Stig Ulrichsen

Stig Ulrichsen
Foredrag af Stig Ulrichsen:

Foredrag 1: PRINS HENRIK – FRA INDOKINA TIL DANMARK
“H.K.H. Prinsgemalen fandt det interessant.” sådan lød brevet fra Nils Nykjær, der er chef for Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens Sekretariat. Jeg havde længe overvejet at holde et foredrag om Prins Henrik, der er en af de mest interessante personligheder i det danske kongehus igennem nyere tid. Men ønskede ikke at gøre det uden prinsens tilladelse. forklarer foredragsholderen Stig Ulrichsen. Stig Ulrichsen fortæller med højt humør og sprudlende glæde om Prins Henrik, som de fleste danskere har en mening om. Hvad end din opfattelse af prinsgemalen er positiv eller negativ er dette foredrag en øjenåbner, der vil give dig et nyt perspektiv til forståelsen af Prins Henrik, der har begejstret tusindvis af danskere igennem årene. Foredraget omhandler Prins Henriks liv og skildrer en mand, der indeholder betydelige flere ting, end hvad der ellers fremstilles af pressen om Prins Henrik. Glæd jer til et spændende foredrag, om en af kongehusets populæreste skikkelser, Prins Henrik.

Foredrag 2: SOLKONGEN – ET FORRYGENDE MORSOMT FOREDRAG
SIMON Ove Christian Ogilvie SPIES blev en af de mest omtalte og succesfulde danske forretningsmænd igennem tiderne, efter at han stiftede charterselskabet Spies Rejser og opkøbte flyselskabet Conair. Han er ofte blevet kaldt “Danmarks Rejsekonge” sammen med Tjæreborg-præsten Eilif Krogager. Få knap to timer i herligt selskab og få genskabt alle minderne om en helt utrolig dansker, Simon Spies, der kort før sin død giftede sig med den unge kassedame, Janni Brodersen, for at sikre sig, at staten ikke skulle splitte hans livsværk, Spies Rejser, når han døde.
Stig Ulrichsen lover et foredrag i Simon Spies’ forunderlige verden, hvor han vil smide om sig med fascinerende historier og morsomme citater fra formanden for Spies, Rejs og vær glad.

“Endelig et interessant, fængslende og sandfærdigt foredrag om Simon Spies. Jeg giver det max. stjerner. ****** (6 stjerner)”
Leif Thielemann, Ven, konsulent for Simon Spies og ansat i Spies rejser.

Foredrag 3: MARX BROTHERS – ET FOREDRAG MED STORE GRIN
Træd ind i den skrupskøre verden omkring Marx Brothers og i særdeleshed Groucho Marx. Stig Ulrichsen fortæller den vanvittige historie om de fem Marx brødre og deres familier, deres teater, film og tv-karriere. Tag med bag facaden og grin højt ad de morsomme anekdoter og skrappe replikker som Marx Brothers stod for, da de revolutionerede verden med deres humor, der på mange måder var langt forud for deres tid. Kom i sprudlende godt humør og få svaret på om Harpo kunne tale, om Chico virkelig var italiener og om Groucho virkelig røg så mange cigarer og hvad blev der af de to andre Marx Brothers?

“Vi får medlevende og rørende fortællinger om Marx brødrenes fattige og hårde barndom til berømelse på det hvide lærred. Et underholdene, medrivende og meget morsomt eventyr om disse fabelagtige komikere, og ikke mindst Groucho Marx crazy syn på livet … Jeg kan anbefale at høre Stig Ulrichsens foredrag om The Marx Brothers, hvor der både er plads til et par tårer, men i høj grad det store grin.”
Ingvar “Chimbo” Kristensen

Foredrag 4: MARILYN MONROE – DEN TRAGISKE HISTORIE
Marilyn Monroe levede den amerikanske drøm og tabte også stort til den. Spørgsmålet er, om Marilyn Monroes liv havde formet sig anderledes, hvis ikke Marilyn Monroe var blevet dette store sex symbol og filmstjerne? Marilyn Monroe levede sit liv med desperation, depression, druk, glæde og latter tæt inde til livet, således at det hurtigt gik den ene vej og ligeledes den anden vej. Marilyn Monroes blev en legende og et sexsymbol, som aldrig vil blive overgået. I dette foredrag fortæller Stig Ulrichsen historien om Marilyn Monroe igennem sjove og spændende anekdoter fortalt af Marilyn Monroe selv og dem der kendte Marilyn Monroe. Stig Ulrichsen har skrevet to bøger om Marilyn Monroe.

”Min barndom var ikke som de andre amerikanske børns. Fordi de voksede op i en forventning om at blive lykkelige.”
– Marilyn Monroe

Foredrag 5: JOHN LENNON & THE BEATLES
Et spændende og fascinerende foredrag om John Lennon & The Beatles, fyldt med gode anekdoter! Stig Ulrichsen fortæller levende og festligt historien om John Lennon og The Beatles. The Beatles var en af de mest indflydelsesrige musikgrupper nogensinde. Udover at være en kommerciel kæmpesucces var gruppen også stilsættende, hvad angår design, markedsføring og musikalitet. Kom bag om John Lennon & the Beatles, og de begivenheder der fik en stor indflydelse for musikken. Historien er ikke kedelig, så glæd jer til foredraget om John Lennon & the Beatles!

”Foreningens tema aften om John Lennon & the Beatles blev på festlig og fængslende vis indledt med et foredrag af Stig Ulrichsen. Tiden fløj af sted og flere gange følte vi næsten at Ringo, George, Paul og John var til stede i lokalet. En herlig aften tog sin begyndelse …”
Allan Werk, formand for GA Østjylland

Foredrag 6: IB MOSSIN OG DE ANDRE DANSKE FILMHELTE
Ib Mossin var dansk films første teenageidol og huskes især for hans roller i “Far til fire” og “Morten Korch” filmene.Få de sjove anekdoter og spændende historier om hans og de andre filmheltes liv. Hør også om Poul Reichhardt, Ib Schønberg, Peter Malberg, Christian Arhoff, og kom med bag kulisserne til de populære danske film som Morten Korch og Far til fire. Der bliver også mulighed for at høre nogle af deres populære sange. Det er Ib Mossin der har forsynet Stig Ulrichsen med nogle af de mange interessante og sjove anekdoter der for en stund genopliver Ib Mossin, Poul Reichhardt, Ib Schønberg, Peter Malberg, Christian Arhoff, og de populære danske Morten Korch og Far til fire film.

“Det var fantastisk! TILLYKKE, du har skabt en succes.”
Henrik Knudsen, Graceland Randers

Foredrag 7: ELVIS PRESLEY – KOM MED BAG LEGENDEN
Elvis Presley var kongen af Rock’n Roll, og en levende legende i hans egen levetid. Men hvordan var manden bag myten? Stig Ulrichsen fortæller den betagende historie om rockkongen Elvis Presley, og fortæller anekdoter som ikke har været fortalt før. Anekdoter som Elvis nærmeste venner har fortalt til Stig og som han nu deler med tilhørene, der kommer helt tæt på manden og myten Elvis Presley. Stig Ulrichsen har skrevet flere artikler og tre bøger om Elvis Presley.

“Jeg er ikke selv den helt store Elvisfan, men dit foredrag fik mig ”næsten” til at blive det. Vi havde det som at sidde tæt sammen med Elvis i en af hans pink Cadillac hvor alle fik tilbagestrøget hår af dit hæsblæsende foredrag. En lærerig og særdeles munter aften!”
Nykøbing F. Festuge projektleder Carsten Pedersen

“Det var så helt ufatteligt godt!!!”
Birgitte Haahr, Sognepræst, Flintholm Kirke

underligt dejligt. Tusind tak for det.” – Pia Blumental

Foredrag med Stig Ulrichsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen