Frode Z. Olsen er tidligere kriminalinspektør med stor erfaring fra ind- og udland i efterforskning af alle typer alvorlige forbrydelser, inklusive krigsforbrydelser: souschef i den danske Interpol-afdeling, efterforskningschef på Frederiksberg og i Statsadvokaturen for Særlig International Kriminalitet, årelange udsendelser som rådgiver, efterforsker og politiforbindelsesofficer i Østeuropa-Balkan, Bagdad og Kina (2008-2013) og ved den Internationale Straffedomstol for Krigsforbrydelser i Haag.
Frode Z. Olsen har også skrevet fem romaner og to historiske bøger, som hver for sig beskriver opture og blindgyder i opklaring af forbrydelser og politisamarbejde, samt et historisk værk om 9 modige danske mænds indsats i britisk tjeneste i Hongkong under 2. verdenskrig, også udkommet på engelsk.
Fotokredit: Mik Eskestad
Foredrag af Frode Z. Olsen:
Foredrag 1: INTERPOL og internationalt politisamarbejde gennem 100 år

Foredrag 2: Ellen Jensen-Saltø, Danmarks første kvindelige kriminalbetjent
Gennembruddet kom 15. januar 1920, da Ellen Saltø fik papir på, at hun var ansat som kriminalbetjent. Siden 1914 havde hun arbejdet i politiet som civil fingeraftryksekspert. Fra 1919 havde hendes nærmeste chef flere gange bedt hende forsøge at afhøre børn og unge piger og ofre for en sædelighedsforbrydelse, som mandlige opdagere ikke havde haft held til at fortælle om i tilstrækkelige detaljer. Ellens resultater var så klare, at chefen for Københavns Opdagelsespoliti besluttede at ansatte hende som regulær kriminalbetjent – landets første. Det blev begyndelsen på et langt og krævende arbejdsliv, hvor Ellen Saltø var med til at efterforske og opklare utallige sædelighedsforbrydelser og drab, især på børn, blandt dem Dagmar Overby-sagen og Mordet ved Damhussøen. 38 år var Ellen Saltø ansat i kriminalpolitiet og på tilkald alle ugens dage. Året rundt, på alle tidspunkter af døgnet og i alt slags vejr cyklede hun afsted til københavnske politistationer, hvor et barn eller ung pige sad og ventede. Hvem var Ellen Saltø, hvad fik hende til at søge ind i politiet, og hvordan blev hun modtaget af sine mandlige kolleger og chefer?
Foredraget er baseret på foredragsholderens bog om pioneren Ellen Saltø og hendes tid – en periode med store samfundsomvæltninger og to verdenskrige. Bogen ventes udgivet omkring årsskiftet 2025-2026.
Foredrag 3: Ikke en jordisk chance, frivillige danskere i forsvar af Hongkong

På basis af breve, interview, dagbøger har Frode Z. Olsen skrevet bogen ”Ikke en jordisk chance”, 1916, hvor vi kommer tæt de frivillige, deres familier, liv og skæbne.
Foredrag af Frode Z. Olsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

