Hanne Gullestrup er certificeret træner fra den canadiske organisation LivingWorks og forfatter til fagbogen ”Pårørende på tværs’ (Munksgaard 2016), der bruges på professionsuddannelser samt akademi- og diplomfagene ’Samarbejde med pårørende’, som jeg selv har været med til at udvikle og underviser på.
Hanne skrev bog og udviklede fag og foredrag, da hun selv blev pårørende, først til datteren Signe, der med en svær psykisk lidelse, gik gennem et 15 år langt forløb, heraf fire år på en voksenpsykiatrisk afdeling og tre år i et botilbud (er helt rask i dag). Og derefter til sønnen Morten, der har svære hjerneskader (fysiske og kognitive handicap) efter en trafikulykke. Morten var i seks års intens rehabilitering, heraf 4 år i botræning og er nu i mål ”i eget liv”.
Foredrag af Hanne Gullestrup:
Foredrag 1: Mens vi venter på psykologen!
– støtte til unge under pres
Mere end hver fjerde ung mellem 15 og 25 har brug for psykologhjælp. Da der mange steder er lang ventetid på behandling, lever disse unge i et limbo, der går ud deres uddannelse og sociale liv.
- Hvordan kan andre – læreren, pædagogen, vennen, forældrene – holde den unge på sporet og lindre i ventetiden?
- Hvordan imødekommer man uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre som fx selvskade og selvmordstrusler konstruktivt, så den unge ikke får det værre?
I foredraget giver jeg bud på, hvordan de mennesker, den unge har omkring sig, kan stille sig til rådighed som medmennesker og mentorer.
Foredrag 2: Styrket samarbejde med pårørende
– i en tid, hvor der mangler hænder
Som professionel tilstræber man at se barnet/ borgeren i et helhedsperspektiv og arbejde målrettet med faglige problemstillinger. I disse år har vi imidlertid en situation, hvor der mange steder mangler hænderne til at gøre det!
- Kan et bevidst samarbejde med pårørende være med til at løse dette problem?
- Kan vi finde udviklings- og læringspotentiale i klassiske konflikter med pårørende?
I foredraget giver jeg mine bud på, hvordan pårørende bliver medspillere og der drages nytte af disse ressourcer, uden at gå på kompromis med fagligheden.
Temadag om pårørendesamarbejde
FORMÅL
Dagens formål er at ruste pædagogiske ledere og medarbejdere til:
- At afdække den/de pårørendes ressourcer til at samarbejde om borgeren.
- At forstå pårørendes adfærd og håndtere evt. konflikter med pårørende.
- At involvere pårørende i det tværprofessionelle samarbejde, hvor det er til gavn for borgeren
MÅL
Man lærer:
- At gå i dialog med pårørende om disses ressourcer og om, hvordan pårørende kan involveres i at skabe en god hverdag for borgeren.
- At kommunikere med og støtte pårørende, så samspillet om borgeren bliver effektivt.
- At løse konflikter med pårørende og få den pårørende som medspiller.
INDHOLD
- At identificere pårørendes ”typer” og ”attituder” og dermed ressourcer.
- At håndtere typiske konflikter med pårørende – og sammen med den pårørende finde løsninger.
- Værktøjer til kommunikation og samarbejde.
- Det juridiske grundlag for pårørendeinvolvering.
- Analyse af deltagernes egne cases.
Hanne Gullestrup booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.