Jesper Vestergaard Larsen er forfatter til bøgerne ‘Under overfladen’ og ‘Korsørmanden’. Vært på Tv-programmerne ‘Søgelys’ (Viaplay) og ‘Nogen ved noget’ (HBO) Vært på podcasten ‘Sagen Genåbnet’ Tidligere kriminalreporter på B.T.
Fotokredit: Thomas Olsen
Kriminalreporter
Foredrag: Tæt på Korsørsagen og ubådssagen
Følg med ud i de mørke afkroge af nyere dansk retshistorie, når journalist og forfatter Jesper Vestergaard Larsen fortæller om sit arbejde med at undersøge nogle af tidens største kriminalsager.
Jesper Vestergaard Larsen er tidligere journalist på B.T. og står bag flere podcast og tv-programmer. Han er forfatter til bøger om ægte kriminalsager, senest bogen ‘Korsørmanden’.
Han har gravet dybt i flere af tidens mest omdiskuterede sager, herunder Korsørsagen og Ubådssagen. Som undersøgende kriminalreporter har han afdækket huller i politiets arbejde, sat myndighedernes formåen under lup og brugt utraditionelle metoder i jagten på svar.
I sit foredrag fortæller han om nogle af de rystende sager, han har undersøgt, og hvad der sker, når journalistik bliver til efterforskning. Han kommer ind på de vanskelige etiske spørgsmål, en kriminalreporter må forholde sig til, og om hensynet til ofre og pårørende.
Foredraget går tæt på gerningsmændene i ubådssagen og Korsørsagen og stiller skarpt på en række uopklarede sager, som politiet i disse år genåbner ved hjælp af nye dna-teknikker.
Udgivelser:

– En morder iblandt os
Stationsbyen Korsør bliver sat på den anden ende, da en 17-årig korpige forsvinder sporløst. Politiets efterforskning kører af sporet, og gerningsmanden slipper afsted med kidnapning, voldtægt og drab. Det uopklarede drab på Emilie Meng bliver den mest omdiskuterede kriminalsag i nyere tid og får massiv politisk bevågenhed. Først efter syv år, da en ny pige bliver kidnappet og voldtaget, bliver sagen endelig opklaret.
Gerningsmanden viser sig at være en yngre mand fra lokalområdet, der lever et dobbeltliv. Udadtil er han velfungerende med fast job, bil og eget hus. Han kommer fra en kernefamilie og har en fasttømret gruppe af venner. Ingen kender til hans mørke side, hvor han kører rundt om natten for at lede efter sit næste offer.

– Profil af en morder
Hele den umaskerede fortælling om en svigtet dreng, der blev hyldet for sine raketforsøg og endte som gerningsmand i Ubådssagen.
Peter Madsen er en berømthed i Danmark. Kendt for sine hjemmebyggede ubåde og raketopsendelser. Han modtager priser i ind- og udland, turnerer med foredrag og medvirker i tv-udsendelser. Han samler folk omkring sig i et ambitiøst projekt om at blive den første amatør, der rejser ud i rummet. Men under overfladen på den excentriske opfinder lurer en farlig personlighed. En personlighed, der lyver, manipulerer – og dræber.
Under Overfladen – Profil af en morder er en kritisk biografi om mennesket og morderen Peter Madsen. Bogen opruller hans foruroligende livshistorie, der begynder med en vanskelig opvækst på Vestsjælland. Den fortæller om livsfarlige eksperimenter, grænseløse udskejelser i mørke sexklubber og om hans udvikling fra kejtet outsider til hele Danmarks ‘Raketmadsen’.
Det er fortællingen om, hvordan det går galt for en mand, der i offentlighedens øjne har alt, men vælger at smide det hele væk for at begå et planlagt og perverteret drab.
Bogen trænger ind bag Peter Madsens romantiserede fortælling om sig selv og afslører et spind af løgne og bedrag.
Foredrag med Jesper Vestergaard Larsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

