Mich Vraa er aktuel med bogen “Jeg er ikke Catherine” (juni 2026)
Om bogen:

Elleve år senere, da han er en berømt forfatter, udgiver han en roman der beskriver et kærlighedsforhold mellem en sygeplejerske og en amerikansk soldat ved den italienske front. Han giver sygeplejersken navnet Catherine Barkley.
Den kvinde som havde inspireret forfatteren til romanens kvindelige hovedperson, kunne ikke genkende sig selv i fortællingens heltinde. Hun følte at noget var blevet taget fra hende, og den fiktive Catherine kom til at hvile over hendes liv som en skygge.
Hun hed Agnes. Dette er hendes historie.
Om bogen “Ithaka”

Forfatteren Alex Harper er rig og berømt og fri til at gøre, hvad han vil. Han vil bare ikke ret meget. Han har mistet den kvinde han elsker, og han har ikke mere at sige. Så får han en invitation fra sin far som han ikke har set i otteogfyrre år. Det er sidste chance for at få opklaret hvorfor faderen forsvandt sporløst en sommerdag i 1974.
En roman om kærlighed og svigt, om liv og død og udødelighed og om fascinationen af et tre tusind år gammelt mysterium.

April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.
Tre dage i april er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.
Om romanen “Vaniljehuset”.

Dusinius vokser op som det 12. og yngste barn i Odense med en far som byens skomager ved afslutningen af det 19. århundrede. De barske vilkår i familien tænder hans ambitioner om velstand og anerkendelse i en tidlig alder. Og allerede som ung formår han at skabe indbringende forretninger, heriblandt det succesrige handelsfirma Vaniljehuset. I 1929 reflekterer den nu ældre, velhavende og svagelige Dusinius over sin hårde barndom, ungdommens indviklede romancer og de dunkle forbindelser han etablerede under 1. verdenskrig, som stadig plager hans samvittighed.
“Vaniljehuset” er inspireret af virkelige personers liv i Odense, og er dragende slægtshistorie om en mands ambitiøse liv med svigt og fejltrin, som har sat sine evige aftryk.
Mich Vraa brød i 2016 igennem som forfatter med romanen HAABET, første bind i en trilogi om Dansk Vestindien. Andet bind, PETERS KÆRLIGHED, udkom året efter, og den sidste bog i trilogien hedder FAITH.
Vraa er uddannet journalist og arbejdede i dagspressen indtil han i 1995 blev forfatter og skønlitterær oversætter på fuld tid. Han har givet dansk stemme til en lang række engelske og først og fremmest amerikanske forfattere som Jonathan Franzen, Anthony Doerr, Ernest Hemingway og John Williams. Mich Vraa har i 2024 oversat bog om Ernest Hemingway med titlen Ernest Hemingway. Farvel til våbnene.
Foredrag af Mich Vraa:
Om forfatterskabet
Foredrag med Mich Vraa booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

