Victor Boy Lindholm

Victor Boy Lindholm

Victor Boy Lindholm (1991) er digter, journalist og dramatiker. Han har udgivet syv bøger og arbejder selvstændigt som journalist for de landsdækkende dagblade og magasiner. Victor Boy Lindholm er uddannet fra Litteraturvidenskab i København, er bosiddende på Amager og vokset op i forstaden Værløse. Han har stor erfaring med undervisning i udskolingen, gymnasier og højskoler, og har modereret samtaler med navne som Jørgen Leth, John Kørner, Thomas Vinterberg og Søren Ulrik Thomsen. Han driver sin egen virksomhed Institute of Emotions.

Foredrag af Victor Boy Lindholm:

Foredrag 1: At være ung uden fremtid
Hvordan lever man som om der er en fremtid og et håb, når man er ung og vokser op i skæret af klimakrisen?

I dette foredrag fortæller Victor Boy Linholm om sin anmelderoste trilogi Hyklertrilogien om at skrive om naturen, klimaet og finde en vej hen til håbet. I en publikumsinddragende samtale om hykler, skam og skyld undersøger han, hvordan det er at være levende i dag, hvor man på den ene side bliver nødt til at engagere sig, og på den anden side gerne ville vide lidt mindre. Henvender sig til alle fra 15 år og opefter.

Foredrag 2: Stræk tiden
At have en krop. Victor Boy Lindholm er digter og journalist, men han er også tidligere eliteløber, har cyklet Europa tyndt på cykel og senest skrevet et teaterstykke om styrketræning. I dette foredrag fortæller han om forholdet mellem krop og sjæl i hans bøger, om at blive nødt til at cykle ned gennem Europa for at føle kroppen, for at se verden, ja egentlig blive nødt til at bruge kroppen for overhovedet at kunne skrive. Men det har også en bagside, og vi kommer også ind på en forvrænget kropskultur, selvværd og hvorfor man piner sin krop til at få det bedre. Alt set gennem Victor Boy Lindholms to bøger om at cykle Stræk tiden og Jeg slæber lungerne som en vægt.

Foredrag 3: Stille Mænd
Mænd er stille. Eller mænd er oftest meget larmende, men meget stille omring deres indre liv. I Victor Boy Lindholms kommende roman undersøger han forholdet mellem at være en rigtig mand og stilhed. Hvilken vold og ulykke det fører med sig, og hvorfor det netop er sådan. Romanen handler også om lystfiskeri, fordi der her netop hersker et ideal om stilhed, en slags retfærdiggørelsen af stilheden, hvor man kan flygte hen. Her får I en personlig historie om at blive voksen, blive far og leve et liv med lystfiskeri og stilhed.

Foredrag med Victor Boy Lindholm booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen