Tove Hyldgaard & Tonny Landy

Tove Hyldgaard & Tonny Landy
TOVE HYLDGAARD

Tove Hyldgaard sang som barn i Radioens Pigekor og fortsatte derefter i Radioens Underholdningskor. Er uddannet hos Kgl. Kammersangerinde Else Schøtt på Musikkonservatoriet i København og på Det Kgl.Teaters Operaskole. Har tillige studeret hos Vagn Thordal og Susanna Eken.

Efter yderligere studier hos Professor Karl Schmitt-Walter i München, Professor Erik Werba i Salzburg og Hans Gerz i Stockholm,  debuterede hun i 1965 på Det Kgl. Teater, hvor hun i mere end 25 år fra 1967 – 1994 sang en lang række hovedpartier i det lyriske sopranfag.

Musikpædagogisk eksamen fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 1974.

Tove Hyldgaard har medvirket i produktioner for dansk og svensk TV og radio, samt gæstespillet som Adele i Flagermusen ved Operaen i Malmø og som Gilda i Rigoletto ved Smetana Teatret i Prag.

Hun har desuden  optrådt i Sverige, Tyskland, Tjekoslovakiet, England, Schweiz, Bangkok, Singapore, Syd-Afrika, USA og Grønland, samt på Den jyske Opera, Odense Teater, Scala, Amager Scenen, Lorry, Det danske Teater, Det ny Teater og Café Liva.

Hun har medvirket ved en lang række koncerter for Danmarks Radio og TV og indspillet adskillige grammofonplader og CD.

Priser og udnævnelser:
1974: Musikanmelderringens Kunstnerpris
1978: Elisabeth Dons’ Mindelegat
1988: Æreskunstner i Frimurerorden – “Broderbåndet af  17. April 1917”
1989: Fellow-ordenen Hæderslegat
1990: Edith Brodersen’s Ærespris
1992: Kgl. Kammersanger Vilh. Herold’s legat
1993: Laurens Bogtmans Hæderslegat
1994: oprettede Odd Fellow-ordenen “Loge nr. 13 Venskab” et legat i   hendes og Tonny Landy’s navn, til hjælp for unge sangeres videreuddannelse
1995: pris fra Torben Anton Svendsen’s Mindefond
2008: Volmer-Sørensen’s mindelegat


TONNY LANDY

Tenor, operasanger, skuespiller, sangpædagog, forfatter og foredragsholder, er uddannet på Musikkonservatoriet i København og på Det Kgl. Teaters Operaskole.

Han fik sin professionelle debut 1. februar 1959 som solist i Simon Rosenbaum’s MusiCabaret og debuterede 1966 på Det Kgl. Teater som Alfredo i La Traviata.

Ved siden af en gæstekontrakt ved Nationalscenen i København sang TL et år ved operaen i Lübeck samt de følgende ni år ved Stora Teatern i Göteborg. I 1970’erne gæstesang han desuden ved Operan og Drott-ningholms Teatern i Stockholm.

I 1978 blev TL fast ansat ved Det Kgl. Teater frem til 1994 og var i perioden 1980-94 tillige forstander for Opera-akademiet. Han har siden 1986 desuden undervist ved Musikkonservatoriet i København og Det jyske Musikkonservatorium i Århus, samt givet interpretations-kurser i såvel ind- som udland.

Tonny Landys karriere omfatter gæsteoptrædender og koncerter i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, Grønland, England, Italien, Schweiz, Tjekoslovakiet, Soviet Unionen, Bangkok, Singapore, Syd Afrika og USA, og han har tillige medvirket ved en række grammofon- og CD-indspilninger, ligesom han har deltaget i utallige produktioner for dansk og svensk radio og TV.

Tonny Landy var 1992-99 medlem af det faste panel i radioudsendelsen “Spørg bare”, og har som skuespiller medvirket i filmene “Blomsterfang-en” (1996), “Krystalbarnet”(1998), “Den blå munk”(1998),”Dybt vand”(TV)(1999),  “Max”(2000); “Switching: An interactive movie (2003), “Korridorerne” (2006), “Snehvide og de 7 små dværge”(Prinsen-lydspor) og TV-serierne “Olsen Bandens første kup”(3 episoder)(1999),”Skjulte spor”(2 episoder)(2000), “Hotellet”(1 episode)(2001),”Forsvar”(1 episode)(2003), og julespillet “Jesus og Josephine”(1 episode)(2003, samt TV programmerne “Musik i arbejdstøj”(Vært i DK1 – 10 afsnit) og “Sangerens værksted” (Vært i DK4 – 16 afsnit)

Priser og hædersbevisninger:

1973:
1.prisen ved Beniamino Gigli-konkurrencen i Macerata

1977:
Ridder af Dannebrog

1987:
Vilhelm Herolds mindelegat
The American Biographical Institute’s Hædersmedalje

1988:
Æreskunstner i Frimurerordenen “Broderbåndet af 17.  april 1917.

1988:
Odd Fellow Ordenens hæderslegat.

1993:
Æresdoktor (Honoris Causa) ved Albert Einstein
International Academy Foundation.

1997:
“Man of the year”. The American Biographical
Institute for “Outstanding community and professional achievement”.

2000:
Samme institut’s “Medal of Honor”.
Tidligere skuespil-og operachef og opera- og filminstruktør Torben Anton Svendsen’s mindelegat.

2008:
Volmer Sørensens mindelegat.
Udnævnt til æresmedlem af Dansk Solistforbund.
Danske Lions Hæderspris,
American Biographical Institute’s “Man of the Year”.

2009:
Gentofte Kommunes Kulturpris.
“Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst”.

Han udgav i 1999 selvbiografien “En sangers liv” for Aschehaug’s Forlag. (se under anmeldelser).

Han har desuden skrevet:
Kapitlet “At rejse er at …. synge”  i samlingen “Min bedste rejse” (for Forlaget Møntergården).

Kapitlet: “Netop i en krisetid er folkets behov for teatret voksende” til mindebogen om kulturminister Niels Matthiasen for Forlaget Fremad.

Udgav i 2009 bogen “Sangerens værksted”udgivet på Poul Kristensens forlag, med vedlagt video Tonny Landy – et portræt.


Foredrag af Tove Hyldgaard:

NOGET OM EN PIGE MED MUSIK I! Tove Hyldgaard fortæller om sit liv på og udenfor scenen.
Tove Hyldgaard har i mere end 40 år været en synlig brik i den danske musikalske mosaik. Fra radioens pigekor og 28 år på Det Kgl. Teater som en højt skattet solist med partier som bl.a. Violetta i “La Traviata”, Susanna i “Figaros bryllup”, Sophie i “Rosenkavaleren”, Adele i “Flagermusen og mange, mange flere – til gæstespil i udlandet og på danske scener. Hun har oplevet et inspi-rerende samspil med bl.a. Ib Hansen, Aage Haugland, Peter Lindroos, Tonny Landy, Frits Helmuth, Jørgen Reenberg, Ebbe Rode o.m.a.

Hun har sin “mindekiste” fuld af spændende og festlige oplevelser både på og bagved scenen, og er villig til at dele dem med publikum.

For at gøre foredraget endnu mere festligt medbringer hun gerne sin pianist, så de sammen kan give et troværdigt billede af “pigen med musik i”.

Foredrag afTonny Landy:

Foredrag 1: DANSKE SANGE og DANSKE SANGERE – før og nu!
Formålet med dette foredrag er at udbrede kendskabet til tidligere danske sangergenerationer, formidlet bl.a. gennem gamle og nyere indspilninger, samt derigennem også at vise det danske sangsprogs udvikling fra Oehlenschläger til Aakjær.

Foredrag 2: GIFT MED OPERAEN (….fra blokvogn til Det kgl. Teater….)
TONNY LANDY fortæller om mere end 60 års virke i en ”blandet landhandel”, med historier og anekdoter fra sit liv, hvor han allerede fra barnsben optrådte i offentlige sammenhænge på Bakken, i Tivoli, ved havne- og byfester og på markedspladser, for senere at skabe sig en karriere både herhjemme og i udlandet med et fast udgangspunkt i en 30-årig karriere som Operasanger ved Det kgl. Teater. Han fortæller med humor og alvor om kolleger, han har arbejdet sammen med, alt sammen suppleret med indspilninger fra hans musikalske karriere. Foredraget varer ca. 90 minutter, delt op i to afdelinger, men kan indrettes efter de givne vilkår. Foredraget kan afvikles med eller uden pianist.

Udtalelse:
”Jeg har i min egenskab af kursusleder på Tisvilde Højskole haft den fornøjelse at høre Tonny Landy’s foredrag ”Gift med Operaen”. Foredraget er så meget mere end bare en levnedsbeskrivelse. Det er en rejse i sang og musik, men ikke mindst en fortælling om menneskelivet, som er interessant for ikke alene musik- og operakendere, men også for folk, der ikke nødvendigvis kommer ofte i teatret. Hvad der udmærker sig særskilt, er ikke og alene Tonny Landy’s fremragende fortælleevne og fortællelyst, men også den måde hvorpå han formår at møde sit publikum, fange deres kommentarer undervejs og dermed tilpasse sig det publikum og den situation, han optræder i.” 
Mine varmeste anbefalinger!  Med venlig hilsen Peter Møllerhøj

Foredrag med Tonny Landy og Tove Hyldgaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen