Skip Bowman

Skip Bowman

Skip Bowman er en af Europas førende talere, når det drejer sig om emner som udviklende tankegang (Growth Mindset), ledelsesudvikling og organisationsforandringer. Han er en inspirerende, underholdende og motiverende taler, hvis mission er at røre både hjerte og hjerne hos globale ledere. Målet er, at de kan finde modet til at tænke og handle på nye måder og gøre organisationer til et psykologisk sikkert sted at være.

Med et stærkt fundament indenfor organisationspsykologien er Skip fascineret af menneskets mindset – hvordan vi tænker og handler – og hvordan vi sætter det i relation til vores arbejdsliv. Hans taler inspirerer til kulturelle forandringer, katalyserer vækst og driver globalt samarbejde. Skip Bowman er vokset op i Perth, Australien, og har brugt størstedelen af de sidste 25 år i Europa. Han er grundlægger af det globale konsulenthus Global Mindset og arbejder på såvel dansk og engelsk.

Over de seneste 20 år har Skip delt sin viden med kunder som Danfoss, Siemens, Rambøll, BHP Billiton, Brüel&Kjær, HBM, GN, Ericsson, Nestlé, Mölnlycke, VELUX, SimCorp, og Tryg, og har hjulpet dem med at finde innovative løsninger i omskiftelige arbejdsmiljøer. Skips taler spreder humor og begejstring blandt publikummet, og passer til såvel konferencer, interne virksomhedsevents og julefrokoster.

Foredrag af Skip Bowman:

Foredrag 1: Udviklende tankegang – Growth Mindset
I et omskifteligt arbejdsmiljø har vi brug for medarbejdere, der ikke bare kan tilpasse sig forandringer, men også kan udnytte dem. Derfor er det vigtigt, at vi har en udviklende tankegang, altså Growth Mindset. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan hjælper det os med at håndtere nutidens arbejde bedre? I dette oplæg vil Skip Bowman guide dig igennem, hvordan du kan udvikle denne tankegang, og endda blive en udviklende leder. Han vil også tale om barrierer for udvikling og hvordan man kan gøre op med vaner, adfærd og tankemønstre, der hæmmer denne.

Foredrag 2: Global Ledelse
Fokus for dette oplæg er, hvordan man leder globalt og arbejder med diversitet. Skip vil tale om forskellen mellem global og lokal ledelse og hvad udfordringerne er, når et team er spredt ud over hele verden. Han vil give praktiske råd til, hvordan man forbedrer global kommunikation og innovation, og hvordan man udvikler en global tankegang i teams og organisationen.

Foredrag 3: At transformere organisationskulturen
For at opbygge en stærk organisationskultur skal vi bruge mere end bare en god strategi. Ledere spiller en essentiel rolle i alle transformationsprocesser. Skip Bowman diskuterer, hvilke typer af ineffektiv organisationskultur, der findes, og hvordan de påvirker forretningen. Derudover giver han et indblik i, hvordan en organisation kan skabe en vækstkultur.

Foredrag 4: At lede forandring
Digitalisering har en enorm indflydelse på vores fremtidige arbejdsliv. Hvordan vil jobs forandre sig over de kommende 12 år? Vil omsorg, kreativitet, samarbejde eller robotter være drivkraften? Lige meget, hvad der kommer til at drive forandringen, skal ledere gentænke deres roller, handlinger og ord for at skabe psykologisk sikkerhed, og gøre forandringen til en positiv proces. I dette oplæg guider Skip dig gennem de vigtigste skridt i forandringsledelse, og hvordan en brændende ambition er vigtigere end en brændende platform.

Foredrag 5: Effectiv kultur i projektteams
At arbejde i projektteams kan være produktivt, inspirerende og innovativt. Virkeligheden er dog ofte en anden; projekter er forsinkede, af dårlig kvalitet og stressende for alle involverede – hvilket mest af alt skyldes en toksisk projektkultur. Men hvordan kan vi udvikle en mere effektiv og bæredygtig kultur i projektteams og håndtere vores interessenter mere konstruktivt? Skip vil tale om de primære psykologiske udfordringer i projektarbejdet, og hvordan man kan skifte fra en toksisk projektkultur til en konstruktiv og effektiv én af slagsen.

Foredrag 6: At lede danske organisationer
Hvert land har sin egen arbejdskultur. Men hvad er egentlig forskellen mellem dansk arbejdskultur og resten af verden? Og hvad er vigtigt at vide for en udlænding, der bliver del af et dansk team? Skip deler sine egne erfaringer og indsigter som udstationeret i Danmark, om hvordan det danske arbejdsmarked fungerer sammenlignet med andre kulturer, og hvordan man som ikke-dansker leder effektivt i en dansk organisation.

Foredrag med Skip Bowman booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Del denne side på:
Til toppen