Christina Hesselholdt (f. 1962) debuterede i 1991 med romanen Køkkenet, gravkammeret & landskabet og er forfatter til en lang række prosaudgivelser. I 2015 udkom Selskabet, en samlet udgave af den anmelderroste romansuite om Camilla og hendes venner. Bogen blev forfatterens internationale gennembrud og solgt til en række udenlandske forlag. Christina Hesselholdt har modtaget et væld af priser for sine bøger, bl.a. Kritikerprisen (2010), DR Romanprisen (2017) samt Det Danske Akademis Store Pris (2018).
Foredrag af Christina Hesselholdt:

I kølvandet på en mægtig orgasme lander to sære væsner fra Johannes Åbenbaring på Mikaels bryst og driver ham ud i verden. Samtidig har Bruno inviteret Gustava på ferie i en overlevelsesenklave højt mod nord. Passion i voks er en roman hvor helvede rykker tæt på, hvor kærlighed flår i personerne; og hvor forestillinger og fortællinger bliver helt nødvendige.
»Christina Hesselholdt maler flotte billeder med sit ekvilibristiske sprog«
– POLITIKEN
★★★★★
»Læs den, før det er for sent«
– BERLINGSKE
★★★★★
»Alle anbefales en lille skefuld Hesselholdt tre gange dagligt … «
– KRISTELIGT DAGBLAD
»Vidunderlig … Jeg tror sgu, at af danske, nulevende forfattere så er Christina Hesselholdt min absolutte yndling!«
– WEEKENDAVISEN
»Knytnæveslag gennem selvynken … et højdepunkt i forfatterskabet … «
–DAGBLADET INFORMATION
»Fremragende … Det er så godt skrevet, altså! Sjovt, empatisk, tåkrummende, ondt og så kreativt tænkt og udført.«
– NETAVISEN PIO

Christina Hesselholdt er tilbage med en på en gang morsom og alvorlig roman om at være gået i stå i en verden der kalder på forandring.
Gustava er flyttet ind hos sin lillebror Mikael i huset ved skoven. Hun er arbejdsløs psykiater, han lever af aktiehandel på nettet. Gustava fordriver tiden på Mikaels sofa, kun afbrudt af de lejlighedsvise gåture med hunden.
Gustava føler sig som en parasit, og hendes tilstedeværelse går i stigende grad Mikael på nerverne. Begge drømmer de om at gøre noget, at udrette noget i verden, men de står i stampe, overvældet af indre og ydre kriser. Til sidst bliver det for meget for Mikaels hushjælp, Bruno. Noget må ske. De må ud af dødvandet.
Gennem et filter af rødt er en roman om at gå i stå midt i livet, men stadig være fuld af længsel og begær efter mere – og at forandring altid er en mulighed.
Christina Hesselholdt kan også bookes til foredrag om nogle af de andre bøger eller hele forfatterskabet.
Presseklip Gennem et Filter af rødt af Christina Hesselholdt, udk. 6/9 2024
“Et sprudlende sprogligt overskud med en overlegen sans for timing … Sætter sig varigt i én, som kun god litteratur gør.”
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
“Der er håb i Hesselholdts milde humor og sproglige virtuositet.”
♥♥♥♥♥ – Politiken
“Herlig roman … klart Hesselholdts sjoveste bog.”
– Weekendavisen
“Helt forrygende roman … Hesselholdt fortsætter i “Gennem et filter af rødt” sin urkomiske og toprørende saga om to midaldrende søskende, der ikke kan finde ud af at leve deres liv på en meningsfuld måde.”
– Information
“En udsøgt fornøjelse at læse … Christina Hesselholdt har et løsagtigt forhold til plot i sin nye roman. Til gengæld flyder fortællingen over med skarpe og kloge livsbetragtninger, og som altid mestrer den prisvindende forfatter sproget som få andre.”
★★★★ – Jyllandsposten
“Christina Hesselholdts nye roman udarter sig sprogvirtuost … Få har så stort et sprogligt register som Hesselholdt – hun kan nå det høje z.”
– ATLAS Magasin
“En fænomenal læseoplevelse … Hesselholdt er tilbage i storform.”
– Kulturkapellet
”En stilsikker roman, sproget er mestret til fulde … Jeg var underholdt og stimuleret.”
– Netavisen Pio
Foredrag af Christina Hesselholdt booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

