Tobias Dybvad

Tobias Dybvad

Tobias Dybvad indtager altid selskabet med en sprudlende, charmerende, glad energi og en komisk timing i særklasse. Uanset emnevalg går han altid uden om de værste klichéer og strammer sig an for at levere et show på et joketeknisk højt niveau. Han er ikke bange for at tage nogle chancer og sætte sig selv på spil – det er altid meget tilladt at grine både med og af ham.

Ofte ender man med også at grine lidt af sig selv.

Tobias er i dag mest kendt for TV2 Zulus største succes til dato, tv-programmet Dybvaaaaad som kører på 9. sæson. Programmet har udviklet sig til en decideret landeplage og MÅ være det mest citerede danske comedyprogram i kantiner og skolegårde landet over p.t. Derudover har han tre succesfulde one man shows i ryggen – senest “Fasser Partner”, som turnerede rundt i landet i 2018 og endte på noget nær 100 shows.

Tobias Dybvad booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen