Stig Thornsohn foredrag:

Foredrag 1: HAVET HUSKER
Man siger jo at ”havet sletter alle spor”, men sådan er det ikke: HAVET HUSKER, og vi er en del af hukommelsen og bestræbelserne på at formidle og bevare den maritime kulturarv og de marine økologiske sammenhænge. Jeg var med til at bjærge den tyske ubåd U534 fra Anden Verdenskrig som koordinator for Forsvarsministeriet og Karsten Ree. Siden leder af Captor Diving med operationer fra Caribien til Kattegat og fra Orkney øerne til Nigeria (incl. en træls kidnapning). Sammen med Dynamit Aage og en flok uforfærdede dykkere arbejder jeg på at finde de gode fortællinger om spændende vrag. Et særligt perspektiv er også nazismens okkulte dimension med udgangspunkt i det legendariske Longinus spyd, der gav Jesus det ikoniske sår i brystet, og reddede hans liv. Hvem skulle have troet, der var en sammenhæng mellem Hitler og Tempelridderne? Foredrag og events med film og usædvanlige genstande fra den store blå hylde.

Foredrag 2: HOKA HEY! Vi kalder dem ”indianere”
En utraditionel rejse til nogle af grænserne mellem myte og virkelighed blandt dem vi kalder ”indianere”: i historien, medierne og virkeligheden. Den amerikanske ”frontier”, hvor kultur og vildnis mødes. Sammenstødet på godt og ondt mellem oprindelige kulturer, og den civilisation vi er så stolte af, men undertiden bør skamme os over.

Foredrag 3: A DANE DID IT
Med afsæt i udstillingen DRØMMEN OM AMERIKA for Nationalmuseet, Moesgaard Museum og Nordic Heritage Museum, Seattle om især danskernes færden og gerninger i den nye verden. Helt tilbage fra vikingernes, Jens Munks, Vitus Berings og Knud Rasmussens store og dramatiske opdagelsesrejser. Det er tankevækkende at så mange af USA’s nationalsymboler, monumenter og mindesmærker har dansk oprindelse og aftryk. Fra flagene, ørnen og de fire præsidenthoveder i Mount Rushmore til den første Liberty Bell. Om det så er The Bronx, N.Y. er den navngivet efter den gode sønderjyske sømand og kaptajn Jonas Bronck. Bronx bruger hans familievåben som mærke og flag ligesom staten New York gør. Den første præsident hed ikke George Washington, hvis slægt i øvrigt kom fra Nordjylland og hed Hvass, men Hansen/Hanson. Vi har i den grad præget Amerikas historie fra de tidligste tider uden at have gjort noget særligt væsen ud af det. Overraskende historier om De Danskes Dåd fra indianerreservaterne til de bonede gulve i Washington D. C. Selv den første ægte Western har dansk medvirken. Se The Bankrobbery med U S marshal Christian Madsen som sig selv og medproducer. Og den holder stadig.

Stig Thornsohn
Forfatter og formidler af de gode fortællinger fra havbunden, prærien og den amerikanske frontier. Producer/tilrettelægger/vært for National Geographic, History Channel Channel 6 TV, Picturewise, Filmværkstedet og DR-TV. Tilrettelægger af kulturhistoriske udstillinger for Nationalmuseet, Moesgaard Museum og museer i USA, England, Island, Norge og Grønland. Universitetslektor i Norge, USA og Danmark. Forlagsredaktør bl.a. GMT, Hovedland, Bogan, Fenris, ABC, Lobo Agency, Cultex Media, Aschehoug. Konsulent Skanderborg Festival, Roskilde Festival. Tilrettelægger / projektkoordinator Givskud Zoo, direktør Ebeltoft Zoo/Ree Park. Bestyrelsesmedlem Aarhus Søfartsmuseum. CEO Starboard, maritime research & salvage. Project director Cultex Media.

Bogudgivelser:
Bl.a. “Koyanisqatsi”, “Imens jeg venter på imorgen”, “dineh”, “Rød – ikke død”, ”100 plakater og forestillinger om Buffalo Bill’s Wild West Show”. Medforfatter ”Drømmen om Amerika” / ”The Dream of America”, ”Sjæl gør dig smuk”, ”The U534 story”, Morgan Kane og PACO serien.

Foredrag med Stig Thornsohn booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Send en forespørgsel

  • Ønsket dato for arrangement
  • :
  • Ca. antal deltagere/tilhørere
  • Har du spørgsmål bedes du skrive dem her.
    Klik i boxen for at tilmelde dig vores nyhedsbrev