Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen

Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen

Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen er begge erfarne foredragsholdere og debattører – de skriver fx fast i Berlingske om alt, hvad der er (knap så) FARLIGT.

Foredrag af Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen:

Foredrag af forfatterne bag bogen ’FARLIGT – hvordan de fodrer din frygt, og hvorfor du æder det’.
Tag med på en humoristisk, dragende og vidensbaseret rejse ind i den farlige verden – og oplev, hvordan meget af al den farlighed, du dagligt bliver tilbudt, er det rene gas. Og nej, det er ikke bare pressens skyld. Pressen er blot en del af et langt større billede, hvor også videnskabsfolk, politikere, embedsmænd, organisationer og virksomheder spiller hver deres roller. Vi får afdækket, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem til at bidrage til misforståelser, halve sandhed og himmelråbende overdrivelser. Vidste du for eksempel, at det ligger i videnskabens natur, at den kan udstille det farlige, men aldrig bevise det ufarlige? Eller, at politikere, der absolut intet aner om, hvorvidt dette eller hint er farligt, ofte handler på det alligevel? Eller måske du har lyst til at få indblik i et Lynkursus i farlig journalistik?

Steffen AndersenSteffen Andersen (1976) er professor på CBS – forsker i økonomi og psykologi – det, der er tæt på os mennesker, vore værdier og valg.

Han har modtaget flere priser, både nationale og internationale.

 

Hans Jørgen NielsenHans Jørgen Nielsen (1963) er formidleren, skabsøkonomen, der i årtier har omsat tekst fra embedsmænd, regeringsnedsatte kommissioner og forskere til noget omverdenen forstår.

Han har tidligere arbejdet som både spindoktor og journalist.

Foredrag med Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen