Kristian Husted

Kristian Husted

Kristian Husted (f. 1976) er en dansk dramatiker, forfatter og teaterinstruktør. I februar 2018 udgav han bogen ”Vahid”, der…

Læs mere
Book Kristian

Kristian Husted (f. 1976) er en dansk dramatiker, forfatter og teaterinstruktør. I februar 2018 udgav han bogen ”Vahid”, der beskriver forfatterens oplevelser undercover som den iranske flygtning Vahid. Seneste udgivelse “Ivan” (2025).

Kristian Husted kan holde foredrag om: kulturmøder i det danske asylsystem, udlændingepolitik og det dansk-grønlandske forhold, baggrunden for krigen i Ukraine, Majdanrevolutionen i 2014, frihedskamp, det post-heroiske samfund og hvad krigen i Ukraine betyder for os danskere.

Foredrag af Kristian Husted:

Foredrag 1: Foredrag om Ivan
Ivan Dumanov nåede mere end de fleste i sit korte liv, inden han døde ved fronten i Ukraine i krigen mod Rusland i maj 2022. Han var den første nogensinde, der fik politisk asyl i Grønland. Han var Mixed Martial Arts-kæmper, aktiv deltager i Majdanrevolutionen, finansanalytiker og et barn af Sovjetunionens sammenbrud.

Og så var han forfatter Kristian Husteds ven. I bogen Ivan fortæller Kristian Husted den utrolige, men sande historie om den unge ukrainer, som han mødte i et dansk asylcenter – hvor forfatteren selv befandt sig under dække af at være en asylansøger fra Iran.

Ivan er en hyldest til et menneskes kompromisløse kamp for frihed. Det er fortællingen om det ultimative offer midt i en af de vigtigste perioder i Europas nyere historie. Men det er også historien om som ven at skrive sig ud af magtesløsheden og forstå drømmen om at kæmpe for noget, der er større end en selv.

Hør forfatteren Kristian Husted fortælle om Ivan.

Pressen skrev bl.a. om Ivan:

”Den danske journalist og forfatter har med Ivan skrevet sin vens dramatiske historie, og det er en bog, der gør indtryk. Det er ikke kun en stærk journalistisk og velfortalt historie, bogen giver også indblik i det absurde danske asylsystem, hvor mennesker venter i årevis på afgørelser. Friheden har en pris, og denne dramadokumentariske historie om Ivan er svær at slippe.”
Bo Heimann, Jyllands-Posten

“Ivan er ikke bare en ufattelig godt skrevet bog om ét menneskeliv, én skæbne blandt mange, men en udfordring til alle os, der i grunden ikke rigtig kan forstå det, når Ivan eller vores politikere siger, at ukrainerne også kæmper for vores egen frihed. Jeg erindrer ikke at have læst noget lignende på dansk”.
Freddy Hagen, Netavisen Pio

Foredrag 2: Mit liv som Vahid
Hvad sker der, når man træder ud af sit almindelige liv og i stedet får mærkatet ”flygtning”, og hvordan opleves det at være på flugt? Disse spørgsmål er udgangspunktet for Kristian Husteds bog ”Vahid”, som udkom i februar 2018.

En dag rejser forfatteren til den græske ø Lesbos, skifter identitet fra dansk til iransk og begynder livet som flygtningen Vahid. Sammen med andre forfulgte rejser han igennem Europa under den store flygtningestrøm i 2015, og oplever hvordan mennesker på flugt bliver mødt af det europæiske asylsystem. Rejsen ender i Sandholmlejren, hvorfra Vahid sendes ud til et midlertidigt asylcenter på en nedlagt skole i Rødbyhavn på Lolland sammen med to hundrede andre mænd fra hele verden.

Anmelderne skrev bl.a. om ”Vahid”:

”en sammensat, rå og vigtig øjenvidneberetning (..) en enestående dokumentation af, hvordan tilfældet skaber skæbner.”
Marie Louise Kjølbye, Information.

”hatten af for Kristian Husted, der ved at walraffe har skaffet adgang til oplysninger om og indsigt i en væsentlig, aktuel problematik, som hermed dokumenteret af både betragter og betragtede rummer både misforhold og grov udnyttelse. Det er med stor indlevelse, han udlever sin Vahid.”
Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau.

”Bogens radikale præmis giver forfatterens alter ego adgang til situationer, der sætter et af vor tids definerende fænomener under lup, og derved lykkes det Husted at kvalificere debatten om, hvad der sker, når flygtninge, migranter og lykkeriddere rejser hertil i håb om noget bedre end det, de har forladt.”
Kathrine Tschemerinsky, Weekendavisen.

Mød Kristian Husted, der fortæller om livet som Vahid og sit hjemland Danmark, som han nu har set med helt nye øjne.

OBS: Ved brug af foto skal fotograf Mikkel Bache nævnes.

Foredrag med Kristian Husted booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular