har siden sin debut i 2007 udgivet en række bøger, skrevet dramatik og lavet dokumentarisk arbejde i ind- og udland – primært i Centralafrika. Har modtaget 3. årigt stipendium fra Statens Kunstfond, Otto Gelstedprisen fra Det Danske Akademi, Timbuktuprisen, Albert Dams Mindelegat og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Sidder i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for litteratur. Er oversat til en række sprog.

Seneste udgivelse: Pigen og verden

Om bogen:

Pigen og verdenHvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? spørger hittebarnet Hæminglæva. Hun er tolv år gammel og står på tærsklen til et voksenliv, da der bliver fundet et lig tæt på hendes hjem ved det nyanlagte dige ved Rødby Fjord.

Fundet af den døde sætter gang i en lavine hos det sære barn, der husker seksuelle overgreb og svigt i de første barneår, men som får at vide, at det er noget, hun finder på, når hun nævner det for de voksne. Hun må kæmpe for sig selv i sin bevægelse mod selvstændighed. Kæmpe for den kærlighed, der er så vigtig for ethvert menneskes overlevelse.

Året er 1882. Fjorden skal tørlægges, baglandet drænes, så fremtiden kan blive lys og fuld af sukker. Den stærke, selvstændige købmandskone Lise Mikkelsen vil bygge højskole og er optaget af fællesskabet, mens gårdejerne omkring hende hellere ser deres jordbesiddelser vokse for egen vindings skyld. For begge parter gør det sig gældende at afdøde gerne må stedes til hvile, uden at der dvæles ved, at det drejer sig om et mord.

Pigen og verden er en selvstændig fortsættelse af den anmelderroste Rans vilje, der følger menneskerne og de landskaber, de lever i, i årene efter den store stormflod, der ramte Syddanmark i 1872.

Foredrag af Peder Frederik Jensen:

Foredrag 1. Forfatterbesøg hvor forfatteren taler om med udgangspunkt i sine bøger.
Foredraget knytter håndværk, natur og myte, sociale forhold og det at skrive sammen.

Foredrag 2. Rejseforedrag. Om forfatterens rejser i Central- og Vestafrika.
Forfatteren har rejst i Marokko, Vestafrika, Mauretanien, Senegal og Mali og er gennem de seneste ti år vendt tilbage til Camerouns skove, hvor han har beskæftiger sig med oprindelige folks vilkår.

Foredrag med Peder Frederik Jensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular