Anders Laugesen foredrag:
Foredrag 1: Hvem ringer klokkerne for?
Folkekirken er som et klokkeværk med mange toner og klange. Men hvem er det, klokkerne skal kalde på? Ligner danskernes verden i dag den tid, som var med til at bestemme folkekirkens opbygning og gudstjenestens form?
Anders Laugesen har i mange år fulgt danskernes tro og folkekirkens udvikling gennem sit arbejde som fagjournalist inden for området tro. I foredraget giver han et bud på en analyse af folkekirken og dens selvforståelse. Og det er ikke for meget sagt, at han er urolig og kritisk samtidig med, at foredraget beskriver folkekirkens unikke styrke og potentiale.
Foredrag 2: Hvad vil vi med kirken?
En aften for menighedsrådet eller hele menigheden, hvor jeg først præsenteres en række overvejelser om folkekirkens situation lige nu. Hvilke udfordringer er der lige nu og på sigt for folkekirkens sogne og provstier.
Der kommer i mit oplæg eksempler på, hvordan man kan arbejde med nye tiltag i sognet og med udvikling af såvel højmessen som andre gudstjenesteformer.
Derefter er der fælles samtale, som tager udgangspunkt i den sammenhæng, hvor foredraget holdes.
Forholdet imellem oplæg og den efterfølgende samtale aftales i det enkelte tilfælde.
Der kan være tale om forskellige gruppeprocesser eller om en bredere fælles samtale.
Foredrag 3: Mennesker og tro
I mere end 40 år har jeg været på en livsrejse ind i troens verden gennem mødet med mennesker og deres tro. Det har ført mig vidt omkring geografisk og tankemæssigt.
Stort set hver uge har jeg i over 30 år fået lov til at tale med mennesker om nogle af deres dybeste tanker. Og jeg har under mine mange rejser besøgt en stor del af verdens trossamfund for at tale om troens store emner.
Ved hjælp af billeder og anekdoter fortæller jeg om troens mangfoldige verden. Herunder bl.a. om møder med Dalai Lama, Desmond Tutu og en koptisk pave. Ophold i klostre og møder med eneboere i utilgængelige bjerghuler.
Foredrag 4: Hvem er Gud?
Hvem er Gud? Et foredrag om Gudserfaringer og trosforestillinger.
Betyder det noget, hvad vi tror, eller er det dybest set det samme mennesker tror på. Bare med forskellige navne.
Spørgsmålet er enklere at stille end at besvare. Og desto længere jeg har rejst ind i møde med mennesker og deres forskellige tro, desto flere nuanceringer kræver svaret. For ét er, hvad religionerne siger, man skla tro, hvis man er kristen, muslim og hindu. Noget andet er den virkelighed man møder, når religionerne tager form efter forskellige mennesker.
I foredraget vil jeg forsøge at nuancere begrebet ’tro’ og ’religion’. For måske er vi lige nu inde i en gigantisk global transformation, hvor gamle trosforestillinger blander sig med forestillinger om forbrug, urbanisering og digitale universer.
Foredrag 5: Livsfortælling
Da jeg var 15 begyndte min livsrejse ud i verden for at tale med mennesker om deres tro. Det er på mange måder blevet en eventyrlig rejse, hvor jeg har mødt det smukkeste ved menneskene og ondskaben i mange afskygninger.
Jeg har lavet interviews med Dalai Lama, Desmond Tutu og mange andre store religiøse personligheder, og derved har jeg fået lov til at se noget om, hvordan man kan være menneske og berømt.
Det er blevet til rigtig mange forunderlige møder med eneboere, lysende personligheder og mange former for ritualer.
Men først og fremmest har det været en rejse, hvor jeg har set verden forandre sig. Fra en relativ overskuelig verden til en klode i dyb krise. En verden, som har brug for, at vi gentænker rammerne for vores fælles liv af hensyn til de endnu ikke fødte generationer.
Alt det vil jeg gerne med billeder og lyd dele med andre.
Foredrag 6: Smag på livet !
Hvor er det fantastisk at kunne sanse. Tænkt at noget sanser det omkring mig. Og at jeg opfatter alle indtrykkene.
Desværre bliver sansnings under alt for tit glemt, og vi glemmer at opleve sanserne som en gigantisk række af porte ind til at forstå verden omkring os.
At sanse er et dybt spirituelt fænomen. Og veje til Gud kan gå igennem sansningen.
I foredraget fortæller jeg om at møde verden som større end det, man egentlig forestillede sig.
Og under vejs er der fortællinger om kaffens historie, himmelske toner og underfulde dufte.
Kan det praktisk lade sig gøre, serveres der kaffe brygget på nyristede bønner. Brød bagt af hjemmekværnede sorter af urhvede. Og måske er der også en dadel og et glas vin under vejs.
Foredrag 7: Livsdans
At Gud skulle være tre, er ikke sådan lige til at forstå. Ikke desto mindre er der en lang tradition for, at man i kristne kirker siger, at Gud er treenig.
Der gik en del år, inden det gik op for mig, hvor fantastisk begrebet treenig er til at beskrive en lang kristen tradition af erfaringer med Gud.
Treenighed er ikke tunge teologiske tanker. Det er levende erfaringer omsat til teologi.
Derfor holder jeg gerne foredrag om treenigheden for at give en introduktion til en måde at møde Gud på. Og som ikke nødvendigvis er forbeholdt kirkegængere og døbte kristne. For mig er det muligt for alle at spejle deres eksistens i Gud som treenig.
En af nøglerne i foredraget til forståelsen af treenigheden er bl.a. denne ikon.
Foredrag 8: Troen er løs
Et foredrag om danskernes tro.
Foredrag 9: Mennesker og møder i Jerusalem
Fortællinger fra Jerusalems forunderlige verden.
Foredrag 10: Troens musik
En fortælling om Gud og Gudsbilleder i musikken med udblik til verdensreligionerne.
Foredrag 11: Kristentro, musik og billeder
En rejse igennem centrale kristne trosforestillinger gennem musik og billeder fra hele verden.
Foredrag 12: Kristendommens ansigter
En fortælling om de mange forskellige kirkesamfund og traditioner rundt om i verden.
Foredrag 13: Med udsigt fra Skurvognen
Et foredrag om perspektiver på en finurlig, foranderlig og kompleks verden set fra kanten af en mark.
Foredrag 14: Fremtidsblik
Et foredrag om om de udfordringer vi står over for som samfund og som enkelt personer i lyset af en verden i krise.
Foredrag 15: Fremtidstro – Reformation, paradigmeskift eller sammenbrud
Et foredrag om samtidens udfordringer til troens gamle forestillinger
Foredrag 16: Det guddommelige barn
Et foredrag om julens fortællinger i den kristne tradition, juletraditioner og fødselsmyter i hindusmen og buddhismen.
Foredrag 17: Dialog eller konfrontation
Et foredrag om den vanskelige kunst at tale med mennesker af en anden tro
Foredrag 18: Buddhismen i Vesten
Et blik på den betydning buddhismen har i idag for mange menneskers forståelse af verden.
Foredrag med Anders Laugesen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Foto: DR

