Hugo Gaarden

Hugo Gaarden er journalist. Tidl. korrespondent i Bruxelles, Frankfurt og Shanghai. Har foretaget en verdensrejse i Land Rover og…

Læs mere
Book Hugo

Hugo Gaarden er journalist. Tidl. korrespondent i Bruxelles, Frankfurt og Shanghai. Har foretaget en verdensrejse i Land Rover og på cykel.

Foredrag af Hugo Gaarden:

Foredrag 1: Et Frit Europa
I sin nye bog ”Frit Europa” argumenterer forfatteren og journalist Hugo Gaarden for, at Europa må rive sig løs fra den sikkerhedspolitiske afhængighed af USA. Europa skal kunne forsvare sig selv og have sin egen atomafskrækkelse. Trumps krav om at overtage Grønland gør forholdet mellem USA og Europa værre. Krisen tvinger Danmark til at vælge mellem den amerikanske sikkerhedsgaranti og en europæisk garanti, som i dag ikke eksisterer, men som Danmark må være med til at udvikle. Hvis NATO bryder sammen, må Europa genetablere den uden USA, men med andre ligesindede lande verden over. En europæisk-baseret sikkerhed er nødvendig for hele Europa, da den amerikanske atomafskrækkelse ikke nyttede, da Putin invaderede Ukraine. Hugo Gaarden har analyseret krigene i Ukraine og Gaza, og han mener, at begge krige kunne have været undgået, hvis Europa turde optræde som den stærke magt, EU og de andre europæiske lande er. Trump svigter forhandlingerne om Ukraine. Den aftale, der opnås, bliver utvivlsomt så ulden, at Europa alene kommer til at garantere for Ukraines eksistens og alene kommer til at betale for Ukraines genopbygning.

Hugo Gaarden mener også, at EU og resten af Europa skal have et tæt samarbejde med Kina, som i lyntempo er på vej til at blive verdens stærkeste magt, og som er Europas vigtigste partner i handel og klimapolitik. Kina er en udfordring, men ingen trussel for Europa. Den USA-styrede, vestlige verdensorden kan ikke fortsætte. En ny verdensorden må bygge på samarbejde og ikke på konfrontationer og økonomiske krige, og den må etableres af de vigtigste lande og landegrupper og ikke kun af to-tre supermagter.

Foredrag 2: Mødet med klodens mennesker
Et møde med verdens kulturer og folkeslag under en rejse Jorden rundt – i en Land Rover og på cykel. Hvordan er det at møde verdens forskellighed i græsrodshøjde? Rige og fattige. I Storbyer og fjernt fra den såkaldte civilisation. Indiske kvinder, der sætter øldrikkende mænd og borgmestre på plads. Cambodianske kvinder, der skaber udvikling efter et folkemord. Himba-kvinder, der med stolthed bevarer deres klædedragt og traditioner i et moderne samfund. Hamer-kvinder, der synger serenader under Etiopiens nattehimmel, og som lever i storfamilier. Canadiske indfødte, der fortæller om en traditionel børneopdragelse, der virker friere og bedre end den vestlige. Mangfoldighed af kulturer og den sociale og politiske forskellighed viser en rigdom, som medierne overser.

Hugo Gaarden viser fotos og korte videos fra en rejse gennem Asien, Mellemøsten, Afrika og gennem Canada og Rocky Mountains. Forfatteren har i 15 år arbejdet som korrespondent for Berlingske og Børsen i Bruxelles, Frankfurt og Shanghai.

Foredrag med Hugo Gaarden booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular